Fasciotomi ved kompartment syndrom, postoperativ observation og behandling

At ensrette behandlingsforløbet for patienter med fasciespaltning samt sikre kontinuitet i patientforløbet på tværs af afdelinger og hospitaler i Region Hovedstaden.

Tilbage til top

Læger og plejepersonale ansat på Region Hovedstadens hospitaler, der behandler patienter med fascie spaltning efter kompartment syndrom.

Tilbage til top

Fasciotomi: Kirurgisk spaltning af hud og fascie.

Kompartment syndrom: Muskelødem som skyldes et forhøjet tryk i en muskels kammer (compartment), som medfører tryk på nerver og kompromitteret mikrocirkulation i musklen. Ses som følge af traume eller revaskularisering efter svær iskæmi. Ved kompartment syndrom ses ekstremiteten spændt og hævet. Palpation og bevægelse af ekstremiteten er smertefuldt for patienten.

Tilbage til top

Årsager til fasciotomi

Foretages på baggrund af kompartment syndrom. Kompartment syndrom kan føre til irreversibel nerveskade og muskelnekrose med risiko for permanent skade af patientens førlighed.

Paraklinisk

Forhøjet kreatinkinase og urin observeres for mørkfarvet udseende som følge af myoglobinuri.

Fasciotomi

Efter fasciotomi ses blottet muskel.

Der anvendes elastiktræk, som er fæstnet med agraffer til sårkanten langs fasciotomien, eller der anvendes negativt tryk -NPWT (Negative Pressure Wound Therapy) til at håndtere de store mængder sekretion, reducere ødem og trække sårkanter mod hinanden - se Negative Pressure Wound Therapy (NPWT), Vacuum Assisted Closure (V.A.C), TNP (svamp, gaze og engangssystemer).

Behandling

De første postoperative døgn kan såret være moderat til kraftig væskende med blodig eller serøs sekretion.

Elastiktrækket eller behandlingen med NPWT bevares indtil det er muligt at suturere, dvs. afstanden mellem sårkanterne er 1-2 cm. Alternativt kan vælges sekundær sårheling eller hudtransplantation.

Indtil fasciotomi på UE er resutureret skal patienten være sengeliggende med eleveret ekstremitet og være i relevant antitrombotisk behandling.

Bad er tilladt.

Mobilisering til stol skal ske med eleveret ekstremitet.

Efter resuturering samt under behandling med NPWT, skal der anvendes kompression ved mobilisering.

Sårbehandling ved elastiktræk:

• Såret skylles og soigneres dagligt med tempereret vandhanevand eller isotonisk NaCl.
• Elastiktrækket SKAL løsnes dagligt fra musklen, så der forebygges nedgroning
• Der strammes om muligt dagligt i elastiktrækket således, at incisionen lukkes mere og mere. Elastiktrækket gennemvædes grundigt før det trækkes. Brug kirurgisk pincet.
• Der tages stilling til seponering, hvis elastiktrækket skaber tryk med risiko for randnekrose.
• Sårkanten beskyttes med flydende barrierefilm - se Sårbehandlingsprodukter, anvendelse af
• Såret bandageres efter principperne om fugtig sårheling. Det er vigtigt, at musklen ikke tørrer ud.

Sårbehandling ved NPWT:

• Bandagen skiftes 1. gang efter to dage, og herefter hver 3.-4. dag.
• Såret skylles og soigneres med tempereret vandhanevand eller isotonisk NaCl.
• Sårkanter og omgivelser beskyttes med Barrierefilm inden NPWT genanlægges.
• Der anlægges kompressionsbandage.

Observation

Ved elastiktræk: Såret bør tilses dagligt for ødem, nekrose og infektion mhp. vurdering af behov for ødembehandling, kirurgisk revision eller antibiotisk behandling. Ødem kan behandles med IPC-behandling (Intermitterende pneumatisk Compression).

Det er vigtigt dagligt at observere:

• Musklens vitalitet. Dette gøres ved at berøre musklen med en pincet, hvorved musklen vil kontraheres.
• Musklens farve observeres ligeledes dagligt. Vital muskel er rødlig.

Ved NPWT: Ved bandageskift observeres musklens vitalitet. Ligeledes observeres for ødem, nekrose og infektion mhp. vurdering af behov for yderligere kirurgisk revision eller evt. antibiotisk behandling.

Det er vigtigt dagligt at observere:

• At pumpen virker og der ikke er utætheder i bandagen.
• At observere og palpere omgivelserne for hårdhed, varme og ødem.
• Genanlægge kompression.

Tilbage til top

• Hospitalsdirektioner har ansvar for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger
• Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvar for, at vejledningen implementeres og følges
• Det kliniske personale har ansvar for at skifte bandagen rettidigt, ud fra sårets morfologi, samt at skifte til en anden produkttype, når såret ændrer sig.

Tilbage til top

• Canale ST & Beaty, JH (red): “Campbell´s Operative Orthopaedics”, 11. udgave 2007
• Mosby Paaske, William (2001): ”Karkirurgi”, 3. udgave 2001

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top