At understøtte ensartet udredning, henvisning og behandling af akutte rygsmerter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Personale ved Akutte modtagelser og andre afdelinger som udreder, behandler og viderehenviser patienter med akutte rygsmerter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Ryg: nakke, brystryg, lænderyg og korsryg regioner.
Rygsmerter: smerter i ryggen eller smerter, som udgår fra ryggen (ved forskudt smerte eller nervepåvirkning).
Ved nyopståede rygsmerter: smerter som ikke er diagnostisk eller behandlingsmæssigt afklarede.
Kommunal indsats til rygpatienter: omfatter hjælpemidler, (midlertidig/øget) hjemmehjælp, genoptræning og forskellige former for aflastnings- eller genoptrænings døgnophold.
Patienter med nyopståede rygsmerter med akut behov for lægelig vurdering (jf. kriterier nedenfor) henvises til nærmeste Akutklinik eller Akutmodtagelse mhp. udredning og visiteres efter lokale aftaler.
Mistanke om eller diagnosticeret (i parentes indsat den afd., som efterfølgende har ansvar for patienten):
Initial udredning i Akutklinik eller Akutmodtagelse udføres afhængigt af alder, anamnese og generel medicinsk anamnese og objektiv undersøgelse inkl. rygundersøgelse for lokal bankeømhed og bevægelighed (og neurologisk undersøgelse hvis der er radikulære symptomer)
Dette suppleres ofte med blodprøver (CRP, bas.fosf., evt. bloddyrkning), røntgen (mistanke om sammenfald/fraktur, malignitet) og/eller akut MR-scanning (pareser, cauda equina symptomer/fund, mistanke om infektion eller malignitet). Hvis ikke ryg-relateret diagnose ikke kan udelukkes udredning afhængigt af mistanke.
Håndtering afhængigt af diagnose.
2. Rygtraumer med behandlingskrævende fraktur og svære osteoporotiske sammenfald
Akutte traumatisk betinget rygfraktur eller svære osteoporotiske sammenfald med involvering af bagkant håndteres primært af ortopædkirurger som tager stilling til yderligere billeddiagnostisk, rygkirurgisk vurdering og/eller korsetbehandling (se evt. lokale ortopædkirurgiske vejledninger herom).
Hvis operation overvejes, er håndtering afhængig af, om der er neurologisk udfald.
3. Infektion i ryggen
Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk suspekt/verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, rygsektionen ortkir., RH Blegdamsvej. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.
4. Malign sygdom i ryggen
Ved mistanke om malign lidelse, herunder metastasering, må overvejes kortvarig indlæggelses mhp. diagnostisk afklaring eller henvisning til diagnostisk enhed mhp. kræftpakkeforløb.
Mistanke om tværsnitssyndrom skal varetages akut i samråd med lokal onkolog/neurolog/rygkirurg, rygsektionen (RH, Blegdamsvej), specielt i tilfælde af indikation for akut strålebehandling og/eller rygkirurgi.
5. Progredierende parese eller cauda equina
Konfereres akut med rygkirurg (Glostrup) forudgået af MR -scanning:
Læge bør inden telefonisk kontakt til rygkirurg sikre at man har orienteret sig ’checkskema’ og senest efterfølgende at aspekterne er dokumenteret i journal (bilag 1). I tvivlstilfælde eller hvis der lokalt ikke er mulighed for akut MR-scanning kan evt. konfereres med rygkirurg inden scanning.
Se i øvrigt flowdiagram for patienter med akut lumbal ryglidelse fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet - Glostrup (bilag 2).
Alt akut rygkirurgi for degenerativ rygsygdom (prolaps/stenose) foretages på Rigshospital Glostrup, som også varetager den elektive rygkirurg for RegionH for samme diagnoser. Rygsektionen Køge varetager elektiv kirurgi på lænd og nakke.
Alt tumorkirurgi foretages uanset niveau på Rygsektionen, ort. kir., RH,
I tilfælde af akut rygkirurgisk vurdering skal pt. forberedes til kirurgi, vær da opmærksom på at:
Hvis ovenstående diagnoser (1-5) kan afkræftes i akutklinik/akut modtagelse er der meget sjældent lægelig begrundelse for indlæggelse og patienten kan udskrives direkte fra FAM til opfølgning hos egen læge (evt. med kommunal indsats). Hos ældre patienter med svære smerter f.eks. pga. osteoporotisk hvirvelsammenfald, kan en kortvarigt indlæggelse på intern-medicinsk afd. til iværksættelse af den kommunale indsats være nødvendigt.
Videre opfølgning, evt. udredning, og henvisning til reumatolog/rygkirurg: Ved egen læge.
Reumatologisk bistand: Ved behov for reumatologisk rådgivning kan lokal hotline/vagthavende kontaktes telefonisk mhp. hjælp til udrednings- og behandlingsstrategi (evt. ved tilsyn efter lokale aftaler).
Principper:
Patientpjecer Region H