Formål

At understøtte ensartet udredning og behandling af patienter med kronisk hepatitis C til sikring af en ensartet høj faglig kvalitet på baggrund af foreliggende evidens.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, der er involveret i behandlingen af voksne patienter med kronisk hepatitis C i specialet Intern Medicin: gastroenterologi og hepatologi samt Intern medicin: infektionsmedicin.

Definitioner

Hepatitis C virus (HCV) er et RNA virus. Kronisk hepatitis C defineres ved tilstedeværelse af HCV RNA i blodet i mere end 6 måneder.

Fremgangsmåde

Kronisk hepatitis C udredes og behandles i henhold til specialeselskabernes nationale guideline; for emnet se Dansk Selskab for Infektionsmedicin. De væsentligste hovedelementer fra den nationale guideline er resumeret i denne vejledning.

Anamnese og primær udredning

Diagnosen kronisk hepatitis C stilles ved påvisning af HCV RNA i blodet.

###TABEL_1###

* For dialysepatienter og HIV smittede patienters vedkommende kan HCV-antistof test være negativ trods infektion; hos disse grupper af patienter med forhøjede levertal, men negativ HCV antistof test, bør undersøgelsen suppleres med bestemmelse af HCV RNA.

Der testes for HCV antistoffer (anti-HCV), ved positivt resultat undersøges med PCR for tilstedeværelse af virus. Prøver negativ ved PCR teknik skal genundersøges efter 3-6 måneder.

Alle patienter positive for HCV antistof eller HCV RNA skal vurderes på specialafdeling med regionsfunktion i varetagelsen af diagnostik og behandling af kronisk viral hepatitis, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi samt intern medicin: infektionsmedicin.

Journaloptagelse

I forbindelse med journaloptagelse klarlægges smitteforhold og tidspunkt om muligt, misbrugsproblemer, co-morbiditet og sociale forhold.

Ved første ambulant kontrol bestemmes HCV RNA og HCV genotype.

Leverstatus vurderes ved objektiv undersøgelse og ud fra biokemi: ALAT (evt. ASAT), bilirubin, basisk fosfatase, koagulationsfaktor II, VII, X /INR, albumin og alfa-føtoprotein (AFP). Der bør desuden ske en vurdering af hæmatologiske forhold med hæmoglobin, trombocytter og leukocyttal.

Patienten skal screenes for HBV og HIV co-infektion og udredes for samtidig alkoholisk, autoimmun eller metabolisk leversygdom.

Patienten bør screenes for eventuel anden underliggende leverlidelse med immunoglobuliner, ANA, SMA, AMA og ferritin. Desuden tilrådes undersøgelse for tidligere hepatitis A mhp vaccination.

Efter de initiale undersøgelser vil man undersøge for tilstedeværelsen af fibrose/cirrose. Guldstandard for undersøgelse for fibrose er histologisk undersøgelse ved leverbiopsi, som er en invasiv undersøgelse med sjældne, men alvorlige komplikationer. Alternativt kan fibrosegraden bestemmes ved non-invasive metoder (elastiometrisk måling; fibroscan), som generelt er bedre til at forudsige cirrose (metavir 4) end betydende fibrose (metavir 2-3).

Ambulant kontrol

Patienter med kronisk hepatitis C bør tilbydes ambulant antiviral behandling og kontrol for at opspore og evt. behandle komplikationer til infektionen.

Anmeldelsespligt

Kronisk hepatitis C er anmeldelsespligtig. Se Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme.

Tilbage til top

Behandling og kontrol

Formålet med behandling er at forhindre cirroseudvikling, dekompensation og udvikling af hepatocellulært carcinom (HCC).

Indikation for behandling

Behandling anbefales til alle patienter med kronisk hepatitis C, som skønnes at kunne samarbejde til behandlingen.

Behandlingsmål

Umålelig HCV RNA 12 uger efter endt behandling (sustained virological response, SVR12).
Patienter med SVR12 uden fibrose kan derefter afsluttes uden yderligere opfølgning.
Alle patienter informeres om, at re-smitte er muligt. Patienter med risikoadfærd tilrådes årlig test med HCV RNA via egen læge (HCV antistoffer vil være positive livslangt og kan ikke bruges til vurdering af re-smitte).

Farmakologisk behandling

Kombinationsbehandling, se Medicinrådets behandlingsvejledning eller den nationale guideline publiceret på Dansk Selskab for Infektionsmedicin.

Opfølgning

###TABEL_2###

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere retningslinjen.
Afdelings- og klinikledelser på kliniske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvar for, at lægerne har kendskab til denne retningslinje samt at retningslinjen følges, hvis der ikke er dokumenterede forhold som taler imod.
Den enkelte læge har ansvar for at kende og efterleve retningslinjen.

Tilbage til top