OBS: Den tidligere vejledning om genoplivningsforsøg og fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling er nu opdelt i to vejledninger, denne om "Genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg" og en om forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling. Se ændringskommentarer i Forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling
At vejlede læger og sundhedspersonale om den omhu og samvittighedsfuldhed, de skal udvise i forbindelse med genoplivningsforsøg og fravalg af genoplivning. Vejledningen skal understøtte, at der bliver taget stilling til fravalg af genoplivningsforsøg, så snart det vurderes fagligt relevant, eller når patienten ønsker det. Vejledningen skal desuden understøtte, at beslutningen om fravalg af genoplivningsforsøg følges.
Vejledningen omfatter alle kliniske afdelinger og Akut beredskabet/præhospitale enheder i Region Hovedstaden og Region Sjælland og henvender sig til:
Vejledningen omfatter alle patientgrupper.
Vejledningen omfatter kun genoplivningsforsøg og fravalg af genoplivningsforsøg. For anden livsforlængende behandling henvises til Forudgående fravalg af livsforlængende behandling og afbrydelse af behandling
Genoplivning: Basal genoplivning (ventilation og hjertemassage) og avanceret genoplivning (defibrillering, intubation og medikamentel behandling).
Aktuel sygdomssituation: Den aktuelle sygdomssituation kan i nogle tilfælde være meget kortvarig, men i andre tilfælde vare mange år. Patientens fravælgelse af genoplivningsforsøg kan alene ske i relation til en aktuel eller nært forestående behandling. Tilkendegivelsen om fravalg gælder dermed f.eks. kun den aktuelle indlæggelse og/eller det aktuelle og samme behandlingsforløb.
Habil patient: En patient anses for habil, når vedkommende har evnen til at forstå en information og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Den habile patient kan udøve sin selvbestemmelsesret og anses for samtykkekompetent. Det er en lægelig opgave at vurdere, om en patient kan anses for habil.
Varigt inhabil patient: En patient anses for varigt inhabil, når vedkommende varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om den pågældende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.
Uafvendeligt døende patient: En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. Om en patient er uafvendeligt døende, beror på en lægelig vurdering.
Livs-/behandlingstestamente: En erklæring, hvori en person, der er fyldt 18 år og ikke er under personligt værgemål, har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Se mere herom i den tværregionale vejledning Livs- og behandlingstestamente - anvendelse, oprettelse og tilbagekaldelse
Nærmeste pårørende: Ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. En person, som patienten er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold også kunne anses for nærmeste pårørende. Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem, der er nærmeste pårørende, må afgøres i det konkrete forhold.
Værge: Når en patient er under værgemål, betyder det, at værgen handler på patientens vegne. Dette er oftest i økonomisk henseende, men værgemålet kan også omfatte personlige, herunder helbredsmæssige forhold. Når begrebet værge anvendes i denne retningslinje er det under forudsætning af, at det konkrete værgemål omfatter personlige, herunder helbredsmæssige forhold. Værgen beskikkes af Familieretshuset.
Fremtidsfuldmagt: Fuldmagt, der oprettes af en myndig person (fuldmagtsgiveren), mens denne er habil/åndsfrisk. I fuldmagten giver fuldmagtsgiveren en eller flere personer (fremtidsfuldmægtigen) ret til på dennes vegne at varetage fremtidige personlige og/eller økonomiske forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det. Fuldmagten træder således først i kraft, hvis fuldmagtsgiveren bliver ude af stand til at varetage egne forhold. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen, som er offentlig tilgængelig. Fremtidsfuldmagten skal ses som et alternativ til et offentligt fastsat værgemål.
Behandlingsansvarlig læge: Forstås i denne vejledning som den læge, der aktuelt har patienten i behandling.
Hvis en tidligere behandlingsansvarlig læge, for eksempel patientens egen alment praktiserende læge, har truffet beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg gælder denne beslutning indtil ny behandlingsansvarlig læge træffer anden beslutning, f.eks. under indlæggelse på hospital.
Der skal som udgangspunkt altid iværksættes genoplivningsforsøg.
Der skal dog undtages herfra i nedenstående 5 situationer. Hvis en sundhedsperson er i tvivl om, hvorvidt en af undtagelserne gælder, skal sundhedspersonen iværksætte genoplivningsforsøg.
Undtagelse 1: Særlige situationer, hvor andre end læger kan konstatere, at patienter er afgået ved døden. Udgangspunktet er, at det kun er læger, der kan konstatere, at en patient er afgået ved døden. Udgangspunktet kan modificeres i følgende situationer:
Undtagelse 2: En læge fravælger genoplivningsforsøg efter fund af livløs patient.
Undtagelse 3: Den behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående fravalg af genoplivningsforsøg.
Undtagelse 4: Den habile patient har fravalgt genoplivningsforsøg i den aktuelle sygdomssituation.
Undtagelse 5: Patienten har oprettet et behandlings- eller livstestamente, hvor patienten på forhånd har fravalgt livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, således at dette gælder, når patienten bliver varigt inhabil.
Undtagelse 3, 4 og 5 er nærmere beskrevet nedenfor.
Den behandlingsansvarlige læge kan beslutte, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop, hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløst. Lægen skal inddrage patienten i sine overvejelser, men lægen skal tage beslutningen. Patienten kan ikke kræve en bestemt behandling, herunder genoplivningsforsøg.
I lægens vurdering skal patientens holdning til genoplivning og den lægefaglige vurdering af patientens helbredstilstand, udsigt til bedring og mulighed for behandling indgå. Hvis patienten ikke længere er i stand til at udtrykke sin holdning, men tidligere har udtrykt denne, skal det også indgå i lægens vurdering.
Genoplivningsforsøg kan vurderes at være udsigtsløs, når:
Beslutningen skal tages af den behandlingsansvarlige læge, så snart det ud fra en lægelig vurdering er relevant.
2.1.1. Information af patienten, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig
Den behandlingsansvarlige læge skal informere patienten om sin beslutning, medmindre patienten har frabedt sig det. Patienten skal vejledes om muligheden for at frabede sig information. Lægen skal afklare, om patienten ønsker, at nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig bliver informeret.
Er patienten under 18 år, skal forældremyndighedsindehaverne også informeres.
Er patienten under 15 år, kan lægen undtagelsesvis undlade at informere patienten, hvis det vurderes at kunne skade patienten at modtage informationen.
Hvis patienten er varigt inhabil, skal den behandlingsansvarlige læge også informere nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig og inddrage patienten i det omfang, patienten forstår behandlingssituationen.
2.1.2. Information af øvrige sundhedspersoner
Når den behandlingsansvarlige læge har truffet beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg, skal lægen informere relevante øvrige sundhedspersoner om beslutningen. Se i øvrigt afsnit 6.
En behandlingsansvarlig læges beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg gælder, indtil lægen eller en eventuel anden efterfølgende behandlingsansvarlig læge beslutter andet. Den behandlingsansvarlige læge skal revurdere beslutningen om fravalg af genoplivningsforsøg, hvis der sker væsentlig forbedring i patientens tilstand.
Hvis den behandlingsansvarlige læge vurderer, at beslutningen skal ændres, skal lægen informere de relevante øvrige sundhedspersoner og behandlingssteder.
Alle øvrige sundhedspersoner skal efterleve den behandlingsansvarlige læges beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg. Beslutningen gælder, indtil den behandlingsansvarlige læge beslutter andet. Hvis patientens tilstand forbedres væsentligt, skal den behandlingsansvarlige læge kontaktes for at tage stilling til, om der er behov for at ændre den tidligere beslutning.
Enhver habil patient, der er fyldt 18 år, kan i den aktuelle sygdomssituation afvise genoplivningsforsøg. Det gælder også 15-17-årige patienter, hvis den behandlingsansvarlige læge vurderer, at patienten kan forstå konsekvenserne af sin beslutning.
Patientens fravalg af genoplivningsforsøg gælder kun i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Patienten kan til enhver tid trække sin beslutning tilbage.
Varigt inhabile patienter kan have fravalgt genoplivningsforsøg, mens de var habile. Et sådant fravalg skal respekteres, hvis det er sket over for lægen i den aktuelle sygdomssituation, hvor hjertestop må anses som en forudsigelig situation i sygdomsforløbet. Nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan ikke fravælge genoplivningsforsøg på vegne af en varigt inhabil patient.
Hvis patienten over for sygeplejepersonalet tilkendegiver sit ønske om fravalg af genoplivningsforsøg, skal det sygeplejefaglige personale give beskeden videre til den behandlingsansvarlige læge og informere patienten om det. Det er nødvendigt, at den behandlingsansvarlige læge informeres, da lægen i begge tilfælde skal vurdere, om patienten er habil, informere patienten om konsekvenserne af beslutningen og notere fravalget i journalen.
Den behandlingsansvarlige læge skal tage stilling til, om patienten er habil, og sikre, at patienten er tilstrækkeligt informeret til at træffe beslutningen. Lægen skal også afklare, at ønsket ikke skyldes forhold, der kan afhjælpes.
For 15-17-årige patienter skal lægen derudover sikre sig, at patienten kan forstå konsekvenserne af sin beslutning, og at forældremyndighedsindehaverne får den samme information, som er givet til patienten.
Den behandlingsansvarlige læge skal informere relevante øvrige sundhedspersoner om patientens beslutning, for at sikre at patienten ikke forsøges genoplivet i tilfælde af hjertestop.
Alle sundhedspersoner skal efterleve den habile patients beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg fra det tidspunkt, hvor de modtager information om patientens fravalg fra den behandlingsansvarlige læge. Fravalget gælder i den aktuelle sygdomssituation, og så længe patienten ikke har trukket sin beslutning tilbage.
Hvis patientens tilstand forbedres væsentligt, er der ikke længere tale om den samme sygdomssituation, som da patienten fravalgte genoplivningsforsøg. De øvrige sundhedspersoner skal derfor afklare, om patienten fastholder sit ønske i den nye sygdomssituation og i det tilfælde kontakte den behandlingsansvarlige læge med henblik på fornyet vurdering af habilitet og information m.v.
I et livs- og behandlingstestamente kan patienten på forhånd have tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, i visse nærmere fastsatte situationer. Testamentet træder først i kraft, hvis patienten bliver vurderet varigt inhabil af en læge.
Se mere herom i Livs- og behandlingstestamente - anvendelse, oprettelse og tilbagekaldelse
Alle sundhedspersoner har, når det er relevant, pligt til at undersøge, om en varigt inhabil patient har oprettet et behandlings- eller livstestamente. Det gøres ved at fremsøge patienten i FMK-online og se under fanen ”Livs-/Behandlingstestamente”.
Det er den behandlingsansvarlige læge, der skal vurdere, om patienten er varigt inhabil og befinder sig i en af de situationer, som testamentet vedrører. Hvis det er tilfældet, skal der ikke forsøges genoplivning ved hjertestop. Når den behandlingsansvarlige læge har vurderet, at patientens testamente er trådt i kraft, orienterer lægen øvrige relevante sundhedspersoner og behandlingssteder om sin vurdering.
Hvis patientens valg er gjort betinget af tilslutning fra de nærmeste pårørende m.fl., skal lægen sikre, at de kontaktes med henblik på afklaring.
Patienten kan altid tilkendegive over for en sundhedsperson, at vedkommende ønsker at ændre i sit behandlings- eller livstestamente eller trække det tilbage. Patientens ændring eller tilbagekaldelse træder i kraft, så snart tilkendegivelsen er fremsat, og har alene virkning i forbindelse med det aktuelle behandlingsforløb.
Journalføring - vurdering og indhold, Lægelig vurdering og journalføring og Sygeplejefaglig vurdering og journalføring
Det skal i relevant omfang journalføres, hvilke oplysninger der er modtaget fra andre sundhedspersoner, hvilke sundhedsfaglige vurderinger der er foretaget, og hvilken information der er givet til patienten, nærmeste pårørende m.fl. Det skal også journalføres, hvilke oplysninger der er videregivet til andre sundhedspersoner.
Beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg skal fremgå af patientjournalen.
Patientjournalen skal som minimum indeholde:
Alle beslutninger om fravalg af genoplivningsforsøg, herunder revurderinger, skal overleveres skriftligt mellem de forskellige behandlingssteder, herunder i epikrisen og f.eks. i henvisningen. Dette gælder uanset, om beslutningen om fravalg er truffet af den behandlingsansvarlige læge eller af den habile patient.
Beslutningen om fravalg af genoplivningsforsøg gælder således også efter et sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre. Ny behandlingsansvarlig læge kan træffe anden beslutning.
I akutte situationer kan beslutningen meddeles mundtligt, men dette skal hurtigst muligt følges op skriftligt.
Det er besluttet at benytte MedCom standarder til kommunikation med de øvrige sektorer:
###TABEL_1###Tværregionale vejledninger