Insulinpumpebehandling hos indlagte voksne diabetespatienter - behandling på ikke-intensive afdelinger

Formålet med vejledningen er at understøtte et fælles grundlag for evidensbaseret pleje og behandling af patienter med diabetes og insulinpumpe ved og under indlæggelse samt ved udskrivelse.

Tilbage til top

Målgruppen er læger og plejepersonale på somatiske afdelinger.

Vejledningen omfatter indlagte voksne med kendt diabetesdiagnose før indlæggelsen (primært type 1 diabetes) med insulinpumpebehandling.

Afgrænsning

Vejledningen omfatter ikke

• Patienter på intensiv og obstetrisk afdeling. Se lokale instrukser

• Specielle tilstande så som ketoacidose – se Diabetisk ketoacidose - behandling voksne)
• Hyperosmolært hyperglykæmi – se Hyperosmolær hyperglykæmi - behandling af voksne
• Faste – se Diabetes - småtspisende/fastende voksne diabetespatienter - behandling med Glukose-Insulin (GI) eller Glukose-Kalium-Insulin (GIK) drop
• Anæstesi -  Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter)

Tilbage til top

CGM: Kontinuerlig glukosemåler

FGM: Flash glukosemåler

GI drop: Glukose-Insulin drop

GIK drop: Glukose-Insulin-Kalium drop

Insulin aspart: Hurtigvirkende insulin med virkningsvarighed ca. 4 timer.

PG: Plasmaglukose

SP: Sundhedsplatformen

TDD: Totale døgndosis insulin

Tilbage til top

Indledning og generelle forudsætninger

En forudsætning for at fortsætte behandling med insulinpumpe under indlæggelse er, at patienten selv kan betjene sin insulinpumpe herunder ændre i insulinbasalrate og tage insulin bolusinfusioner. Det kan ikke forudsættes, at personalet på akutmodtagelse og sengeafsnit er fortrolige med håndtering af insulinpumpe og/eller kontinuerlig glukosemåler.

Personalet på hospitalsafdeling bør sikre sig, at PG måles minimum x 5 i døgnet (præprandielt morgen, middag, aften, samt sen aften og nat) samt at denne dokumenteres i SP. Anvender patienten flash glukosemåler (FGM) eller kontinuerlig glukosemåler (CGM), kan aflæsning herfra erstatte konventionel PG-måling. Resultatet skal fortsat dokumenteres i SP. Resultat skal dokumenteres i SP som punktmålinger foretaget med den kontinuerlige glukosemåler til det angivne tidsrum.

For at FGM/CGM glukosemåling skal kunne erstatte punktmålinger med almindeligt blodglukoseapparat (POCT-målinger) skal målingerne valideres. Dette gøres ved at foretage kontrol POCT-måling samtidig med aflæsning af FGM/CGM ved indlæggelsen og derefter en gang i døgnet. Variationen mellem de to målinger må ikke overstige 20%. I så tilfælde stoles på POCT måling. Det er velkendt at flere FGM/CGM kan måle ”skævt” i yderintervaller, hvorfor aflæsninger med glukoseværdier under 4 mmol/l eller over 15 mmol/l altid bør verificeres af POCT -måling.

Desuden at der med patienten foreligger en plan for aktion i tilfælde af dysregulation – herunder hvornår pumpebehandlingen pauseres og pumpen afkobles, samt en plan for overgang til penbehandling inkl. insulindoser for denne behandling. Se nedenfor – herunder, hvordan disse oplysninger kan tilgås i patientens diabetesjournal. Findes diabetessygeplejerske/diabetesteam på hospitalet kontaktes disse med henblik på at lægge plan for diabetesbehandlingen.

Er indlæggelsesårsagen en anden end diabetes problemer, og patientens tilstand IKKE gør ham/hende i stand til selv at styre insulinpumpebehandlingen, da anvendes metoden som beskrevet nedenfor under særlige scenarier. Indlægges patienten af anden årsag end diabetes og er upåvirket, kan pumpebehandlingen bibeholdes.

OBS En dysfungerende eller pauseret insulinpumpe uden anden tilført insulin vil resultere i udvikling af diabetisk ketoacidose inden for 3-4 timer!

Forholdsregler ved særlige scenarier

• Ketoacidose: Uanset om årsagen er problemer med pumpen eller ej, pauseres insulinpumpebehandlingen, pumpen afkobles og vanligt ketoacidose behandlingsregime (se Diabetisk ketoacidose - behandling voksne) anvendes. 
• Akut diabetisk dysregulation (defineret som enten gentagen hypoglykæmi med PG mindre end 4 mmol/l eller vedvarende hyperglykæmi med PG over 15 mmol/l): Uanset om årsagen er problemer med pumpen eller ej, overvejes pausering af insulinpumpebehandlingen. Ved hyperglykæmi måles blodketoner, og er disse forhøjede suppleres med a-punktur for at udelukke ketoacidose. Ved hypoglykæmi gives kulhydrater iht. Diabetes hos indlagte voksne patienter - behandling på ikke-intensive afdelinger
  • Hvis patienten faster – se nedenfor.
  • Hvis patienten spiser, påbegyndes insulin behandlingsregime i form af basal-bolus insulin på pen, suppleret med ekstra hurtigvirkende insulin efter afdelingernes vanlige regimer. Der anvendes insulin glargin (eller detemir), ikke toujeo eller degludec pga. disses lange halveringstid. Insulinmængden udregnes ud fra patientens totale døgndosis insulin (TDD), som patienten enten selv kan oplyse eller finde i sin pumpe. Oplysningerne findes desuden i notater i SP fra diabetesambulatorium. Klinikere kan tilgå det via Diabetesnavigatoren i Sundhedsplatformen.

• Skal patienten faste, kan insulinpumpen blot fortsætte på basalrate, hvis patienten kan spise inden for de næste 12-14 timer. Ved planlagt længere faste kan pumpebehandlingen pauseres, pumpen frakobles, og glukose-insulin-kalium opsættes - se – (Diabetes - småtspisende/fastende voksne diabetespatienter - behandling med Glukose-Insulin (GI) eller Glukose-Kalium-Insulin (GIK) drop) - efter afdelingens vanlige retningslinjer. I alle tilfælde skal PG måles løbende, så ekstra insulin og/eller glukose kan tilføres. Når patienten igen må spise, kan patienten tilkoble insulinpumpen og påbegynde basalrate samt bolus til det forestående måltid. GI(K)-drop stoppes først, når pumpen startes. Skal patienten faste i forbindelse med operation kontaktes anæstesiafdelingen i forhold til plan for insulinpumpebehandling.

Genoptag af insulinpumpebehandling

Har insulinpumpen været fjernet under indlæggelse, og patienten overgået til basal-bolusregime på pen, skal der inden udskrivelse tages stilling til hvornår patienten skal overgå til  insulinpumpe. Dette fordrer at patientens tilstand gør ham/hende i stand til selv at styre insulinpumpebehandlingen. Kontakt gerne diabetessygeplejerske/diabetesteam eller patientens vanlige diabetesambulatorium (se telefonnumre nedenfor).

Det er en fordel at genoptage insulinpumpen morgen i forbindelse med morgenmaden og uhensigtsmæssigt at gøre dette efter aftensmad. Når pumpen tilkobles, påbegyndes basalrate samt bolus til det forestående måltid. OBS samtidig penbehandling skal seponeres.

Råd og vejledning til diabetesbehandling – tilsyn og vigtige telefonnumre

Tilsyn kan bestilles i Sundhedsplatformen som best/ord på enten ”endokrinologisk tilsyn” (Rigshospitalet) eller ”diabetessygeplejerske” (Hvidovre, Bispebjerg, Herlev, Nordsjælland, Bornholm).

På Amager og Glostrup kontaktes endokrinologer (evt. via medicinsk bagvagt).

Nedenstående liste viser telefonnummer til eventuelle diabetesteams. I vagttid kontaktes endokrinologisk vagthavende.

Tilbage til top

• Hospitalsdirektionen har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger
• Center-, afdelings- eller klinikledelsen har ansvaret for lokal implementering i de respektive kliniske afdelinger.

Tilbage til top

Tværregionale vejledninger

• Diabetes type 1 - behandling af voksne
• Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter)
• Diabetes - småtspisende/fastende voksne diabetespatienter - behandling med Glukose-Insulin (GI) eller Glukose-Kalium-Insulin (GIK) drop
• Diabetisk ketoacidose - behandling voksne
• Hyperosmolær hyperglykæmi - behandling af voksne
• Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler
• Glukokortikoidbehandling - effekter på glukosestofskiftet for patienter med og uden diabetes
• Diabetisk fodsygdom, inklusiv fodsår og Charcotfod - forebyggelse, udredning og behandling
• Diabetisk neuropati - behandling af voksne (NBV)
• Insulinpumpebehandling af voksne type 1 diabetespatienter

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top