Amning af præmature børn og syge nyfødte

At forældre til indlagte præmature og/eller syge nyfødte børn får fokuseret, ensartet og evidensbaseret ammevejledning, da amning/modermælk har sundhedsmæssige fordele for børn og i større grad for præmature børn (reducerer risikoen for sepsis, NEC og ROP (1-6).

Sundhedspersonale på afsnit der varetager plejen af indlagte præmature og/eller syge nyfødte eller som har kontakt med mødre til børn på disse afsnit.

Omfatter mor-barn-par i afsnit for præmature og/eller syge nyfødte, når moderen ønsker at amme eller malke ud; såvel præmature børn som syge mature børn.

Amning: Barnet dier direkte fra mors bryst.

Etablering af amning: Processen fra barnet lægges til brystet første gang og til det trives/tager på i vægt ved fuld amning.

Fuld amning: Barnet ernæres udelukkende ved moderens bryst dvs. modermælk på flaske er ikke inkluderet.

Præmature børn: Født før gestationsalder 37+0 uger.

Mature børn: Født ved gestationsalder 37+0 uger eller senere.

Hud-mod-hud-kontakt: Barnet er kun iført ble, evt. hue og sokker og evt. en åbenstående bluse, men således at barnets mave, bryst og ben har direkte kontakt med forældrenes bare hud.

Tilbage til top

Vejledningen er bygget op med et baggrundsafsnit om amnings fordele og udfordringer og dernæst Mælkevejen, som beskriver ammeetablering. I Mælkevejen linkes der i hvert trin til specifikke emner om støtte til amning relevant for dette trin. Man kan også anvende denne vejledning som opslagsværk med brug af genvejene ovenfor.

Tilbage til top

1. Baggrund

Dette retningsgivende dokument tager udgangspunkt i Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria, se afsnit 12, overholdelse af WHO internationale kodeks for markedsføring af modermælkserstatning, samt Mælkevejen – det præmature barns vej til fuld amning.

Neo-BFHI bygger på tre guidende principper:

• At moderen modtager fokuseret individuel støtte, hun anerkendes og respekteres for sit valg af ernæring til barnet.
• At de sundhedsprofessionelle på neonatalafdelingen arbejder familiecentreret, ser forældrene som barnets primære omsorgsgivere og støtter forældrenes ubegrænsede tilstedeværelse.
• At der er kontinuitet i plejen og informationer omkring amning, udmalkning og ernæring fra før fødslen til efter udskrivelsen.

Præmature og syge nyfødte kan etablere fuld amning (8).

Præmature børn er mere udfordret i forhold til amning pga. øget morbiditet (respiratorisk, gastrointestinelt, immunologisk, neurologisk) (9, 10); langsommere hjerneudvikling (11, 12) (NIDCAP og hud-mod-hud-kontakt kan dog kompensere delvist for dette (13, 14)) og færre og kortere vågne perioder. Desuden bliver præmature børn hurtigere trætte, de overstimuleres nemt (15), har lav muskeltonus, generel manglende styrke, lavt intraoralt vakuum (9, 15) samt lille mund. Syge mature børn kan have samme problemer, og de kan desuden være mere hypertone og stressede af deres sygdomstilstand

Mødre til præmature og syge nyfødte er udfordret af at skulle igangsætte mælkeproduktionen med udmalkning, de kan have forsinket mælkeproduktion (16). De er udfordret af stress pga. separation (17) og det at opholde sig på neonatalafdelingen (18). Når moderen er stresset af dette og samtidig har et barn med særlige behov, bliver udfordringerne endnu større (19). Separationen skaber angst, følelse af at være outsider og ikke have kontrol (20). Mødrene har brug for hjælp fra personalet i begyndelsen, og behov for at personalet trækker sig efterhånden, som moderen kan mere selv (21), samt brug for emotionel, praktisk og psykisk støtte fra barnets far (22).

Etablering af amning af det præmature barn er komplekst, og mødrene har brug for specialiseret rådgivning for at kompensere for udfordringerne. Ammeplaner bør derfor lægges med moderen/familien og med fordel konfereres med en kollega. Det er en barriere for amning, hvis personalet giver modsatrettet vejledning (23).

Når barnet indlægges, bør personalet på afdelingen sikre sig, at præ- og perinatale informationer af betydning for amning og mælkeproduktion modtages eller efterspørges.

Mælkevejen er en illustration, der beskriver det præmature barns vej til fuld amning, men kan også anvendes til mature syge børn, som ikke umiddelbart kan etablere fuld amning. Mælkevejen kan anvendes af både forældre og sundhedsprofessionelle. Barnets tempo og udvikling af ammekompetencer er individuel, det kan gå frem og tilbage på Mælkevejen, og der er forskel på, hvor hurtigt barnet springer fra trin til trin. I samarbejde med forældrene tilpasses støtten ved hver amning ud fra de observationer og vurderinger man som sundhedsprofessionel har gjort sig.

Amning af syge mature børn

Barnet ammes frit i den udstrækning barnets tilstand tillader det. Hvis barnet ikke er i stand til at die fuldt, anvendes principperne i amning af præmature børn (Afsnit 2: Mælkevejen og Afsnit 8: Modeller for overgang til fuld amning).

Amning af præmature børn

Se de enkelte trin i Mælkevejen.

Positive orale oplevelser

Positive orale oplevelser har betydning for børn, også inden de kan etablere amning (24). Dette gælder for alle børn, uanset om de skal ammes eller ej. Alle præmature børn, der får sonde, anbefales tidligt at få mælk i munden og altid nogle dråber i forbindelse med sondemåltidet (25) medmindre det er kontraindiceret. Barnets sutterefleks kan stimuleres ved, at barnet sutter på moderens bryst, på sine fingre eller på narresut.

Et barn, der kan tage sin mad, kan med fordel få mad, når det giver tegn til at være sulten/vågner, så må mængden reguleres efter, hvor længe der går imellem. Barnet kan med fordel ligge ved brystet, når det får sonde. Alternativt kan barnet få lidt mælk på sprøjte (efter barnets formåen - fra dråber til mange ml) under sondemåltidet.   

Et stabilt præmaturt barn (over 28 uger), der har problemer med at tage maden (ikke NEC-symptomer) kan tilbydes bryst i forbindelse med sondemåltidet (alternativt (moder)mælk på sprøjte), for at sikre at barnets spytenzymer medvirker i fordøjelsen.

Tilbage til top

2. Mælkevejen

Klik for større billede:

Benyt nedenstående links til uddybning af hvert enkelt punkt (eller læs hele Mælkevejen, selvom der forekommer gentagelser).

• Hud-mod-hud kontakt
• Snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte
• Sutter og synker
• Sutter mere effektivt og får mindre i sonde/kop
• Sutter mere end der gives i sonde/kop
• Får kun bryst

Tilbage til top

Hud-mod-hud kontakt

En intervention de fleste børn kan tage imod.

Det nyfødte barn bør få hud-mod-hud kontakt med sine forældre tidligst muligt efter fødslen, så længe ad gangen som muligt og vedblivende så længe barnet har brug for støtte til at holde sig fysiologisk stabilt, og indtil amning eller anden ernæring er etableret – gerne længere, hvis familien ønsker det (26). Hud-mod-hud-kontakt kan påbegyndes på fødestuen/sectiostuen. Lad første møde mellem mor og barn være hud-mod-hud, medmindre der er tungtvejende grunde imod.

Der er begrænset viden om børn under 30 gestationsuger, men man finder ingen skadelige effekter. Der er evidens for, at hud-mod-hud-kontakt kan påbegyndes direkte efter fødslen, hvis barnet er stabilt og ældre end 31 graviditetsuger.

Det anbefales at stabile præmature børn har hud-mod-hud-kontakt dagligt under hele indlæggelsen på neonatalafdelingen til gavn for amning. Det er ikke muligt at fastsætte en mindste dosis af hud-mod-hud-kontakt for virkningen på amning, adfærd, forældre-barn tilknytning og vækst.

Støt desuden moderen med information og praktisk hjælp til at påbegynde udmalkning og vedligeholde mælkeproduktionen. Se også Udmalkning af modermælk

Tilbage til top

Snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte

Kendetegn: Barnet kan opretholde fysiologisk stabilitet ved forflytning fra den oprette hud-mod-hud-stilling til en stilling på langs eller skrå henover mors bryst/mave. Barnet er vågent og opmærksomt.

Når barnet kan opretholde fysiologisk stabilitet i en stilling på langs eller skrå henover mors bryst/mave, bør det forsøgsvis lægges til brystet med henblik på at snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte. Vær opmærksom på hvordan barnet reagerer, og lær moderen at give adækvat respons på barnets tegn på balance og ubalance.

Opstart af hyggesutning bør ikke være begrænset af gestationsalder, postmenstruel alder eller vægt, men alene bero på barnets fysiske stabilitet (7). Mulighed for vellykket amning fremmes formentlig af, at barnet lægges tidligt til brystet. Hvis mor og barn adskilles efter fødslen, bør barnet lægges til brystet, når mor ankommer til neonatalafdelingen, hvis barnets tilstand tillader det.

CPAP-behandling udelukker ikke hyggesutning og amning.

Når barnet er vågent og opmærksomt og klar til samspil, bør amning/hyggesut prioriteres. Et døsigt barn kan også lægges til.

Sørg for et støttende fysisk miljø og vær nærværende. Fortsæt hud-mod-hud-kontakt. Fortsæt udmalkning, se Udmalkning af modermælk.

Tilbage til top

Sutter og synker

Kendetegn: Barnet tager fat om brystvorten, holder taget, kan sutte enkelte gange eller enkelte kortere eller længere sutteperioder. Barnet synker enkelte gange. Barnet holder mange pauser (27).

Undgå begrænsninger i måltider – hyppighed og varighed – medmindre der er gyldig grund. Undgå brug af suttebrik.

Fortsæt hud-mod-hud kontakt – også efter barnet er kommet i vugge. Anvend gerne tøj til barnet, der kan knappes op eller let tages af.

Det er vigtigt at være opmærksom på det præmature barns tegn på at søge, da tegnene kan være svage.

Støt moderen og hav realistiske forventninger til barnet, da etablering af amning hos præmature børn kan være langvarig. Fortsæt udmalkning, se også 

• Udmalkning af modermælk
• Hvornår kan man forvente, at barnet dier mere?
• Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen
• Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation

Tilbage til top

Sutter mere effektivt og får mindre i sonde/kop

Kendetegn: Barnet kan forblive koncentreret og sutte længere sutteperioder, men gør det ikke til hvert måltid. Barnet synker gentagne gange. Barnet falder i søvn af træthed – ikke af mæthed.

Barnet tilbydes bryst til hvert måltid. Hvis barnet falder hurtigt i søvn ved brystet, kan moderen forsøge at squeeze brystet så mælken fortsat løber, hvorved mælkeflowet stimulerer barnet til fortsat at sutte.

Undgå begrænsninger i måltider – hyppighed og varighed – medmindre der er gyldig grund. Undgå brug af suttebrik.

Fortsæt hud-mod-hud kontakt – også efter barnet er kommet i vugge. Anvend gerne tøj til barnet, der kan knappes op eller let tages af.

Det er vigtigt at være opmærksom på det præmature barns tegn på at søge, da tegnene kan være svage.

Støt moderen og hav realistiske forventninger til barnet, da etablering af amning hos præmature børn kan være langvarig. Fortsæt udmalkning, Se også

• Udmalkning af modermælk
• Hvornår kan man forvente, at barnet dier mere?
• Hvordan vurderer man hvor meget barnet dier?
• Modeller for overgang til fuld amning
• Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen
• Narresut minimeres når amning intensiveres
• Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation

Tilbage til top

Sutter mere end der gives i sonde/kop

Kendetegn: Barnet sutter flere halve måltider om dagen gennem flere dage. Barnet responderer på mindre sondemad ved at melde sig og die – nogle gange mindre og hyppigere måltider.

Barnet øver sig og får erfaring med at spise, når det er sultent. Barnet kan stadig falde i søvn af træthed, inden det er mæt, men vil i stigende grad falde i søvn af mæthed.

Barnet tilbydes bryst til hvert måltid. Hvis barnet falder hurtigt i søvn ved brystet, kan moderen forsøge at squeeze brystet så mælken fortsat løber, hvorved mælkeflowet stimulerer barnet til fortsat at sutte.

Fortsæt hud-mod-hud-kontakt og udmalkning, se også

• Udmalkning af modermælk
• Hvornår kan man forvente, at barnet dier mere?
• Hvordan vurderer man hvor meget barnet dier?
• Modeller for overgang til fuld amning
• Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen
• Narresut minimeres når amning intensiveres
• Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation

Tilbage til top

Får kun bryst

Kendetegn: Barnet spiser koncentreret og falder i søvn af mæthed. Barnet dier hver 2.-3. time (8-12 gange i døgnet), også om natten. Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid. Barnet har 6-8 våde bleer i døgnet, heraf mindst en, der er meget tung.

I den første tid med fuld amning har mange præmature børn brug for hjælp til at forblive koncentreret under måltidet.

Langsom vægtstigning accepteres i en til to uger.

Nøgenvejning flere gange om ugen i den/de første uger øger forældrenes tryghed. Når barnet er på fuld amning, selvregulerer det sit indtag, og må i princippet selv bestemme intervallet mellem måltiderne. Fordelen er at barnet er klar til at spise, når det selv melder sig.

Et præmaturt barn har dog ofte brug for små hyppige måltider, på trods af at mange præmature børn sover i lange perioder ad gangen.

Hud-mod-hud-kontakt størstedelen af døgnet kan hjælpe barnet med at vågne af forældrenes bevægelser, forældrene kan mærke alle barnets tegn på at vågne og ville die, og det fremmer barnets mulighed for at komme hurtigt til brystet.

Når barnet lægges til brystet ved det første sulttegn, vil der gå kortere tid mellem måltiderne (barnet vil måske spise 10 måltider på et døgn i stedet for 8). Når barnet spiser flere gange i døgnet, kan det hurtigere spise tilstrækkeligt til at tage adækvat på.

Fortsæt udmalkning et par gange om dagen indtil barnet er i trivsel, og ikke længere har brug for at blive vækket til måltider eller stimuleret ekstra for at sutte et helt måltid, Se også

• Udmalkning af modermælk
• Hvordan vurderer man hvor meget barnet dier?
• Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen

Tilbage til top

3. Udskrivelse og opfølgning

Man skal opbygge forældrenes tillid og evne til at kunne vurdere om barnet dier nok. Familien bør udsluses langsomt enten via Tidligt HjemmeOphold (28, 29), hjemmebesøg eller hurtig ambulant opfølgning, især hvis sundhedsplejersken ikke kan tilbyde hjemmebesøg hurtigt efter efterudskrivelsen. Forældre, sundhedsplejerske, sygeplejerske og evt. læge anbefales at deltage i udskrivningssamtalen, derved sikres en god videregivelse til primær sektor.

Det er hensigtsmæssigt at tilbyde ammegrupper/netværk for forældre på neonatalafdelingen, mens barnet er indlagt.

Tilbage til top

4. Præmature børn med særlig risiko for ikke at etablere fuld amning

Faktorer hos børn: Tvillinger/flerfoldsbørn og ekstremt præmature børn. Disse børn etablerer også oftere amning senere, ligesom børn, der har været respiratorbehandlede og væksthæmmede børn (SGA) (8, 30).
Faktorer hos mødre: Lavere uddannelse, kortere ammeerfaring, førstegangsfødende og rygere.
Faktorer i klinisk praksis: Forsinket opstart af udmalkning, adskillelse af mor og barn, brug af suttebrikker, ubegrænset brug af narresut når amning intensiveres.

Tilbage til top

5. Udmalkning af modermælk

Etablering af adækvat mælkeproduktion

Når barnet ikke kan die al sin mad, bør moderen etablere en adækvat mælkeproduktion, da det har indflydelse på etablering af amning (8, 31).

Se Udmalkning af modermælk til præmature børn og syge nyfødte

1. Udmalkning anbefales at påbegynde inden 6 timer efter fødslen (8, 30, 32, 33)

2. Optimalt anbefales moderen at malke ud hver 3. time indtil mælken løber til (34, 35),

3. herefter så ofte, at moderen kan opretholde adækvat mælkeproduktion (minimum 400, men gerne 600 ml/døgn) (36)

4. og med hurtig intervention, hvis mælkemængden falder (37).

Nedtrapning af udmalkning

Når fuld amning er etableret, anbefales moderen at fortsætte udmalkning.

• Hvis moderen har en overproduktion af mælk, kan hun med fordel nedregulere sin mælkemængde langsomt over nogle uger
• Har moderen mælk svarende til barnets behov, bør hun fortsætte udmalkning nogle gange i døgnet så længe barnet ikke er i trivsel, har brug for at blive vækket til nogle måltider eller har brug for ekstra støtte og stimulation til at forblive koncentreret og die tilstrækkeligt til at tage på. Dvs. så længe barnet fortsat opfører sig præmaturt. Det kan ofte være nogle uger efter fuld amning er etableret eller indtil omkring terminen.
• Har moderen for lidt mælk, bør hun fortsætte udmalkning efter hver amning, indtil hun har tilstrækkelig mælk.

Tilbage til top

6. Hvornår kan man forvente, at barnet dier mere?

Nogle børn bliver suttelystne og mere interesseret i at spise på trods af, at de får rigelige mængder mælk og/eller beriget mælk, andre børn bliver ikke tilstrækkelig suttelystne. Hos disse børn kan hud-mod-hud kontakt i udstrakt grad forsøges først. Hvis ikke det har tilstrækkelig effekt – at barnet bliver vågent og suttelystent – så kan man overveje at stimulere barnets sultfølelse ved at sætte det ned i madmængde (ordinere et mindre døgnbehov, eller undlade at eftersonde til nogle måltider, eller fri amning i 8 timer), men først når man kan forvente at barnet vågner af det og har kræfter til at sutte halve måltider eller mere. Hvis man sætter barnet ned i mad, bør det være, når man kan forvente, at barnet kommer på fuld amning i løbet af en uge. Et sløvt eller sygt barn, kan ikke vågne af at få mindre mad, i stedet risikere barnet at blive apatisk, men et overmæt barn kan vågne af at få mindre mad i maven. For ikke at kompromittere barnets vækst, bør barnet forinden have lavet catch up til egen vægtkurve, eller have en vækstkurve, der går i den rigtige retning.

Generelt kan man forvente mere af det præmature barn når:

1. Barnet kan opretholde cardiorespiratorisk balance under måltidet.

2. Barnet kan forblive vågent under en del af måltidet.

3. Barnet er uden nasal-CPAP (continuous positive airway pressure). Man kan også forvente noget af et barn, der er stabilt i CPAP, men man kan forvente mere, når barnet kan klare sig hele døgnet uden CPAP.

4. Barnet har vist, at det kan tage ordentligt fat ved brystet.

5. Der er eksempler på, at præmature børn ned til 32 uger postmenstruel alder (PMA) har været på fuld amning (27, 30), men det er sjældent, det sker så tidligt. De fleste børn er over 32 uger PMA, og mange børn er over 34 uger, når de kan sutte halve måltider ved brystet, men ammeetablering bør ikke være begrænset af gestationsalder, PMA eller vægt, men være afhængig af barnets fysiske stabilitet og modenhedstegn (7).

Moderen opfordres til at amme så ofte barnet viser interesse for det (15). Hun bør være medindlagt, og barnet kan med fordel tilbydes bryst hver gang.

”Spørg barnet” om det vil sutte ved at forsøge at udløse søgerefleksen.

Det kan ikke forventes at barnet er vågent under hele måltidet.

Minimér praksis som får barnet til at græde eller forsinker måltidet: Et klynkende barn forbruger kalorier, det burde vokse af, og det er svært at lære et udmattet barn at die.

Tilbage til top

7. Hvordan vurderer man, hvor meget barnet dier?

Det er ikke altid man har brug for at vide nøjagtig, hvor meget barnet dier, et skøn kan være tilstrækkeligt. Nøgenvægt af barnet hver eller hver anden dag er et alternativ til kontrolvejning (se dette). Et præmaturt barn, der kan sutte vedvarende på brystet, kan i løbet af to dage ikke tage skade af at være på fuld amning indtil næste nøgenvejning.

Score-systemer der anvendes til at vurdere mature børns ammemåltider, kan ikke overføres på præmature børn (38). Et amerikansk studie fandt, at der ikke var overensstemmelse mellem observation af ammemåltid hos præmature børn og kontrolvejning, observationen var ikke struktureret (39). Den svenske PIBBS-score (Preterm Infant Breastfeeding Behavior Score) fortæller om barnets ammeadfærd (27), og der er god overensstemmelse mellem observation af barnet og suttemusklernes arbejde (40), men det er ikke undersøgt, om der er overensstemmelse med, hvor mange ml barnet dier.

Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte barnet på faste måltider hver 4. time, da det ikke korresponderer med barnets behov for hyppige måltider. Modermælk er let at fordøje, og raske børn der udelukkende ammes, spiser 8-12 gange i døgnet.

Tilbage til top

7a. Ammevurdering (41)

1. Er barnet i stand til at søge?
   Det at barnet kan søge fortæller at barnet er parat til at spise, og barnets reflekser er i orden.
2. Hvor højt kan barnet åbne munden?
   Barnets mund skal være åben i en vinkel på mindst 130-150 grader. Spidsede læber eller en sammenbidt kæbe forhindrer barnet i at få ordentlig fat. Brystvorten skal helt op i ganen, og barnet skal have størsteparten af Areola i munden.
3. Hvordan ser barnets kinder ud?
   Barnets kinder skal runde ud af. Smilehuller i kinderne, eller kinder der er suget ind er som regel tegn på at barnet har dårlig eller overfladisk fat. Man kan understøtte sin observation ved at spørge mor hvordan hun føler det, hvis man har observeret smilehuller eller kinder der er suget ind.
4. Hvor er barnets tunge?
   Tungen skal akkurat kunne ses over barnets underlæbe. Hvis tungen ikke er synlig, kan den være krøllet sammen eller være trukket bagud.
5. Hvad hører du når barnet sutter?
   Et barn der sutter effektivt vil lave en stille synke lyd efter 1-3 sut, når mælken er begyndt at løbe. Klikkelyde er tegn på at barnet sutter på sin egen tunge eller ikke har ordentlig fat om areola.
6. Hvor godt har barnet fat om brystet?
   Tungen skal danne en skål under brystvorten, som trækkes ind i barnets mund. Læberne omslutter roligt brystet. Det er ikke dem der sørger for at barnet har fat. Hvis barnet nemt slipper brystet, selvom barnet virker til at sutte effektivt, har barnet ikke ordentligt fat.
7. Hvordan er barnets sutterytme og suttehastighed?
   Inden nedløbsrefleksen er i gang vil barnet tage små hurtige sug og måske synke. Herefter vil det få en langsommere rytme men til gengæld med mere effektive sug. Et barn som tager flere sug og derefter pauser for en længere periode får ikke suttet effektivt nok. Det kan være en fordel at stimulere nedløbsrefleksen inden barnet lægges til.
8. Hvordan føler moderen det under amningen?
   Hun skal føle hendes brystvorte blive længere (strække sig), og kunne mærke en mild masserende fornemmelse under amningen. Det kan føles som en ”unormal” følelse, men det må ikke gøre ondt.
9. Hvordan ser brystvorten ud, og hvordan føles brystet umiddelbart efter amning?
   Ved en normal amning vil brystvorten, når den kommer ud af barnets mund, være våd af mælk, intakt, og i samme form som inden amningen. Hvis den er flad, presset, vinklet, revnet, smertefuld, rød, blegnet eller på anden måde traumatiseret har barnet formentlig ikke haft ordentlig fat. Når barnet har spist skal brystet føles blødere end ved ammestart. Børn tømmer dog normalt ikke brystet fuldt ud.

Tilbage til top

7b. Skøn/tegn på et godt ammemåltid

Hvilke tegn skal man være opmærksom på?

• Moderens mælkemængde
• Nedløbsrefleks
• Om barnet tager fat, holder taget, sutter intenst og synker regelmæssigt
• Om barnet forbliver koncentreret
• Moderens fornemmelse af måltidet

Nogle anvender minutter barnet har suttet, som pejlemærke for, hvor meget barnet har spist, men registrering af hvor længe barnet sutter ved brystet kan ikke stå alene. Hvor meget barnet spiser afhænger af, hvor meget mælk moderen har, hvor let nedløbsrefleksen udløses, hvor godt barnet tager fat/svøber og sutter og om barnet synker regelmæssigt. Inddrag moderens fornemmelse for måltidet. Eftermad i forhold til ovenstående, og stop når barnet virker mæt.

###TABEL_1###

 

Om brystet føles blødere efter amning afhænger af, hvor meget mælk moderen plejer at have. (Hvis barnet spiser 25 ml, og moderen normalt malker 100 ml ud, kan det være svært at mærke forskel).

Når barnet sutter ved brystet, stimulerer det som regel mælkeproduktionen bedre end en brystpumpe gør. Derfor kan moderen ikke direkte beregne barnets indtag på baggrund af, om hun kan malke mindre ud end vanligt.

Det er uhensigtsmæssigt at aspirere barnets mad på sonden for at se, hvor meget barnet har diet. Man får ikke en nøjagtig måling af hvor meget barnet har spist, da fordøjelsen går i gang, når maven begynder at modtage mad. Dvs. ventrikelsekretion vil øge ventrikelindholdet og ventrikeltømning vil reducere ventrikelindholdet.
Det kan desuden opleves som en grænseoverskridende handling hos forældre og barn, og give anledning til at tænke: ”Nu har mit barn gjort sig så store anstrengelser for at spise selv, og så hives det bare op og ned”.

Tilbage til top

7c. Kontrolvejning

Kontrolvejning foretages på indikation og efter moderens ønske.

Kontrolvejning er den eneste metode, hvor man får en nøjagtig angivelse af, hvor meget barnet har diet (42), hvis man eliminerer fejlkilder. Overvej om det er nødvendigt at kende barnets nøjagtige indtag. Mødre oplever kontrolvejning positivt, hvis de vil have konfirmeret barnets indtag (og barnet har diet noget), men negativt, hvis barnet har diet mindre end sidst (23).

Et dansk og et svensk studie har vist positiv sammenhæng mellem kontrolvejning af præmature børn og fuld amning ved udskrivelse fra neonatalafdeling (8, 43), men den positive effekt varer ikke ved efter udskrivelse (8). Mødre bør vælge den metode, de foretrækker.

Kontrolvejning kan være en fordel, når man undres – f.eks. over et barn, som sutter og sutter, men ikke tager på, eller et barn, som tilsyneladende ikke dier meget, men tager rigeligt på.  Kontrolvejning kan også anvendes til ammede børn, der er på væskerestriktion – det er bedre at kontrolveje, end at moderen skal malke ud og give det hele på sonde/kop/flaske.

Ulemper ved kontrolvejning er, at forældrene kan flytte fokus fra selve amningen til tal og præstationer, og det kan være sværere for dem at stole på egen vurdering, når barnet ikke længere kontrolvejes. For- og eftermælk vejer det samme, men mætter forskelligt.

Kontrolvejning bør støtte forældrenes egen vurdering af barnets indtag. Forældrene kan opøve fornemmelse for, hvor effektivt måltidet er ved at gætte med i forbindelse med vejningerne.

Tilbage til top

7d. Suppleringsmetoder

Undgå flaske, da brug af flaske har negativ indflydelse på amning af præmature børn (44), og præmature børn har sværere ved at kapere at sutte på flaske frem for at die (45, 46). Brug sonde, ammesugerør/hjælpebryst/Lact Aid (se vejledning), kop eller sprøjte i stedet (44). Sonde anvendes, når barnet spiser sig træt. Ammesugerør anvendes, hvis moderen ikke har tilstrækkelig mælk, og barnet kan die mere end moderen producerer. Kop eller sprøjte anvendes, hvis moderen ikke er hos barnet. De 3 sidstnævnte kræver at barnet er vågent og aktivt. Træt ikke barnet ved at anvende mere end én metode til eftermad pr. måltid.

Tilbage til top

8. Modeller for overgang til fuld amning

På dette tidspunkt skal barnet

• være interesseret i at sutte,
• melde sig eller være villig til at sutte, når det bliver vækket,
• kunne tage fat ved brystet og holde taget,
• sutte intenst og koncentreret
• synke regelmæssigt.

Vær opmærksom på hvordan moderens mælkemængde korrelerer med barnets behov - om barnet skal die ved begge bryster for at få et helt måltid.

Barnet nøgenvejes ca. hver anden dag.

Der skal være særlig opmærksomhed på væksthæmmede børn.

Hav realistiske forventninger.

Der findes forskellige modeller for, om barnet skal have hele sit døgnbehov, og hvordan man vurderer, hvor meget barnet dier. Se skema og uddybning under skemaet. Kontrolvejning er den eneste metode, der er nogen evidens for (8, 46).

1. Barnet skal have sit ordinerede døgnbehov

1. suppleres hver gang
2. suppleres for hver 8. time (semi-demand)

2. Barnet behøver ikke fuldt behov (f.eks. at barnet ikke suppleres, når det har spist godt (ca. et halvt måltid) mhp. at melde sig igen tidligere og lære at sutte mere).
3. Fri amning i en periode

1. 8 – 12 – 24 timer. Barnet skal ikke indhente sin døgnmængde, selvom det ikke har spist godt i den frie periode.

###TABEL_2###

Tilbage til top

Uddybning af skemaet:

8a. Model - Kontrolvejning

Forhold hos mor:

• God hvis mor ikke har tilstrækkelig mælk (under 50 %).
• God hvis mor har behov for at kende mængden barnet spiser - eller i øvrigt gerne vil kontrolveje.

Forhold hos barn:

• God når barnet sutter usædvanligt ift. sin modenhed/sygdom.
• Mere tidskrævende ved flerfoldsbørn.
• Kan påbegyndes, når det skønnes, at barnet dier mere end 5-10 ml.

1. Barnet vejes før og efter hvert måltid. Barnet suppleres med deficit til hvert måltid.
2. Når barnet kan die ca. halvdelen af sit behov bør man undgå faste måltider. Så skal barnet nå 1/3 af sit behov for hver 8 timer, barnet kontrolvejes hver gang. I slutningen af hver 8-timers-periode fyldes barnet efter, hvis det ikke har spist nok.
3. Når barnet dier mange fulde måltider, og kun eftersondes få gange ophører kontrolvejning og barnet kan ammes fuldt. Barnet nøgenvejes med få dages mellemrum, når kontrolvejning ophører.

Tilbage til top

8b. Model II - Skøn

Forhold hos mor:

• Være tryg ved ikke at vide nøjagtigt, hvor meget barnet har spist
• Opmærksomhed på hvordan barnet spiser 

Skøn kan baseres på ammetegn eller på antal minutter barnet dier. Der er ikke evidens for, at det tager 10-15 minutter at die et halvt måltid, det er kun et skøn. Nøgenvejning hver anden dag bidrager til viden, om vi over- eller undervurderer barnets indsats. Ved anvendelse af antal minutter skal moderens mælkemængde og tid til nedløbsrefleksen aktiveres medtages i vurderingen. Barnet kan ikke die et helt måltid (uanset antal minutter), hvis moderen kun har 50 % mælk.

1. Barnet suppleres ud fra hvordan eller hvor længe det har diet ved brystet:
   1. Under 10 minutter suppleres med fuldt måltid
   2. 10 - 15 minutter suppleres med halvt måltid
   3. Over 15 minutter suppleres ikke

Amningen kan også vurderes ud fra ammetegn (se dette):

1. 4. Når vi tror barnet ikke har diet noget af betydning suppleres med fuldt måltid
   5. Når vi tror barnet har diet et halvt måltid suppleres med et halvt måltid
   6. Når vi tror barnet har diet et helt måltid suppleres ikke

2. Hvis barnet har diet halvdelen eller mere af sit måltid, overvej da at undlade supplering, så vil barnet måske die igen til næste måltid. 
3. Når barnet dier flere halve måltider om dagen gennem flere dage og har tilfredsstillende vægtøgning, kan barnet sættes på fri amning i en periode af 8 stigende til 12 timer, og suppleres ift. skøn resten af døgnet.
4. Når vægtøgningen er tilfredsstillende, og barnet er aktivt til alle måltider, kan det ammes fuldt.

Tilbage til top

8c. Model III – Fast supplement

Forhold hos mor:
God til mødre, der har svært ved kontrolvejning og mødre, der har svært ved at vurdere/skønne, hvor meget deres barn har spist.

Kan påbegyndes når barnet sutter godt og koncentreret

1. Efter hvert ammemåltid suppleres med et halvt måltid (dvs. 7-10 gange i døgnet).
2. Når barnet tager på og sutter mere, suppleres med et halvt måltid 3-4 gange i døgnet (når barnet dier mindst).
3. Når barnet tager på og sutter mere koncentreret suppleres ikke, barnet ammes fuldt.

Tilbage til top

8d. Model IV – Ammeflowchart

En model for hvor hurtigt man optrapper perioder med fri amning.

Klik for større billede:

 

TRIN 1:
Har barnet taget min. 25 gr. på, går det videre til næste trin.

Står barnet på vægten (+0-25 gr.) forbliver barnet på trin 1 og vejes 2 dage efter. 

Efter 2 dage vurderes:
Ved vægtøgning på mindst 25 gr. kan barnet gå videre til trin 2.
Ved vægtøgning 0-25 gr. udsættes ammeplanen. 
Ved vægttab bør ammeplanen udsættes.

Har barnet tabt sig, bør ammeplanen udsættes – indtil barnet igen er klar til at opstarte ammeplanen ud fra tidligere beskrevet forudsætninger.

TRIN 2:
Har barnet taget min. 25 gr. på, så går det videre til næste trin.

Står barnet på vægten (+0-25 gr.)
Forbliver barnet på trin 2 og vejes 2 dage efter.

Efter 2 dage vurderes:
Ved vægtøgning på mindst 25 gr. kan barnet gå videre til trin 3.
Ved vægtøgning under 25 gr. bør barnet gå et trin tilbage.

Har barnet tabt sig mere end 25 gr. går barnet et trin tilbage.
Har barnet tabt 1-25 gr.
Forbliver barnet på trin 2 og vejes dagen efter.

Efterfølgende dag vurderes:
Ved vægttab går barnet et trin tilbage.
Ved vægtøgning eller står på vægt, forbliver barnet på dette trin og vejes dagen efter.

Efter dette døgn:
Ved vægtøgning på 1-25 gr., skal barnet forblive endnu 2 døgn på dette trin 2.
Hvis barn står på vægt eller har tabt sig, bør barnet gå et trin tilbage.
Hvis barn har taget over 25 gr. går barnet videre til næste trin.

TRIN 3:
Som trin 2.

Tilbage til top

9. Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen

Børn med begrænset fysisk formåen i forhold til amning, er børn der har svært ved at danne vakuum, eller af andre årsager ikke kan sutte effektivt og/eller ikke kan sutte længe nok til at trives på fuld amning (25).
Årsager er bl.a. hypotoni pga. umodenhed/præmaturitet, sygdom, neurologiske årsager eller tekniske vanskeligheder pga. misdannelser.

Under indlæggelsen skal forældrene hjælpes til at imødegå barnets begrænsede fysiske formåen og udvikle kompenserende strategier (31).

Forslag til at initiere amning:

1. Opmuntre til tidlig og forlænget hud-mod-hud kontakt.

2. Opmuntre til tidlig kontakt mellem barnets mund og moderens bryst.

Forslag til at lette adgangen til mælken, så barnet får mulighed for at øge mælkeindtaget uden at bruge flere kræfter:

1. Moderen har tilstrækkelig mælk.
2. Moderen stimulerer/aktiverer nedløbsrefleksen inden hun lægger barnet til.
3. Moderen masserer eller squeezer brystet under amningen
4. Barnet tilbydes et blødere bryst.
5. Brug af ammesugerør/hjælpebryst, hvis moderen ikke har tilstrækkelig mælk.

Forslag til at stimulere/forstærke barnets sutterefleks:

1. Stimulere griberefleksen i hånden eller under foden. Gælder ikke umodne præmature børn mindre end 34-35 uger (PMA).
2. Stimulere spytsekretionen ved at dryppe/malke modermælk i barnets mund.
3. Hvis barnet falder for hurtigt i søvn, kan moderen med fordel squeeze brystet, så mælkestømmen stimulere barnet til fortsat at sutte. Hver gang barnet holder op med at sutte, slipper mor taget om brystet og squeezer igen.
4. Vise moderen hvordan hun hjælper barnet med at bevare kroppen krummet, dvs. med bøjede hofter og knæ (15).
5. Give barnet modstand under fødderne (47).

Forslag til at optimere ammestilling og sutteteknik:

1. Fuld kropskontakt mellem mor og barn.
2. God lejring så barnets hoved og hele krop støttes. Tvillingestilling og ”krydsstilling” giver god støtte (15, 48).
3. Biological nurturing/Laid back-amning kan stimulere barnets neonatale reflekser, som fremmer amning (47).
4. Lade barnet ligge ved brystet i forbindelse med måltider, også når det ikke er særlig aktivt: (barnet får stimuleret oralmotorikken af kontakten med brystvorten).
5. Ballerina-greb.

Klik for større billede:

Forslag til at forøge barnets vågne-opmærksomme perioder og/eller vække det meget sovende barn:

1. Barnet bæres hud-mod-hud så stor en del af døgnet som muligt.
2. Vække barnet, når det sover let (f.eks. ved at klæde det af).

Iagttag altid barnets respons og tilpas stimuli efter dette.

Ovenstående kan hjælpe barnet til at die mere og få mindre sondemad.

Så længe barnet ikke kan indtage hele sit behov po., er det hensigtsmæssigt at barnet dier og derefter suppleres på sonde.

Neurologisk skadede børn

Nogle neurologisk skadede børn formår ikke at etablere fuld amning. Hvis barnet skønnes at kunne indtage hele sit behov po. og helt eller delvist vha. flaske, er det en individuel afvejning, om barnet skal have flaske i stedet for sonde. Det kan være vanskeligt at finde det rigtige tidspunkt for introduktion af flaske, men følgende aspekter bør medtages i beslutningen:

###TABEL_3###

Tilbage til top

10. Narresut minimeres når amning intensiveres

Narresutten bør ikke anvendes til at forlænge tiden mellem to måltider. Præmature og/eller syge nyfødte må anvende narresut til trøst. Når amning intensiveres, skal brugen af narresut minimeres (8, 30) således, at narresutten kun anvendes:

• Når barnet græder og ikke kan trøstes ved brystet, i forældrenes favn eller hud-mod-hud med forældrene.
• Hvis barnet græder i forbindelse med blodprøvetagning og andre smertevoldende procedurer, og når der gives sukkervand for samme.
• Hvis barnet græder under bleskift eller plejeprocedurer, og ikke kan trøstes.
• Hvis barnet græder under moderens/forældrenes fravær, og ikke kan trøstes.

Narresut under sondemåltid er tilsyneladende ikke positivt for amning, når amning intensiveres.

Tilbage til top

11. Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation

Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering anbefaler, at ”Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering af eksklusiv amning af det præmature barn” (49). Suttebrikken koncentrerer formentlig vakuum og giver en hårdere stimulation af ganen (50), barnet kan blive afhængig af den hårde stimulation i ganen, og det er formentlig derfor, det kan være svært at afvænne suttebrikken. Derfor bør suttebrikken kun bruges på klar indikation, og bør betragtes som et midlertidigt hjælpemiddel, også fordi mælkeoverførelsen kan være nedsat og der er større risiko for at barnet ikke etablere fuld amning (8). Man kan med fordel forsøge uden suttebrik hver dag – eller når amningen går bedre. Suttebrikken afvendes når mor-barn-parret har etableret fuld amning.

Baggrundsforståelse:
Amerikanerne har de sidste 15-20 år anbefalet brug af suttebrik til præmature børn på baggrund af to små studier (50, 51), men en nyere dansk undersøgelse af 1488 præmature børn viser, at suttebrik har negativ sammenhæng med fuld amning ved udskrivelse (8), og ikke bidrager til tidligere etablering af fuld amning (30). Der vil alligevel være børn, hvor den eneste løsning vil være at anvende suttebrik, alle andre alternative løsninger bør dog være afprøvet først (25). Et Cochrane review viser at der ingen evidens er for, at suttebrik er effektiv eller uden negative virkninger hos hverken præmature eller mature børn (52).

Fordele ved brug af suttebrik

• Suttebrikken giver en kraftigere stimulation af S-punktet i ganen. Når S-punktet stimuleres, sutter barnet kraftigere. Det er samme mekanisme, der kan gøre det svært at afvænne suttebrikken igen.
• Præmature børn har formentlig nemmere ved at opretholde vakuum med suttebrikken.
• Hos mature børn kan suttebrikken nedsætte vakuum.

Ulemper ved brug af suttebrik

• Nedsat stimulation af mælkeproduktionen, fordi oxytocin-responset reduceres og brystet ikke tømmes effektivt. Herved falder mælkeproduktion, med risiko for, at der er for lidt mælk til barnet.
• Så længe moderen anvender suttebrik, bør hun malke ud. Når fuld amning er etableret med suttebrik, bør hun fortsætte med at malke ud et par gange i døgnet for at undgå fald i mælkeproduktionen.
• Barnet kan blive afhængig af den kraftige stimulation i ganen, derfor kan det være svært at afvende brugen af suttebrik
• Plastik mellem mor og barn er ikke ønskværdigt, når det kan undgås.

Hvornår kan man tilbyde et præmaturt barn en suttebrik?
Häggkvist skriver: ”Suttebrik er en letkøbt og tilsyneladende enkel løsning på et problem. Suttebrikken tages ofte i brug på sygehuset, men personalet ser ikke altid de langsigtede problemer med dette, eftersom det ikke er deres opgave at følge op på moderen efter udskrivelse.

Der vil alligevel være tilfælde, hvor den eneste mulighed for at komme i gang med amningen er at anvende suttebrik. Alle andre alternativer for at løse problemet bør imidlertid være afprøvet først.” (25)

Før suttebrik tilbydes

Løsning skal rettes mod årsag

###TABEL_4###

 

• Suttebrik bør ikke udleveres det første døgn.
• Problemet skal forsøges løst uden suttebrik ved mindst to måltider, gerne to dage.
• Afvent om ammestøtte hjælper.
• Konferer altid med en kollega.
• Barnet skal være ved overgangen fra sonde til bryst.
• Barnet skal være suttelystent.
• Man forventer at barnet sutter en større del af sit måltid selv.

Hvordan anvendes suttebrikken?

Suttebrikken findes i 3 størrelser - lille, standard og stor - brikken skal passe til moderens brystvorte. Hvis man sætter en lille suttebrik på en stor brystvorte, kan mælkegangene blive komprimerede og mælken kan derfor ikke løbe frit.

Billederne nedenfor viser hvordan brikken påsættes (Fig.1), hvordan barnet ser ud, når det dier rigtigt på suttebrikken (Fig. 2), og hvordan suttebrikken bliver fyldt op med mælk ved amning (Fig. 3).

Klik for større billede:

Vær opmærksom på når du udleverer en suttebrik, skal du være til stede de første gange, barnet skal sutte på den:
Du skal observere, at barnet kan koordinere vejrtrækning med sutte/synkebevægelse.
Barnet må ikke falde i saturation eller få bradycardie mens det spiser.

Hvordan kommer man af med suttebrikken igen?
Når mor-barn-parret har etableret fuld amning er det vigtigt at afvænne brugen af suttebrik helt (8). Afvænning påbegyndes inden udskrivelse, alternativt informeres moderen om hvordan og hvornår, og sundhedsplejersken informeres om, hvor langt mor-barn-parret er i processen med at komme af med suttebrikken

Sørg for at barnet dagligt får nærkontakt med brystvorten uden suttebrikken, så barnet får positive oplevelser ved brystet.

Brystet må gerne være lidt blødt, så det er nemmere for barnet at få fat, moderen kan håndudmalke lidt mælk inden barnet lægges til.

Begynd måltidet med suttebrik. Lad barnet sutte, til der tydelig høres mælkeoverførsel (langsom suttefrekvens og barnet synker). Barnet tages så fra, suttebrikken fjernes, barnet lægges til brystet igen. Der forsøges over nogle gange. Såfremt det ikke lykkes, lægges barnet til igen med suttebrik. Dette gentages ved næste måltid.

Når dette lykkes nogle gange, går man videre: Nu lægges barnet til uden suttebrik fra måltidets begyndelse. Det kan være en fordel at stimulere nedløbsrefleksen inden barnet lægges til brystet. Som ved første trin kan det være nødvendigt kortvarigt at anvende suttebrikken frem for, at barnet bliver meget frustreret under måltidet.

Det frarådes at klippe af brikkens spids, da det efterlader skarpe kanter, der kan genere barnet i munden.

Der følges op på afvænningen med tilbud om vejning enten i afdelingen eller ved sundhedsplejerske.

Rengøring af suttebrik
Efter hver brug skal brikken vaskes med mild sæbe og skoldes med kogende vand.

Tilbage til top

12. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Tre guidende principper og Ti skridt til beskyttelse, fremme og støtte af amning på neonatalafdelinger (7)

Guidende principper

1. Personalets holdning overfor moderen skal fokusere på den enkelte mor og hendes situation.
2. Neonatalafdelingen skal yde familiecentreret pleje og miljøet skal støtte dette.
3. Sundhedssystemet skal sikre kontinuitet i plejen fra graviditet til efter barnets udskrivelse. 

10 skridt

1. Hav en skriftlig ammepolitik, som rutinemæssigt bliver formidlet til alt sundhedspersonale.
2. Uddan og oplær alt sundhedspersonale den specifikke viden og de færdigheder, der er nødvendige for implementering af ammepolitikken.
3. Informer indlagte gravide kvinder med risiko for tidlig fødsel eller fødsel af et sygt barn om fordele ved amning, og hvordan de håndterer udmalkning og amning.
4. Opfordre til tidlig, vedvarende og forlænget hud-mod-hud-kontakt.
5. Vejled mødre i, hvordan de påbegynder og opretholder mælkeproduktionen, og hvordan de påbegynder tidlig amning med barnets stabilitet som eneste kriterie
6. Giv ikke nyfødte børn anden ernæring end modermælk medmindre der er en medicinsk indikation.
7. Gør det muligt for mødre og børn at forblive sammen 24 timer i døgnet.
8. Tilskynd til selvregulering af amning og – når der er brug for det – delvis selvregulering af amning som en overgangsstrategi for præmature og syge børn.
9. Brug alternativer til flaske som minimum til amning er veletableret, og anvend kun narresut og suttebrikker på begrundet indikation.
10. Forbered forældrene til fortsat amning og sørg for adgang til sundhedsplejerske eller støttegrupper efter udskrivelse.

Hele dokumentet (7) kan findes på ILCA’s hjemmeside.

Tilbage til top

• Hospitals-, sygehus- og centerledelse er ansvarlig for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger.
• Afdelings- og klinikledelsen, har ansvar for implementering og efterlevelse af dokumentets anvisninger.

Tilbage til top

1. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. [The effects of breastfeeding I: effects on the immune system and the central nervous system]. Ugeskr Laeger. 2007 Mar 12;169(11):985-9. Review. Danish.
2. Schack-Nielsen L, Michaelsen KF. [The effects of breastfeeding II: effects on lifestyle illnesses, mother's health and negative effects]. Ugeskr Laeger. 2007 Mar 12;169(11):989-93. Review. Danish.
3. Rønnestad A, Abrahamsen TG, Medbø S, Reigstad H, Lossius K, Kaaresen PI, Egeland T, Engelund IE, Irgens LM, Markestad T. Late-onset septicemia in a Norwegian national cohort of extremely premature infants receiving very early full human milk feeding. Pediatrics. 2005 Mar;115(3):e269-76.
4. Lucas A, Cole TJ. Breast milk and neonatal necrotising enterocolitis. Lancet, 1990, 336:1519–23.
5. Updegrove K. Necrotizing enterocolitis: the evidence for use of human milk in prevention and treatment. J Hum Lact. 2004 Aug;20(3):335-9. Review.
6. Hylander MA, Strobino DM, Pezzullo JC, Dhanireddy R. Association of human milk feedings with a reduction in retinopathy of prematurity among very low birthweight infants. J Perinatol. 2001 Sep;21(6):356-62.
7. Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Häggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
8. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE 2014 Feb 9(2): e89077.
9. Sahni R, Polin RA. Physiologic underpinnings for clinical problems in moderately preterm and late preterm infants. Clin Perinatol. 2013 Dec;40(4):645-63.
10. Horbar JD, Carpenter JH, Badger GJ, Kenny MJ, Soll RF, Morrow KA, Buzas JS. Mortality and neonatal morbidity among infants 501 to 1500 grams from 2000 to 2009. Pediatrics. 2012 Jun;129(6):1019-26.
11. Inder TE, Warfield SK, Wang H, Hüppi PS, Volpe JJ. Abnormal cerebral structure is present at term in premature infants. Pediatrics. 2005 Feb;115(2):286-94.
12. Mewes AU, Hüppi PS, Als H, Rybicki FJ, Inder TE, McAnulty GB, Mulkern RV, Robertson RL, Rivkin MJ, Warfield SK. Regional brain development in serial magnetic resonance imaging of low-risk preterm infants. Pediatrics. 2006 Jul;118(1):23-33.
13. Als H, Duffy FH, McAnulty GB, Rivkin MJ, Vajapeyam S, Mulkern RV, Warfield SK, Huppi PS, Butler SC, Conneman N, Fischer C, Eichenwald EC. Early experience alters brain function and structure. Pediatrics. 2004 Apr;113(4):846-57.
14. Scher MS, Ludington-Hoe S, Kaffashi F, Johnson MW, Holditch-Davis D, Loparo KA. Neurophysiologic assessment of brain maturation after an 8-week trial of skin-to-skin contact on preterm infants. Clin Neurophysiol. 2009 Oct;120(10):1812-8.
15. Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8.
16. Cregan MD, De Mello TR, Kershaw D, McDougall K, Hartmann PE. Initiation of lactation in women after preterm delivery. Acta Obstet Gynecol Scand. 2002 Sep;81(9):870-7.
17. Franck LS, Cox S, Allen A, Winter I. Measuring neonatal intensive care unit-related parental stress. J Adv Nurs. 2005 Mar;49(6):608-15.
18. Flacking R, Thomson G, Ekenberg L, Löwegren L, Wallin L. Influence of NICU co-care facilities and skin-to-skin contact on maternal stress in mothers of preterm infants. Sex Reprod Healthc. 2013 Oct;4(3):107-12.
19. Swanson V, Nicol H, McInnes R, Cheyne H, Mactier H, Callander E. Developing maternal self-efficacy for feeding preterm babies in the neonatal unit. Qual Health Res. 2012 Oct;22(10):1369-82.
20. Nystrom K, Axelsson K. Mother’s experience of being separated from their newborns. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2002 May-Jun;31(3):275-82.
21. Björk M, Thelin A, Peterson I, Hammarlund K. A journey filled with emotions – mothers' experiences of breastfeeding their preterm infant in a Swedish neonatal ward. Breastfeed Rev. 2012 Mar;20(1):25-31.
22. Tohotoa J, Maycock B, Hauck YL, Howat P, Burns S, Binns CW. Dads make a difference: an exploratory study of paternal support for breastfeeding in Perth, Western Australia. Int Breastfeed J. 2009 Nov 29;4:15.
23. Nyqvist KH. Breast-feeding in preterm twins: Development of feeding behavior and milk intake during hospital stay and related caregiving practices. J Pediatr Nurs. 2002 Aug;17(4):246-56.
24. Jones MW, Morgan E, Shelton JE. Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant. Neonatal Netw. 2002 Mar;21(2):51-7. Review
25. Häggkvist AP. Amming av barn med spesielle behov. Statens Helsetilsyn 1998. Norge
26. Måstrup R, Vinther A, Sørensen MK. Klinisk retningslinje om hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre. Center for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet, 14. April 2015.
27. Nyqvist KH, Sjoden PO, Ewald U. The development of preterm infants' breastfeeding behaviour. Early Hum Dev. 1999 Jul;55(3):247-64.
28. Mai D et al. Tidligt hjemme ophold – et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt. Neonatalafdelingen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, 2000.
29. Brødsgaard A. Sundhedskoordination omkring for tidligt fødte børn. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kontoret for Intern Service, 2001.
30. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep  9(9): e108208
31. Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S. Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge. Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
32. Furman L, Minich N, Hack M. Correlates of lactation in mothers of very low birth weight infants. Pediatrics. 2002 Apr;109(4):e57.
33. Murphy L, Warner DD, Parks J, Whitt J, Peter-Wohl S. A quality improvement project to improve the rate of early breast milk expression in mothers of preterm infants. J Hum Lact. 2014 Nov;30(4):398-401.
34. Morton J, Hall JY, Wong RJ, Thairu L, Benitz WE, Rhine WD. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2009 Nov;29(11):757-64.
35. Hill PD, Aldag JC, Chatterton RT. Effects of pumping style on milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 1999 Sep;15(3):209-16.
36. Hill PD, Aldag JC. Milk volume on day 4 and income predictive of lactation adequacy at 6 weeks of mothers of nonnursing preterm infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2005 Jul-Sep;19(3):273-82.
37. Hartmann PE, Cregan MD, Ramsay DT, Simmer K, Kent JC. Physiology of lactation in preterm mothers: initiation and maintenance. Pediatr Ann. 2003 May;32(5):351-5.
38. Furman L, Minich NM. Evaluation of breastfeeding of very low birth weight infants: can we use the infant breastfeeding assessment tool? J Hum Lact. 2006 May;22(2):175-81.
39. Meier PP, Engstrom JL, Fleming BA, Streeter PL, Lawrence PB. Estimating milk intake of hospitalized preterm infants who breastfeed. J Hum Lact. 1996 Mar;12(1):21-6
40. Nyqvist KH, Farnstrand C, Eeg-Olofsson KE, Ewald U. Early oral behaviour in preterm infants during breastfeeding: an electromyographic study. Acta Paediatr. 2001 Jun;90(6):658-63
41. Riordan I. Breastfeeding and Human Lactation. Third edition. Jones and Bartlett Publishers 2005.
42. Meier PP, Lysakowski TY, Engstrom JL, Kavanaugh KL, Mangurten HH. The accuracy of test weighing for preterm infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 1990 Jan;10(1):62-5.
43. Ericson J, Flacking R. Estimated breastfeeding to support breastfeeding in the neonatal intensive care unit. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2013 Jan-Feb;42(1):29-37.
44. Collins CT, Ryan P, Crowther CA, McPhee AJ, Paterson S, Hiller JE. Effect of bottles, cups, and dummies on breast feeding in preterm infants: a randomised controlled trial. BMJ. 2004 Jul 24;329(7459):193-8. Epub 2004 Jun 18
45. Meier P. Bottle- and breast-feeding: effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants. Nurs Res. 1988 Jan-Feb;37(1):36-41.
46. Chen CH, Wang TM, Chang HM, Chi CS. The effect of breast- and bottle-feeding on oxygen saturation and body temperature in preterm infants. J Hum Lact. 2000 Feb;16(1):21-7
47. Colson SD, Meek JH, Hawdon JM. Optimal positions for the release of primitive neonatal reflexes stimulating breastfeeding. Early Hum Dev. 2008 Jul;84(7):441-9
48. Morton JA. Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant. Adv Neonatal Care. 2002 oct;2(5):267-82. Review.
49. Frandsen AL, Sandfeld HB, Måstrup R. Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering. Center for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet, 23. april 2019.
50. Meier PP, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM. Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J Hum Lact. 2000 May;16(2):106-14.
51. Clum D, Primomo J. Use of a silicone nipple shield with premature infants. J Hum Lact. 1996 Dec;12(4):287-90.
52. McKechnie AC, Eglash A. Nipple shields: a review of the literature. Breastfeed Med. 2010 Dec;5(6):309-14.

Tværregionale dokumenter

• Amning, raske mature nyfødte de første døgn af
• Udmalkning af modermælk til præmature børn og syge nyfødte

Tilbage til top

Ingen.

Tilbage til top