Audiometri til audiologisk diagnostik og vurdering af indikation for høreapparatbehandling til voksne

At understøtte korrekt diagnostik af patienter med hørnedsættelse, bl.a. med henblik på indikation for høreapparatbehandling.

Vejledningen er målrettet læger i Oto-Rhino-Laryngologi samt Audiologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der gennemfører audiometriske undersøgelser mhp. høreapparatbehandling.

Omfatter patienter over 18 år, som er henvist med henblik på høreapparatbehandling.

Audiometri: Rentoneaudiometri, der fastlægger patientens høretærskel for luft- og benledning ved standardiserede målefrekvenser for at afdække, om der er et høretab og i givet fald hvilken type.

Taleaudiometri: Tester patientens taleopfattelse med standardiserede ordlister.

Tympanometri: Registrerer mellemørets funktion.

Stapediusrefleksmåling: Tester nerveledningen i stapediusrefleksbuen.

Audiometriske undersøgelser anvendes som de initiale undersøgelser til diagnostik af mulig fejlfunktion(er) i det auditive system. Anvendes også som den primære undersøgelse mhp. indikation for høreapparatbehandling.

Undersøgelser

Otoskopi/otomikroskopi:

Der indledes med otoskopi/otomikroskopi.

Patienten instrueres nøje specielt mhp., at patienten anvender et så veldefineret detektionskriterium som muligt.

Ved rentoneaudiometri og ved SRT-måling foretages tærskelbestemmelse ved anvendelse af Two-Down-One-Up teknikken.

Ved rentoneaudiometri anvendes signal sinustoner. Dog kan wobbletoner anvendes til patienter, hvis tinnitus gør dette signal lettere detekterbart. Der bør normalt ikke stimuleres med højere niveau end 110 dB HL.

Kalibrering:
Det anvendte audiometer og standardiserede lydgivere skal være kalibreret iht. relevante dele af standarden ISO 389. Kalibrering skal udføres af kompetent tekniker mindst én gang om året.

Fuld audiometri omfatter:

• Rentoneaudiometri med luft- og benledning.
• SRT.
• DS. Er DS væsentligt under normalområdet, laves en modificeret s-kurve.
• Er der forskel i AC-tærsklerne på sin/dx mere end 10 dB laves Weber med benlederen med pandeplacering og på frekvenser op til og med 4 kHz.

Er der mistanke om air-bone gap på mere end 10 dB, udføres maskeret BC-tærskelbestemmelse. Ligeledes udføres maskeret BC-tærskelbestemmelse, når der antages at være mere end 10 dB forskel mellem cochleas BC-tærskel på de to sider. I øvrigt foretages maskering iht. standardiseret metode.

Supplerende undersøgelser:

• Rinnes test udført med 440 Hz stemmegaffel (evt. også med andre frekvenser).
• Hvis Rinne er positiv, og der er mistanke om konduktivt element, laves Bing med stemmegaffel.
• Webers test udført enten med stemmegaffel eller bedre med BC med pandeplacering.
• DS i FF anvendes til bedømmelse af patientens auditive funktion i en simuleret real life situation. Typisk udføres målingen både med og uden baggrundsstøj og med et signalniveau på 65 dB (C) SPL. Med baggrundsstøj anvendes et signal-støj-forhold på 0 dB (65/65). Der kan ved ønske anvendes andre supplerende niveauer. Undersøgelsen anvendes bl.a. ved vurdering af støjskader i forsikringssager samt ved vurdering af høreapparatsbehov og/eller udbytte ved meget små høretab (AC under 30 dB HL ved 2 kHz).
• Impedansundersøgelser: Tymp. og reflekser udføres altid, hvis undersøgelsen ikke er kontraindiceret pga. tidligere tympanoplastik type II eller type III eller otoskleroseoperation. Der måles kontralateral stapediusrefleksmåling ved et maksimum signalniveau på 110 dB.
• Ipsilateral refleksmåling: (Måles kun ved konduktionstab, hvis kontralaterale reflekser går ud, eller hvis det ikke lykkes at få proben tæt til kontralaterale reflekser). Måles maksimalt ved 100 dB ved 500 Hz samt 1 og 2 kHz. Ved 4 kHz maksimalt ved 95 dB.
• DPOAE kan udføres ved tinnitus, patienter behandlet med ototoksisk medicin samt på patienter hvor audiometrien er usikker.
• ASSR eller tone-burst ABR (evt. CAEP) udføres, hvor audiometrien er usikker pga. manglende kooperation eller mistanke om aggravation/simulation.

Tilbage til top

• Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere dokumentet til relevante afdelinger.
• Afdelingsledelsen/Klinikledelsen i audiologiske og ØNH-afdelinger er ansvarlige for implementeringen af vejledningen.
• Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

• DSOHH korte nationale retningslinjer

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top