Galdesyremalabsorption/galdesyrediarre

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At beskrive en overordnet standard for udredning og behandling af galdesyrediarré hos voksne patienter.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger, der er involveret i udredning og behandling af voksne patienter i specialet Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi på alle behandlingsniveauer i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Definitioner

Galdesyremalabsorption/galdesyrediarre: Kronisk diarré, der skyldes ændringer i galdesyreomsætningen eller den enterohepatiske galdesyrecirkulation. Galdesyre-induceret diarré skyldes inkomplet optagelse af galdesyrer i terminale ileum. Den efterfølgende tilstedeværelse af galdesyrer i colon medfører en kraftig væskesekretion, resulterende i sekretorisk diarré – galdesyrediarré.

Galdesyrediarré klassificeres efter ætiologi i tre typer:

  • Type 1: Sekundær til sygdom i terminale ileum inkl. kirurgisk resektion eller stråleskade.
  • Type 2: Idiopatisk eller primær galdesyremalabsorption.
  • Type 3: Sekundær til anden kendt sygdom såsom bakteriel overvækst, mikroskopisk colitis eller post-cholecystectomi tilstande.  

Fremgangsmåde

Klinik

Galdesyrediarré er en kronisk vandig diarré, der manifesterer sig i et klinisk spektrum fra løs afføring til talrige vandtynde, imperiøse, ofte måltidsudløste diarréer og eventuel fækal inkontinens.

Udredning

  • Den diagnostiske test for galdesyrediare er SeHCAT (75Se-mærket taurinkonjugeret homocholsyre retentionstest).
  • Ikke alle afdelinger har adgang til SeHCAT, hvorfor empirisk forsøgsbehandling med galdesyrebindere kan anvendes (ingen evidens).

Tolkning af SeHCAT  

Ved SeHCAT-undersøgelsen møder patienten fastende og indtager 75Se-SeHCAT. Y-stråling måles ved udgangspunktet og igen efter syv dage. Kvotienten imellem Y-stråling på dag 7 og dag 1 afspejler galdesyreretentionen og er testresultatet. Der er arbitrært fastsatte grænser for retentionen:

  • Over eller lig med 5 % svær galdesyremalabsorption.
  • Over 5 under eller lig med 10 % moderat galdesyremalabsorption.
  • Over 10 mindre eller lig med 15 % let galdesyremalabsorption.
  • Over 15 normal.

Behandling

  • Pulver Cholestyramin (galdesyrebinder). Laveste mulige dosis bør anvendes (f.eks. 2 g x 2-3 dagligt), da man ellers kan inducere galdesyredepletering og steatore. Der skal søges enkelttilskud.
  • Alternativt kan anvendes Colesevelam. Der skal søges om enkelttilskud.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen har ansvaret for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag