Ekstrauterin graviditet, udredning og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

 

Formål

At understøtte ensartet udredning og behandling af kvinder med ekstrauterin graviditet.

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger og andre sundhedsprofessionelle personer, der varetager udredning og behandling af kvinder med ekstrauterin graviditet.

Definitioner

Ekstrauterin graviditet: Graviditet beliggende uden for uterinkaviteten.

Fremgangsmåde

Blodprøver: S-hCG, hgb, type. Ved fri væske BAS-test.

###TABEL_1###

 

Ingen intrauterin graviditet ved UL: Her afhænger det videre forløb af første s-hCG.

Første s-hCG:

Større end 2.000 og visualiserbar ekstrauterin graviditet ved UL: Laparoskopi eller methotrexat beh.

Mindre end 2.000 eller s-hCG større end 2.000 og ingen ekstrauterin graviditet at se ved UL: Her afventes ny hCG 2 døgn senere, og det videre forløb afhænger af udviklingen i s-hCG.

Anden og følgende hCG’er:

Mindre end første: Udskrivning med smertevarsel til ugentlig s-hCG.

Stigning på 20 % eller mindre pr. døgn og seneste værdi større end 2.500 og ny UL uden intrauterin graviditet: Laparoskopi eller methotrexat behandling. Hvis 2. værdi er under 2.500, tages nye blodprøver hver 2. dag, til hCG er større end 2.500 inden behandling effektueres. Ved stagnerende lave hCG’er er det primært et spørgsmål om patientens tålmodighed, hvor længe man ønsker at ekspektere behandlingen.

Stigning på mere end 20 % pr. døgn: Her skal hCG op over 3.000, og der skal foreligge en ny UL ved hCG større end 3.000, som stadig ikke kan visualisere intrauterin graviditet, før man behandler patienten med enten laparoskopi eller Methotrexat. Man står sig ved at gennemføre laparoskopi frem for behandling med methotrexat ved hCG større end 5.000 eller tubar graviditet med diameter større end 35 mm.

Methotrexat behandling: 

  • Gives som engangs intramuskulær injektion. Dosis afhænger af patientens vægt: mindre end 60 kg: 50 mg, 60-90 kg: 75 mg, mere end 90 kg: 100 mg.
  • Gives som engangs subcutan injektion med ”Metex Pen” injektionssprøjte á 25 mg, således 2 (50 mg), 3 (75 mg) eller 4 (100 mg) stk. afhængig af patientens vægt.
  • Tabletbehandling kan anvendes, men man skal være opmærksom på lavere absorption end ved parenteral behandling.

Almindelige bivirkninger er kvalme og mavesmerter. Smerterne kan forveksles med ruptursmerter.

Der må ikke foreligge hæmatologisk, lever- eller nyresygdom. Behandlingen er effektiv hos ca. 90 % med enkelt dosis methotrexat.

Efter injektion udskrives patienten til hCG kontrol. Der kan være lokale forskelle, men et muligt forløb kunne være hCG kontrol dag 4 og 7, idet s-hCG kan stige initialt efter injektion af methotrexat, men bør falde mere end 15 % fra dag 4 til dag 9. Herefter ugentlig kontrol til værdien er mindre end 10. Følg lokal vejledning/lokal tilføjelse.

Ved behandlingssvigt: Ny dosis methotrexat eller operation.

Ny graviditet bør afventes til 12 uger efter methotrexat behandling eller operation.

Rh-anti-D til alle Rh-negative kvinder.

Operation: Laparoskopisk operation tilstræbes. Salpingectomi versus tubotomi drøftes med patient inden operationen. Uanset om tuba bevares eller fjernes, har patienten en flere gange øget risiko for ekstrauterin graviditet næste gang, hun bliver gravid, men stadig omkring 96 % chance for intrauterin graviditet (mod normalt 99 %).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Hospitals-, sygehus- og centerledelse er ansvarlig for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
  • Afdelings- og klinikledelsen har ansvaret for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger

Tilbage til top

Referencer

Bilag