Hjertekaterisation - observation og handling - sygepleje - voksne

Formålet er at understøtte ensartet observation og handling efter hjertekaterisation.

Formålet er også at forebygge/reducere oplevede gener som f.eks. smerter, angst mv.

Tilbage til top

Sundhedspersonale på kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der varetager pleje og observationer af patienter, timer til dage efter de har fået foretaget hjertekaterisation via arterie radialis/ brachialis eller arteria femoralis.

Afgrænsning:

Vejledningen er gældende for patienter på 18 år og derover.

Tilbage til top

Angio-seal: En lukkemekaniske, der anvendes ved indstikket efter KAG/PCI

Reopro: Thrombocytfunktionshæmmende middel/glykoproteinhæmmer.

Integrilin: Antitrombotisk middel.

Angiox: Antithrombotisk middel. Direkte og specifik trombinhæmmer.

Femostop: Ekstern kompression. Bælte med oppustelig ballon til brug for mekanisk kompression ved/over lysken.

TR-band: Transparent radialis arterie kompressionsarmbånd

KAG: Koronar-arterio-grafi. En røntgenundersøgelse af hjertets kransårer.

PCI: Perkutan Coronar Intervention. En ballonudvidelse, der fjerner forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.

TL: Teneat lectum er fast sengeleje.

Tilbage til top

Ophold i afdelingen efter hjertekaterisation ved forløb uden komplikationer

• 2 – 3 timer ved røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG). Der skelnes mellem brug af TR Band (2-3) timer og ved angioseal (2 timer).
• 4 timer ved Percutan Coronar Intervention (PCI).

Observationer og sygeplejehandlinger i forbindelse med hjertekaterisation

Der gælder særlige retningslinjer ved behandling med Reopro, Integrilin, Angiox, store hæmatomer og femostop hvis der er anvendt anden lukkemekanisme eller der er blødningskomplikationer - se Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje

Almen tilstand (bevidsthedsniveau, farver, respiration) vurderes altid ved ankomst samt løbende efter skøn, skulle der tilstøde komplikation med blødning instrueres patienten i sengeleje.

• EWS
  • kontrolleres ved ankomst til afdelingen og derefter ekstra kontrol af BT og puls ved blødning eller, hvis blodtrykket/pulsen afviger fra det ”normale”.
• Indstikssted
  • kontrolleres og observeres for:                  
    • displacering af lukkemekanisme (TR BAND, Femostop, angioseal mm),
    • blødning,
    • smerter,
    • farver og kappilærrespons,
    • nedsat/sovende fornemmelse,
    • Puls.
• Retningslinjer der skal følges:
  • TR-Band i arteria radialis: Observationer og procedurer - sygepleje
  • Kardiologiske invasive procedurer (kard. lab) - forholdsregler ved blødning art. femoralis/brachialis/radialis - sygepleje
  • Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje
• Blødning eller hæmatom
  •  Se Kardiologiske invasive procedurer (kard. lab) - forholdsregler ved blødning art. femoralis/brachialis/radialis - sygepleje
• Smerter:
  • Patientens smerteoplevelse. Ved smerter vurderes smerteintensiteten (Numerisk Rang Skala (NRS) eller Visuel Analog Skala (VAS)) både før og efter intervention efter regionale retningslinjer. Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for og Nitroglycerintest på patienter med iskæmisk hjertesygdom - sygepleje
• Hjertetamponade kan opstå som procedurerelateret komplikation:
  • Brat eller gradvis fald i blodtrykket med evt. progression til cirkulationskollaps.
  • Forvarsler i form af smerte, kvalme, åndenød eller generelt ubehag. 
• Neurologiske udfald:
  • Bevidsthedsniveauet (vågen/orienteret i tid, sted og egne data, somnolent, soporøs (kan kun vækkes overfladisk ved stærke stimuli), comatøs).
  • Symptomer i form af hovedpine, kvalme, opkast og lysskyhed. Pupilreaktion, øjenbevægelse samt om synsfeltet er forstyrret af dobbelt syn, sløret syn eller flimren for øjnene.
  • Patientens tale (impressiv eller ekspressiv afasi).
  • Evt. pareser.
• Kontrastallergi
  • I forbindelse med hjertekaterisationen anvendes kontrastvæske, som dels kan udløse kontrastallergi og dels er nefrotoksisk.
  • Der observeres for hududslæt, kløe og hævelse, og patienten informeres om at sige til, hvis der opstår allergiske reaktioner efter kontrastindsprøjtningen.
  • Patienten skal opfordres til at drikke rigeligt væske (1-2 liter) før og efter proceduren For patienter med dehydrering og/eller nyresygdom/forhøjet creatinin konfereres væskeplan med læge.
  • Se NBV afsnit 35.2 (Røntgenkontrast og kardiovaskulære komplikationer).
  • Obs diurese og hjælp til vandladning.

Mobilisering efter hjertekaterisation uden komplikation

• Patienten kan mobiliseres direkte fra lejet til sengen efter anlæggelse af et velfungerende lukkedevice system, uanset om der foretaget KAG eller PCI. 
• Patienten må mobiliseres frit, ved procedurer via armen.
• Patientens arm holdes i mitella-armslynge i 3 timer eller efter aftale med klinisk personale. Det er ikke nødvendigt med armslynge ved sengeleje (kan evt. lejres med en pude.
• Er benyttet angioseal som lukkemekanisme i a.femoralis, kan patienten mobiliseres.
• Er a. femoralis komprimeret manuelt følges særligt regime, med min. 2 timers sengeleje, og patienten må ligge med elevation af hovedgærdet på maximum 30 grader. Patient skal ligge stille. Ved hoste, nyse eller grin instrueres patienten i at trykke på indstikstedet.

Særlige observationer ved indstik via arteria femoralis

• Lyske inspiceres for blødning/hæmatom ved tilbagekomst i afdelingen/observationsafsnittet og derefter hver halve time de næste 2 timer, samt ved behov.
• Fodpuls (mærkes på fodryggen eller på siden af knysten) palperes for at sikre sig, at der er gennemblødning efter behandlingen. Ved manglende mærkbar fodpuls registreres om fødderne er varme, og om der er kapillærrespons. Hvis ingen af delene kan registreres, konfereres det med læge med henblik på evt. handlingstiltag.
• Ved brug af femostop gælder særlige retningslinje for observation, sengeleje og mobilisering - se  Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje
• Patienten skal instrueres i at trykke på indstiksstedet under sengeleje og efter EL, hvis vedkommende skal hoste, nyse eller grine.
• For at undgå utilsigtede faldepisoder og ukontrolleret hæmatomudvikling, informeres patienten om ikke selv at stå ud af sengen efter endt TL tid, og hvis personalet ikke lige er til stede, så skal patienten ringe på klokken efter dem.

Udskrivelse

Inden udskrivelse skal patienten have modtaget information og vejledning om: forholdsregler, eventuelle psykiske reaktioner, medicin, rehabiliteringstilbud og håndtering af eventuelle nye tilfælde med brystsmerter og/eller blødning/hæmatom fra lyske samt plan for den videre behandling.

Mobilisering og fysiske restriktioner

• For at undgå blødning fra lysken bør patienten lade være med at cykle og løfte byrder over 4 kg de første 4 dage.
• Sexlivet kan genoptages lige så snart, patienten har mod på det under forudsætning af, at anbefalede fysiske restriktioner efterleves. Er patienten bekymret for, om det er for stor en fysisk belastning, kan det sammenlignes med trappegang til 2. sal i normalt eller raskt tempo.
• I tilfælde af pludselig smerte ved indstikstedet og ved blødning eller voksende hæmatom, skal patienten lægge sig ned, der skal komprimeres over indstiksstedet og ringes 112 mhp. ambulancetransport til behandling på hospital.
• Patienten må tage brusebad dagen efter behandlingen.
• Patienten må fjerne forbindingen/plasteret, når indstiksstedet er lukket (tørt) – sædvanligvis dagen efter.
• Patienten må føre bil 2 dage efter behandlingen og genoptage sit arbejde 2-4 dage efter procedure afhængig af muligheden for at overholde fysiske restriktioner.
• Ved infektionstegn eller pludselig høj feber skal patienten kontakte Akuttelefonen 1813 mhp. visitation til nærmeste akutmodtagelse/akutklinik.

Tilbage til top

• Sygehusledelser og hospitalsdirektioner har ansvaret for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
• Center-, afdelings- og klinikledelser i kardiologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant konkretisering heraf.
• Medarbejdere i kardiologiske afdelinger er ansvarlige for at kende og anvende denne vejledning.

Tilbage til top

• Hjerteforeningen - Åreforsnævring i benene 2014
• Hjerteforeningen - Blodprop i hjertet 2014
• NBV afsnit 35.2 (Røntgenkontrast og kardiovaskulære komplikationer)

Tværregionale vejledninger

• Femostop, kompression - anvendelse, observation og procedurer hos voksne - sygepleje
• Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for
• Kardiologiske invasive procedurer (kard. lab) - forholdsregler ved blødning art. femoralis/brachialis/radialis - sygepleje
• Nitroglycerintest på patienter med iskæmisk hjertesygdom - sygepleje
• TR-Band i arteria radialis: Observationer og procedurer - sygepleje

Tilbage til top​​​​

Ingen.

Tilbage til top