Kræftsår opstår hos 5-10 % af alle kræftpatienter over 60 år med fremskreden kræftsygdom. Kræftsår ses dog typisk hos patienter med brystkræft eller hoved-hals-kræft. Ætiologien er ens uanset kræftdiagnose - såret er kendetegnet ved, at der er kræft i sårbunden.
Sårene udvikles ved at en underliggende tumor infiltrerer hud, blodkapillærer, lymfebaner og væv. Sårene kan opstå i forbindelse med den primære operation, i cutane metastaser, eller ved vækst af tumoren gennem huden.
Hud cancer i form af basalcelle karcinomer og spinocellulære karcinomer ses som ikke helende sår, eller såret opfører sig anderledes end forventet.
Kræftsår varierer i størrelse og udseende, og betegnes som kroniske, idet sårhelingen stagnerer i inflammationsfasen. Der kan ses atypisk væv i såret, ”blomkålsstruktur”, nekroser og ændret kar konstruktioner. Sårene kan være ildelugtende. Opheling er sjældent en mulighed.
Kræftsår kan give lugtgener, eksudation, sårinfektion, blødning og sårsmerter samt psykosociale problemer som depression, skam, ændret bodyimage og isolation. Kræftsår er et skræmmende og pinefuldt problem for patienten og dennes familie.
Kræftsår diagnosticeres oftest ved ovennævnte kendetegn.
Biopsi anvendes sjældent, da der er stor risiko for falsk negative svar, og kan endvidere være smertefuldt, skabe blødninger og forringe sårets tilstand.
Sår uden sikker diagnose bør hudcancer udelukkes ved en biopsi.
Anti-neoplastisk behandling i form af kemoterapi, strålebehandling og elektrokemoterapi kan tilbydes. Komplementært rekommanderes en sårbehandling, der skaber sårhelingsbetingelser via fugtig sårheling. Psykosociale problemstillinger, som depression, skam og ændret kropsopfattelse inddrages. Målet med behandlingen er at lindre sårrelaterede problemer som lugt, infektion, blødning, sårsmerter, eksudation, og via psykosocial omsorg understøtte til øget livskvalitet på trods af livstruende sygdom.
Da kræftsår ofte er ildelugtende og eksuderende er det vigtigt at:
Til et sår med nekroser og fibrin:
Til et væskende og/eller blødende sår:
Til et ildelugtende og koloniseret/infektiøst sår:
Til et rent, ikke væskende, ikke blødende og ikke ildelugtende sår:
Som sekundær bandage anvendes skumbandage med silikoneklæb. Hvis patientens ikke tåler klæb, kan en beskyttende flydende barrierefilm anvendes. Ellers anvendes skum uden klæb, som fikseres med tubegaze, nettrusser, net-BH o.lign.
Se i øvrigt Sårhåndbog