At understøtte ensartet plastikkirurgisk forundersøgelse, indlæggelsesforløb behandling samt ambulant efterkontrol for patienter, der skal have udført stilket latissimus dorsi-lap eller TAP-lap.
Dokumentet henvender sig til sundhedspersonale inden for det plastikkirurgiske speciale i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der visiterer, undersøger og behandler patienter til rekonstruktion af bryst med stilket latissimus dorsi-lap eller TAP-lap.
Operationskoder: KHAE10, KYQH15, KZZR10, KYZA00
LD-lap: Musculus Latissimus Dorsi flap - Stilket muskellap fra ryggen med hud.
TAP-lap: Thoracodorsal Artery Perferator flap - består af hud over musculus latissimus dorsi.
Begge lapper kombineres ofte med et implantat.
Ambulant forundersøgelse
Præoperativt
Postoperativt
Lappen kontrolleres hver til 2. time med farve og kapillær respons. Der kontrolleres samtidig for blødning. Smertebehandlingen følger ordination fra Anæstesiafdelingen.
Mobilisering 1. dagen og udskrivning 4.-5. dag.
Mobilisering
Når patienten er tilstrækkelig smertefri, gerne dagen efter operationen.
Dræn
1-2 dræn i det rekonstruerede mamma, 1-2 dræn svarende til donorsted på ryggen. Fjernes successivt ved døgnproduktion under 30-50 ml. jf. afdelingens praksis. Observer sugeevne, sekretmængde og –farve.
Kateter á demeure
Normalt fjernes KAD dagen efter operationen, hvis det er anlagt pga. langvarig operation – dog er det attraktivt at beholde kateteret, til patienten kan gå på toilettet.
Kost
Fuldkost efter evne - gerne proteintilskud.
Cikatricer
Observer for ansamling, infektionstegn og nekroser.
Kontrol af lap
Observer for farve, kapillærfylde, ansamlinger, infektionstegn, nekroser. Det første døgn observeres lappen hver 2. time. Hvis plejepersonalet er i tvivl om lappens tilstand, skal patienten tilses af vagthavende læge og evt. bagvagt. Hvis bagvagten er i tvivl om lappens tilstand, kontaktes kirurgen.
Udskrivning, opfølgning og instruktioner til patient
Udskrivning tilrettelægges individuelt, men patienten bør være mobiliseret, og de fleste dræn fjernet (ca. 3-5 dage).
Fysioterapi
Genoptræningsplan sendes til kommunen, og kopi af operationsbeskrivelse udleveres til patienten.
Suturer
Såfremt der er behov for suturfjernelse, kan det foregå i Sygeplejeambulatoriet, eller hos egen læge. Der kontrolleres desuden for serom sv.t. bryst eller ryg.
Bandage
Normalt en støttende bh uden bøjle. Måske støttende plaster på cikatricerne i de første 3 måneder postoperativt.
Klinisk foto
Ca. 3 måneder postoperativt inden videre rekonstruktion.
Solbadning
Frarådes mindst 6 måneder postoperativt af hensyn til arrene, som kan blive røde og fortykkede. Alment tilrådes brug af solcreme med mindst faktor 20.
Bedst er at beskytte de opererede områder med plaster.
Sygemelding
Normalt 6 uger afhængig af arbejdets art.
Sport
Bør ikke dyrkes de første 6 uger postoperativt. Lettere motion, hvor brystet kan holdes i ro i bh’en, kan opstartes efter 3 uger.