At sikre et fælles tværregionalt grundlag for avanceret genoplivning for specielt uddannet personale.
Medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som er en del af hjertestopholdene eller har tilsvarende ekspertise og kompetence til at gennemføre og afslutte behandling.
Vejledningen omfatter ikke:
Klinisk hjertestop: En tilstand hvor personen er bevidstløs uden normal vejrtrækning og i øvrigt er uden tegn på liv.
Hjertelungeredning (HLR) anvendes synonymt med det internationale begreb cardiopulmonary resuscitation (CPR). HLR består af opretholdelse af hjertemassage og ventilationer.
Avanceret genoplivning er al behandling, der bygges oven på basal genoplivning, som f.eks. endotracheal intubation, medicinering og brug af manuel defibrillator eller ekstern pacing.
VF: Ventrikelflimren.
VT: Ventrikulær takykardi.
pVT: Pulsløs ventrikulær takykardi.
PEA: Pulsløs elektrisk aktivitet.
POCUS: Point of care ultralydsundersøgelse
Avanceret genoplivning udføres af hjertestopholdet eller andre med tilsvarende ekspertise og kompetence til at gennemføre og afslutte behandling.
Avanceret genoplivning er kompliceret både fagligt og organisatorisk. Diagnostik og behandling skal gennemføres effektivt og på så kort tid som overhovedet muligt. For at sikre koordination samt at opgaverne bliver løst hurtigst muligt og effektivt, er det nødvendigt, at der altid er udpeget en teamleder.
Det enkelte hospital sammensætter og organiserer eget hjertestophold ud fra egne betingelser.
Det er dog vigtigt, at der altid er klarhed over hvem, der har ledelsesansvar og kompetence på hjertestopholdet.
Der skal således på forhånd være udpeget én person, der varetager opgaven som teamleder. Denne teamleder skal som minimum have bestået et Advanced Life Support (ALS) kursus eller tilsvarende godkendt kursus (se Genoplivning - uddannelse i).
Under fortsat hjertelungeredning tilkobles defibrillator hurtigst muligt for at vurdere, om den primære rytme er stødbar eller ikke-stødbar.
De specifikke interventioner afhænger af, om der er en stødbar rytme eller en ikke-stødbar rytme og de tilgrundliggende årsager. Det skal fremhæves, at der i det konkrete forløb oftest er tale om skiftende rytmer.
En prioriteret behandling omfatter nedenstående under samtidig hjertelungeredning med hjertemassage og ventilation.
I forbindelse med iværksættelse af avanceret genoplivning er det væsentligt at afklare, om der er indikation for at påbegynde og/eller fortsætte allerede påbegyndt behandling. Det sker blandt andet ud fra en vurdering af tilgrundliggende lidelser hos patienten, patientens udtrykte og journalførte ønsker om ikke at ville modtage genoplivningsforsøg samt en vurdering af en eventuel effekt af et behandlingsforsøg i det konkrete forløb. Det kan være vanskeligt at afklare i den akutte situation. Hvis der ikke foreligger sikre og dokumenterede oplysninger, der kontraindicerer genoplivningsforsøg, skal behandling iværksættes og fortsættes, mens en kvalificeret beslutning tages.
I forbindelse med afklaring af indikation, som ovenfor beskrevet, skal der ved kontrol af patientens navn og cpr. nummer sikres overensstemmelse mellem patient og patientjournal.
Maskeventilation med ilttilskud kan oftest sikre en tilstrækkelig oxygenering umiddelbart, men er ikke altid tilstrækkelig og indebærer risiko for aspiration af ventrikelindhold til lungerne. Efter endotracheal intubation kan hjertemassage gives uden pauser. Endotracheal intubation bør kun foretages af personale specielt uddannet og med stor rutine (svarende til en succesrate på over 95 % på 2 intubationsforsøg). Tubeplacering kontrolleres med kapnografi og stetoskopi under samtidig hjertemassage. Hvis intubation er vanskelig eller ikke mulig, følges normale retningslinjer for vanskelig intubation. Intubationsforsøget skal planlægges i forhold til hjertelungeredningen for at undgå afbrydelser i hjertemassagen. Varighed af intubationsforsøg begrænses mest muligt, og der må ikke være pauser i hjertemassagen af mere end 5 sekunders varighed. Intubationsforsøg må ikke forsinke defibrillering.
Intravaskulær adgang etableres hurtigst muligt med henblik på administration af medicin under forudsætning af, at det ikke fører til afbrydelser i hjertelungeredning. Giv kun væske (f.eks. isoton natriumchlorid eller Ringerlaktat) ved mistanke om hypovolæmi. Intraossøs adgang anvendes afhængig af de konkrete muligheder.
Administration af medicin må ikke føre til afbrydelser i hjertelungeredning. Administrationsvej for medicin ved hjertestop er intravenøs eller intraossøs. De anførte doseringer er anbefalinger for normale voksne.
Det er vigtigt ved alle former for hjertestop at identificere en tilgrundliggende lidelse, der kan behandles. Ved VF/pVT er årsagen ofte iskæmisk betinget hjertesygdom. Ved PEA er det altafgørende i den akutte fase at identificere den tilgrundliggende årsag og behandle denne.
Årsager, der skal overvejes, omfatter følgende:
Huskeregel: 4 H’er og 4 T’er:
og
I forbindelse med enhver hjertestopbehandling skal kvaliteten af behandlingen løbende vurderes.
Kapnografi bruges hos den intuberede patient til at vurdere tubeplacering, kvalitet af hjertemassage samt tegn på evt. spontan cirkulation.
Blodgasanalyser, arterielle som venøse, kan også anvendes til at vurdere behandlingseffekt.
Pupildilatation og manglende lysreaktion kan ikke anvendes som udtryk for en dårlig prognose, men normal pupilstørrelse og reaktion på lys er tegn på en god prognose.
Den fortsatte behandlingsindikation skal vurderes løbende i forhold til tidsforløbet, behandlingseffekten og prognosen. I et behandlingsforløb kan der fremkomme nye oplysninger, der gør, at yderligere behandling skønnes udsigtsløs og dermed kontraindicerer fortsat genoplivningsforsøg. Når behandling indstilles, skal dette ske i konsensus mellem de involverede ansvarshavende læger. Præmisserne for behandlingsophør skal gøres klart for alle involverede og dokumenteres i journalen.
Generelt skal genoplivningsforsøg fortsætte så længe, der er en stødbar rytme. Vedvarende asystoli trods avanceret genoplivning og uden reversible årsager er normalt tilstrækkeligt grundlag til at indstille yderligere genoplivningsforsøg under forudsætning af, at der ikke er mistanke om, at hypotermi er udløsende årsag.
Patienten skal i behandlingsforløbet monitoreres med kontinuerligt EKG.
Kapnografi (med måling af end-tidal CO2) supplerer stetoskopi i vurdering af korrekt endotracheal tubeplacering og er en god indirekte monitor for cardiac output ved hjertestop. Kapnografi skal anvendes og skal indgå i standardbehandlingsudstyret.
Defibrillering kan ske med en avanceret manuel defibrillator eller en automatisk eller semiautomatisk ekstern defibrillator/(hjertestarter).
Bifasiske defibrillatorer er standarden og skal anvendes. Producentens anbefaling for energiniveau ved hjertestop skal være markeret og følges.
Defibrillatorer med håndfri stødafgivelse og monitorering skal anvendes som standard for at minimere pauser i hjertemassagen og for at øge sikkerheden i defibrilleringsproceduren.
Den, der defibrillerer, har ansvaret for at defibrillering gennemføres som en sikker procedure.
Da der anvendes håndfri defibrillering med pads (standarden), kan afbrydelser i hjertemassage minimeres.
Sikker defibrillering
TL: Teamleder
D: Person, der betjener defibrillatoren
Planlæg handlinger før HLR pauseres ved første rytmetjek:
Ved stødbar rytme
Ved ikke-stødbar rytme
Præhospitalt kan en alternativ defibrilleringsstrategi, kaldet precharge, anvendes efter særlig uddannelse og træning af præhospitale læger og ambulancepersonalet. Her oplades defibrillatoren samtidig med pågående HLR. Der holdes kun én pause, hvor rytmen analyseres og eventuel defibrillering foretages.
Automatisk defibrillering med hjertestarter er hurtig og effektiv og kan oftest anvendes uden forudgående undervisning. Følg anvisningerne på hjertestarteren eller den tale-besked som hjertestarteren giver. En hjertestarter analyserer selv hjerterytmen og vil give besked om stød anbefales eller ej. Følg anbefalingen, da analysesikkerheden er næsten 100 procent.
Der henvises i øvrigt til Dansk Råd for Genoplivnings anbefaling for sikker defibrillering.
Sundhedspersonalet ifører sig på vej ind til en patient i isolation med enten dråbesmitte eller luftbåren smitte:
Dråbesmitte:
Luftbåren smitte (incl. COVID-19):
Hospitals-, sygehus- og virksomhedsdirektioner samt center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen.
Tværregionale vejledninger
Regional vejledning