At understøtte ensartet patientforløb for voksne patienter henvist til vurdering og eventuel operation af vitreo-makulære interface sygdomme (makulahul, epiretinal fibrose, vitreomakulær traktion, lamellært makulahul).
Gælder for læger og sygeplejersker på øjenafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Phakt øje: Er et øje, der ikke er stæropereret.
AMD: Aldersrelateret macula degeneration.
FTMH: Fuldtykkelses makulahul.
ERM: Epiretinal fibrose.
VMT: Vitreomakulær traktion.
Vitreo-retinal kirurgi: Glaslegeme- og nethindekirurgi.
Metamorfopsi: Billedforvrængning.
LA: Lokal anæstesi.
Patienter med kirurgisk behandlingskrævende makulasygdom, herunder FTMH, ERM, VMT eller i specielle tilfælde lamellært makulahul, henvises til øjenafdelingernes vitreoretinalt kirurgiske enhed.
Henvisende instans:
Henvisningskriterier:
Indikation for henvisning til kirurgisk vurdering består af 3 dele:
Patienterne visiteres af speciallæge og indkaldes til forundersøgelse.
Bemærk: Så vidt muligt skal henvisningen vedhæftes OCT af macula.
Forundersøgelsen på øjenafdelingen indbefatter:
Patienten skal som udgangspunkt have et behandlingsønske.
Det vil som udgangspunkt tale mod operation, hvis der findes anden nethindepatologi såsom f.eks. udtalt AMD.
Når indikation for behandling er stillet, planlægges operation som elektivt forløb.
De vitreo-makulære interface sygdomme behandles med operation i form af vitrektomi. Makulakirurgi hos voksne kan oftest fortages i LA som en ambulant procedure.
Hvis patienten ikke tidligere er opereret for grå stær, vil en sådan operation ofte være nødvendig i forløbet.
Hos phake patienter over 50 år tilstræbes det, at der foretages grå stær operation som en del af behandlingsforløbet. Grå stær operationen kan enten foretages nogle uger før vitrektomien (typisk minimum 4 uger før) samtidig med vitrektomien som én kombineret procedure (phaco-vitrektomi) eller nogle måneder efter vitrektomien, når grå stær er mere udviklet. Grå stær operationen fortages som standardprocedure, oftest ambulant i LA.
Ved vitrektomi af FTMH bør foretages ILM-peeling og efterfølgende intraokulær tamponade med gas. Silikoneolie bør som udgangspunkt ikke anvendes.
Ved suturløs vitrektomi kan udføres væske-luftskifte ved operationens afslutning.
Ved ukompliceret operationsforløb kontrolleres patienten ca. 1 uge postoperativt i øjenafdelingen. Frem til denne kontrol kan eventuelt behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten vil herefter typisk blive afsluttet til efterkontroller hos praktiserende øjenlæge.
Tværregional vejledning