Barretts esofagus, udredning og behandling af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At beskrive udredning og behandling af Barretts esofagus (BE).

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, der er involveret i udredning og behandling af voksne patienter i specialet Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Tilbage til top

Definitioner

  • Barretts esofagus (BE): Områder med makroskopisk synlig cylinderepitel med histologisk påvist intestinal metaplasi over/lig med 1 cm oralt for den anatomiske gastroesofageale overgang.
  • Prag-klassifikation: Anvendes til at beskrive udstrækning af det formodede BE-segment.
  • Los Angeles-klassifikation: System for endoskopisk vurdering af refluksøsofagitis.
  • PPI: Protonpumpehæmmer.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Diagnostik

Diagnosen Barretts esofagus kan kun stilles ud fra en kombineret makroskopisk og mikroskopisk vurdering. Makroskopisk og mikroskopisk vurdering foretages bedst efter behandling af evt. ledsagende refluksesofagit, og ved usikker dysplasi kan denne kun vurderes efter sufficient protonpumpeinhibitor (PPI) behandling.

Tilbage til top

Endoskopisk

  • Udstrækningen af de makroskopiske fund beskrives med anvendelse af Prag-klassifikationen (se bilag 1). Denne angiver med en C og M værdi længden af henholdsvis den circumferentielle udstrækning og den maksimale længde på BE-segmentet. Det er her vigtigt at fraregne længden af et evt. hiatushernie.
  • Der biopteres fra det suspekte område efter følgende retningslinjer: Kvadrantbiopsier for hver 2 cm. Desuden tages målrettede biopsier fra suspekte områder (afvigende kartegning, ulcerationer/erosioner og/eller ændret overfladeniveau eller -struktur).
  • Det er afgørende for korrekt histologisk fortolkning, at biopsistedernes højde over den gastroesofageale overgang anføres på rekvisitionen.

Tilbage til top

Histologisk

  • Biopsier fra et makroskopisk mistænkt segment med BE skal indeholde intestinal metaplasi af slimhinden. Afgørende for tilstedeværelse af intestinal metaplasi er forekomst af bægerceller.
  • Intestinal metaplasi fra en makroskopisk normal Z-linje er ikke omfattet af definitionen på BE.
  • Ved fund af gastrisk metaplasi, hvor endoskopi har vist makroskopiske forandringer forenelig med BE, bør der re-skoperes og biopteres, idet mosaik af gastrisk og intestinal metaplasi kan forekomme. Hvis den fornyede endoskopi med med bioptering ikke viser intestinal metaplasi, afkræftes BE-diagnosen.
  • Den histologiske beskrivelse skal omfatte stillingtagen til materialets validitet og forekomst af dysplasi, herunder om denne er usikker (dysplasi obs pro), let (low grade) eller svær (high grade, inkl. carcinoma in situ).

Tilbage til top

Behandling

  • Alle patienter tilbydes relevant antirefluksbehandling med PPI eller kirurgi.
  • Let dysplasi genfundet ved kontrol henvises til vurdering og mulig radiofrekvensablation (RFA) ved center for behandling af esofaguscancer.
  • Svær dysplasi: henvisning til specialafdeling for behandling af esofaguscancer.

Tilbage til top

Kontrol

Endoskopi kontrol med biopsi kan tilbydes patienter, efter rådgivning ud fra individuel risikovurdering og afgivet informeret samtykke. Patienten skal være potentiel kandidat til endoskopisk eller kirurgisk behandling af dysplasi/cancer.

Vælges endoskopisk kontrol, foretages denne efter følgende intervaller:

  • Intestinal metaplasi uden dysplasi: Første år 2 gange med 6 måneders interval. Herefter hvert 3. år ved segment over 3 cm og hvert 5. år ved segment under 3 cm.
  • Usikker eller let dysplasi: Første gang efter 3 måneder, herefter hver 6. måned. Efter 2 konsekutive undersøgelser uden dysplasi følges programmet for non-dysplastisk intestinal metaplasi. Ved fortsat dysplasi overvejes radiofrekvensablation (RFA).
  • Svær dysplasi eller carcinoma in situ: Henvises til center for behandling af esofaguscancer.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelserne på kliniske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvaret for, at lægerne har kendskab til denne vejledning samt at den følges, hvis der ikke er dokumenterede forhold, som taler imod. Afdelingsledelserne har ansvaret for implementering af vejledningen.
  • Den enkelte læge har ansvaret for at kende og efterleve vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag