At plejepersonalet kan medvirke til at bevare patientens mundhule intakt, ren og fugtig, af hensyn til patientens velvære og for at forebygge komplikationer i mundhulen.
At plejepersonalet kan identificere behov for helt eller delvist hjælp til mund hygiejne, herunder kan udføre sufficient tandbørstning og mundhygiejne.
Vejledningen er gældende for plejepersonale, der deltager i og/eller har ansvar for pleje og behandling af voksne indlagte patienter, der ikke eller kun delvist er i stand til at varetage egen mundhygiejne.
Vejledningen dækker ikke: Patienter som er mundhule-opererede patienter, patienter i strålebehandling, patienter på intensive afdelinger og patienter som kontinuerligt har maske for munden f.eks. NIV eller kontinuerlig CPAP behandling.
Mundhygiejne: De plejemæssige og evt. terapeutiske procedurer, der er nødvendige for at bevare eller genetablere en intakt, ren og fugtig mund.
Basal mundhygiejne: De plejemæssige procedurer, der er relateret til den ukomplicerede tandstatus og mundhuleslimhinde.
Udvidet mundhygiejne: De plejemæssige procedurer, som er relateret til en problematisk tandstatus og kompliceret mundslimhinde (defekt implantat eller protese, infektion, ulcus, mucosit mm.) og som er nødvendige ud over den basale mundpleje/hygiejne.
ROAG: Screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt interventionsskema til udførelse af mundhygiejne - se Bilag 1.
Alle patienter bør tilbydes at få børstet tænder mindst 2 gange dagligt for mekanisk at fjerne og hindre udvikling af plak på tænder samt øge patientens velvære.
Mundhygiejne omfatter vurdering af patientens mund- og tandstatus, tandbørstning, evt. brug af tandtråd og andre hjælpemidler samt pleje af læber, slimhinde og tunge.
Vurder ved den indledende vurdering og ved ændring i patientens almentilstand i samarbejde med patienten, om denne har behov for helt, delvist eller ingen behov for hjælp til mundhygiejne.
Ved behov for helt eller delvis behov for hjælp til mundhygiejne: