Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af

At understøtte et ensartet grundlag for hospitalernes behandling af akutte abstinenssymptomer og forgiftninger fra forskellige rusmidler hos patienter med stofbrug. Vejledningen søger at forebygge at stofbrugere modsætter sig indlæggelse eller forlader hospitalet før de er sundhedsfagligt færdigbehandlede.

Vejledningen er udfærdiget på baggrund af:

• Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin (Lovkrav og anbefalinger)
• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af akutte opioidabstinenser
• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forgiftninger og abstinenser ved centralstimulerende stoffer
• Sundhedsstyrelsens: Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer
• Sundhedsstyrelsens: Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger
• Sundhedsstyrelsens retningslinje - Håndtering af COVID-19: behandlingen af benzodiazepin- forgiftning og abstinens

Tilbage til top

Læger og andet sundhedspersonale i akutmodtagelser og på sengeafdelinger i somatikken og psykiatrien, som behandler patienter med behandlingskrævende akutte abstinenssymptomer eller forgiftninger under indlæggelse eller ambulant.

Afgrænsning

Vejledningen adresserer ikke alkoholabstinenser og - forgiftninger - se Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring

Bemærk at behandling af GHB abstinenser med Natriumoxybat (vejledningens afsnit 5) er målrettet udpegede afdelinger, hvor behandlingen gennemføres iht. denne vejledning og hvor det kliniske personale er uddannet forud for ibrugtagen af behandlingen.

Tilbage til top

Abstinens: De fysiologiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner på en dosisreduktion eller seponering af et rusmiddel hos en person, der gennem en kortere eller længere periode har udviklet en vis tilvænning og tolerans ift. lægemidlet eller stoffet. Abstinenssymptomer varierer ift. det konkrete lægemiddel/stof.

Opioidabstinensymptomer: Uro, dysfori, pupildilatation, diarre, svedeture, tremor, knogle- og ledsmerter, næse- og tåreflod.

Centralstimulerende stoffer: Omfatter i denne vejledning kokain, amfetamin og amfetaminlignende stoffer som ecstasy (MDMA) samt khatinon (khat).

Craving: En uimodståelig trang/hunger (efter stof).

GHB: GammaHydroxyButyrat. GHB indtages som væske og kaldes også fantasy, ”fælgrens” eller ”hætter”.

Vedligeholdelsesbehandling/substitutionsbehandling: En i princippet tidsubegrænset behandlingsform, hvor man erstatter et illegalt stof med et legalt stof (f.eks. metadon), der har et mindre misbrugspotentiale mhp. at få stofbrugeren til at reducere eller helt ophøre med det illegale stofbrug.

Sidebrug: Supplerende brug af illegale substanser ud over den substitutionsbehandling, der er ordineret.

Tilbage til top

Baggrund

Jf. autorisationsloven skal og kan kortvarig akut behandling af abstinenssymptomer også varetages på hospitaler.

Citat: § 41. Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.”

Substitutionsbehandling er således generelt et kommunalt ansvar og foregår i de af kommunerne etablerede rusmiddelcentre og i regionale dobbeltdiagnosefunktioner.

Tilbage til top

Patientgruppen

Mange patienter i målgruppen har kroniske sygdomme og medtaget almen tilstand.

Patienter med stofbrug er drevet af behovet for at blive sufficient abstinensdækket under en evt. indlæggelse – det vil derfor ofte komme før behovet for somatisk behandling for sygdom, hvilket har negativ indflydelse på patientens compliance og kognitive funktion. Patienterne har ofte et blandingsmisbrug og mange har derudover en psykiatriske lidelse. Dertil kommer en række sociale udfordringer i relation til fx bolig, økonomi m.m.

Første prioritet skal derfor være, at der sammen med patienten lægges en plan for sufficient abstinensbehandling (og smertebehandling hvor relevant). Mange socialt udsatte med rusmiddelbrug har ikke nødvendigvis et ønske om at ophøre med at bruge rusmidler.

Der er brug for at sundhedspersonalet er fleksible og rummelige, da der ofte er brug for individuelle løsninger. Det er erfaringen, at patienterne ofte vil ”tage sagen i egen hånd”, hvis de ikke tilbydes adækvat behandling for abstinenssymptomer og/eller smerter. Ultimativt kan dette føre til, at patienten forlader behandlingen i utide og således ikke kan færdigbehandles for det aktuelle helbredsproblem.

Se film

Tilbage til top

Udredning af rusmiddelproblematikker, indledende vurdering og differentialdiagnoser

###TABEL_1###

Tilbage til top

Indhold i indledende vurdering

1. Resume af tidligere stofbrug/stoffrihed:

• Type og varighed, evt. tidligere vedligeholdelsesbehandlinger og erfaringer.

2. Nuværende stofbrug, hyppighed, mængde og administrationsform (fx po, iv, nasalt):

• Lægelig såvel som ikke-lægelig ordineret psykoaktive substanser (central stimulerende, psykodelika, cannaboider, benzodiazepiner, opioider, alkohol) inklusiv smertestillende og beroligende medicin
• Abstinenssymptomer
• Forgiftningssymptomer (se bilag 4).

3. Somatisk:

• Smerter, målt på en skala fra 0-10
• Blodprøver; Infektions-, lever- og væskestatus (inkl. hgb)
• Gastro-intestinal funktion
• Tandstatus
• Systemiske og regionale infektioner (sår og bylder)
• Kroniske infektioner eller smittebæreregenskaber (HCV, HBV, HIV)
• For metadonbehandlede stofbrugere: Ekg med QTc beskrivelse.

4. Social anamnese:

• Bolig-, økonomiske- og arbejdsforhold samt familie og netværk
• Væsentlige sociale forhold, som har betydning for indlæggelsen, eller som indlæggelsen risikerer at påvirke i negativ retning (eks. huslejebetaling, kæledyr og lign).

5. Psykiatrisk/psykologisk status:

• Stressniveau, psykiske lidelser og evt. behandlingstilknytning.

6. Bekymringer relateret til indlæggelsen:

• Evt. erfaringer med tidligere somatiske og psykiatriske indlæggelser
• Modtager patienten behandling for stof- og/eller alkoholbrug i kommunalt regi, skal rusmiddelcenter, med patientens samtykke, kontaktes mhp. indhentning af relevante oplysninger.,
  • Den ordinerede dosering fremgår endvidere af FMK.

Tilbage til top

Differentialdiagnoser til abstinenser

Vær opmærksom på især følgende differentialdiagnoser:

• Infektioner
  • Sepsis
  • UVI
  • Pneumoni
  • Neuroinfektioner

• Delirium af anden organisk årsag
• Hypoglykæmi
• Kranietraumer (intrakranielle blødninger, CT-scanning på beskeden indikation)
• Hjerneskader, neurologiske lidelser
• Hepatisk encefalopati.

Tilbage til top

Faglig rådgivning fra hospitalernes socialsygeplejersker

Hospitalernes socialsygeplejersker kan rådgive om håndtering af patienter ved abstinensbehandling, om samarbejde med patienter om misbrugsbehandling samt om samarbejdet med rusmiddelcentre, herberger mv. En central del af socialsygeplejerskernes opgave er at yde tæt faglig sparring til det øvrige sundhedspersonale i forbindelse med det enkelte patientforløb.

Se kontaktoplysninger til hospitalernes socialsygeplejersker.

Se også vejledningen Socialt udsatte patienter med stofbrug

Tilbage til top

Tværsektorielt samarbejde og generelle principper for behandling af patienter med stofbrug

For patienter med stofbrug som er i behandling via et rusmiddelcenter:

• Kontakt rusmiddelcenteret (telefonnummer kan findes i FMK - kun åbent i dagtid på hverdage) mhp.
  • koordinering af behandling
  • oplysninger om substitutionsbehandling – se også FMK
  • hvor meget medicin, der er udleveret inden indlæggelsen
  • hvor meget medicin, der skal medgives ved udskrivelse
  • samt generel rådgivning om behandling.

Uden for rusmiddelcentres åbningstid må man ved behov for hjælp til behandlingen, kontakte medicinsk bagvagt.

Patienter med stofbrug som ikke er i behandling i et rusmiddelcenter:

• Afklar om patienten gerne vil i behandling/ønsker mere viden om behandlingstilbud
• Støt patienten til at tage kontakt til kommunen mhp. opstart af behandling eller vejledning
• Der er 14 dages behandlingsgaranti, regnet fra 1. henvendelse. Behandlingen skal være iværksat i kommunen
• Der er ret til frit valg af behandlingssted.

Vedrørende behandling for benzodiazepin afhængighed – se afsnit Efterbehandling vedr. benzodiazepiner.  

Udfordringer i behandlingen

Patienter med afhængighed af rusmidler kan være ambivalente ift. ophør eller ønsker slet ikke ophør med rusmiddelindtag under indlæggelse. Behandling af anden lidelse kan vanskeliggøres eller umuliggøres ved fortsat indtag, og her kan der opstå konflikter med den afdeling patienterne ligger på.

Det er vigtigt at forventningsafstemme og indgå og journalføre tydelige aftaler med patienten om behandlingsplanen. Sundhedspersonalets opgave er at fokusere på den behandlingskrævende problematik, afveje behandlingsbehovet med patienten og indstille sig på ”det muliges kunst”.

Tilbage til top

Behandling af abstinenssymptomer, forgiftning og efterbehandling

Generelle principper for behandlingen

• Usikker anførelse af stofindtag kan suppleres med en urinanalyse (stix) og P-etanol. Stix kan imidlertid give både falsk positive og negative svar og er derfor kun vejledende.
• Al stofbehandling drøftes med patienten først ift. dosering og dækning af evt. sidemisbrug.

Tæt observation og behandling efter ABC-principper. Skærpet opmærksomhed ved forgiftningssymptomer hos patienter, hvor flere substanser er indtaget, blandingsbrug. Substanser (stimulerende vs. sederende stoffer), har typisk forskellige halveringstider med deraf følgende risiko for en hurtig ændring i tilstanden.

Tilbage til top

1. Opioider og Metadon (inkl. buprenorphin og heroin)

Generelt

Brug indledende vurdering med betoning af:

• Hvornår, hvilket og hvad der er indtaget af opioider (lægemiddel eller stof)
• Anden brug af rus- eller lægemidler.

###TABEL_2###

Abstinenssymptomer og monitorering

Abstinenssymptomer ved fast anvendelse af metadon indtræder typisk 1-2 døgn og for heroin 6-8 timer, efter sidste indtag. Symptomerne (se definition eller bilag 4) kan være svært ubehagelige, men er ikke livstruende.

Skemaet Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS, bilag 1) kan bruges til vurdering af abstinenssymptomer. Skemaet findes også i SP.

• Milde abstinenssymptomer: 5-12
• Moderate abstinenssymptomer: 13-24
• Svære abstinenssymptomer: 25-36
• Meget svære abstinenssymptomer: mere end 36

Patientens egen vurdering af abstinenssymptomer kan evt. ske iht. SOWS skema – se bilag 2.

Abstinensbehandling

I dette afsnit behandles følgende:

A. Patienter der primært kommer pga. deres opioidbrug (akutmodtagelser og ambulant)

• Som er i substitutionsbehandling
• Som ikke er i substitutionsbehandling

B. Patienter med fast opioidbrug, der indlægges pga. anden komorbiditet (somatisk eller psykiatrisk)

• Som er i substitutionsbehandling
• Som ikke er i substitutionsbehandling

###TABEL_3###

 

Tilbage til top

###TABEL_4###

 

Tilbage til top

###TABEL_5###

 

Forgiftning

Opioid/metadon overdosering/forgiftning er et kontinuum fra let sedation til dyb depression af centralnervesystemet med risiko for respirationsstop.

Kliniske effekter og symptomer på overdosis er: Bevidsthedssvækkelse, respirationshæmning med bradypnø, evt. apnø, nedsat tarmmobilitet, kvalme og miosis ("pin-point" pupiller) – se bilag 4.

• Tilstanden bør observeres tæt med kontinuerlige vitalparametre og EWS

Ved overdosis med opioid eller metadon behandles patienten med antagonisten naloxon.

###TABEL_6###

 

Giftlinjen kan kontaktes på tlf.nr. ###TELEFON###.

Tilbage til top

Efterbehandling

Såfremt patienten er i substitutionsbehandling, skal denne stabiliseres efter forgiftningen er elimineret og videreførelse af substitutionsbehandlingen skal afklares i samarbejde med det rusmiddelcenter, som patienten er tilknyttet. Hjælp til kontakt/samarbejde med rusmiddelcentrene kan ydes af socialsygeplejerskerne.

Tilbage til top

2. Centralstimulerende stoffer: Kokain og amfetaminpræparater samt MDMA og Khat

Generelt

Centralstimulerende stoffer er stærkt afhængighedsskabende og omfatter kokain, amfetamin og amfetaminlignende stoffer som ecstasy (MDMA), khatinon (khat) samt methylphenidat.

Afhængighed af centralstimulerende stoffer kan udvikles efter kort tids brug fra et lejlighedsvist brug til et fast forbrug. Over tid udvikles øget tolerans, der skaber behov for et stadigt større og hyppigere indtag. Med en hyppig indtagelsesfrekvens øges risikoen for forgiftninger (se nedenfor).

Indtag fører til eufori, agitation, øget energi, frigørelse af sociale hæmninger, afslappelse, angstdæmpning og optimisme (se bilag 4). Efter den initiale fase af rusen, der er præget af eufori og opstemthed, indledes en fase af nedtrykthed ”nedturen”, der er præget af rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, forvirring, angst og træthed. Akutte psykotiske symptomer kan forekomme som følge af indtag af centralstimulerende stoffer kort efter indtag, og vil oftest vise sig som hallucinationer og persekutive (forfølgelses) vrangforestillinger. Hallucinationerne er ofte visuelle og taktile, hvor stofbrugeren kan opleve, at der kravler insekter under huden (cocainbugs). Ved indtag over en længere periode kan udvikles længerevarende paranoide psykoser. 

Depression, angst, ADHD og psykoser er hyppigere forekommende hos personer, der indtager centralstimulerende stoffer.

Abstinenssymptomer

Udtalt stoftrang, uro og rastløshed, depressionslignende symptomer; tristhed, dysfori, søvnforstyrrelser, manglende energi, skyldfølelse, følelse af lavt selvværd, håbløshed, og meningsløshed samt evt. selvmordstanker – se oversigt over virkninger i bilag 4. 

Tilstanden når et maksimum omkring 2.- 4.dag efter ophør med indtag af centralstimulerende stoffer. Herefter aftager abstinenssymptomer. 

Behandling af abstinenssymptomer

Abstinenssymptomer ved centralstimulerende stoffer er ikke medicinsk farlige, men patienterne kan være selvmordstruede og opleve meget ubehagelige abstinenssymptomer og udtalt stoftrang.

Der findes ingen substitutionsbehandling for centralstimulerende stoffer. Den medicinske behandling af abstinenssymptomer efter centralstimulerende stoffer er symptomatisk.

Vær opmærksom på, at selv milde abstinenssymptomer kan føre til, at patienten afbryder en hospitalsindlæggelse – inddrag patient i behandlingsplan.

Behandling ved milde abstinenssymptomer (træthed, uro, irritabilitet og stærk stoftrang):

• Chlordiazepoxid (fx Klopoxid, Risolid) 25 mg peroralt p.n.
• Er der tale om agitation, angst og søvnløshed, kan der gives 20 mg diazepam p.o. som engangsdosis – dette kan gentages efter et par timer ved manglende effekt.
• Quetiapin (fx Seroquel) i lav dosering 25 mg peroralt p.n. max x 3.

Behandling ved svære abstinenssymptomer

Ved manglende søvn gennem flere døgn anbefales: Titrering med inj. Diazepam 5-10 mg iv pn. til ro/søvn:

• Det er nødvendigt med hyppige administrationer med få minutter mellem administrationerne.
• Tæt observation af patientens respiration og bevidsthedsniveau.
• Kontakt evt. anæstesiolog/intensiv terapi.

Forgiftning

Overdosering/forgiftning med centralstimulerende stoffer ses hurtigt (sekunder til minutter), og indsættende symptomer afhænger af stoftype, mængde og indtagelsesmåde (i.v., nasalt, p.o.).

Symptomer er takykardi, hjerterytmeforstyrrelser, hypertension, takypnøe, pupildilatation, øget muskeltonus, tremor, svedeture, trismus (spasmer i kæbemusklerne) og øget kropstemperatur – se bilag 4.

Objektiv vurdering (inkl. central temperatur) og tilsvarende målrettet symptomatisk behandling er afgørende.

###TABEL_7###

 

Sværere forgiftninger kan medføre mere alvorlige hjerte og/eller cerebrale symptomer.  

Behandling af forgiftning

Tilpasses graden af symptomer og ved udtalt tegn på forgiftning med centralstimulerende stoffer skal behandles akut og aggressivt med refrakte doser diazepam 10-25 mg i.v/pr. dosis, hver 2.-3. minut under løbende monitorering af vitalparametre. Der kan være behov for intubation og aktiv køling - kontakt anæstesiberedskab.

###TABEL_8###

Giftlinjen kan kontaktes på tlf.nr. ###TELEFON###.

Efterbehandling

Socialsygeplejersken kan være behjælpelig med at etablere kontakt til Rusmiddelcenter.

Tilbage til top

3. Cannabis

Generelt

Cannabis er det hyppigst anvendte illegale rusmiddel, og anvendes ofte dagligt og i store doser.

Abstinenssymptomer

En række generende symptomer kan opstå i timerne og dagene efter ophør med cannabis:

Rastløshed, søvnbesvær, mareridt og voldsomme natlige svedeture i op til tre uger. Se virkninger i bilag 4.

Behandling af abstinenssymptomer

Der findes en række legale lægemidler indeholdende cannabis, men der er ingen erfaringer med brug af disse som abstinensbehandling, og abstinenstilstanden er ikke en indikation ift. anvendelsen af disse præparater.

Der er tale om symptomatisk behandling med moderate doser sedativa.

• Ved udpræget rastløshed kan forsøges:
  • tabl. Quetiapin 25-50 mg p.n.
• Ved ekstrem rastløshed og motorisk uro kan man i max. 3-4 dage forsøge
  • tabl. Lorazepam 2-4 mg og max 4 tabl. dagligt p.n. – alternativt i.v. administration til den svært agiterede og hallucinerede patient i den akutte fase.  
    • Diazepam 5-20 mg kan ligeledes anvendes peroralt eller i.v

Dagligt indtag af cannabis kan indebære abstinenssymptomer, der kan udfordre det gode indlæggelsesforløb. Sundhedspersonalet bør derfor være opmærksomme på at tilbyde symptomatisk behandling for denne type abstinenser mhp. at patienten ikke forlader behandlingen i utide.

Forgiftning

Der ses sjældent alvorlige forgiftninger ved brug af cannabis, en undtagelse er dog hos børn, hvor indtag kan indebære betydelig risiko for respirationsdepression og koma.

Ved forgiftning ses påvirkning af hjertekredsløb med hypo- eller hypertension og brady- eller takykardi og akut koronar syndrom. Desuden ses CNS-symptomer med koordinationsbesvær og sedation, men angst, psykoser og agitation ses også. Cannabis-udløste psykoser kan vare i flere uger. Se i øvrigt bilag 4.

Efterbehandling

Socialsygeplejersken kan være behjælpelig med at etablere kontakt til Rusmiddelcenter.

Tilbage til top

4. Benzodiazepiner

Generelt

Benzodiazepiner indtages både som led i misbrugsproblematik og illegalt indkøbt og som led i lægeordineret behandling.

Mange stofbrugere har et samtidigt brug af benzodiazepin for at øge effekten af de stoffer, der indtages eller til at afhjælpe de uønskede sideeffekter, fx abstinenssymptomer.

Der findes mange forskellige typer af benzodiazepiner, som også omfatter sovemedicin.

Benzodiazepiners virkninger og bivirkninger er overvejende ens, uanset type af præparat. De adskiller sig, hvad angår tid for indsættende virkning, halveringstid og virkningsvarighed. Dermed også ift. hvornår abstinenssymptomer kan forventes at opstå, hvis indtaget nedsættes eller ophører.

Se bilag 6 for oversigt over benzodiazepiner, halveringstider mv.

Abstinenssymptomer og monitorering

Man kan forvente abstinenser hos patienter, der har haft et indtag af benzodiazepiner i mere end 8-12 uger.

Ved pludseligt ophør af indtag af benzodiazepiner

• med kort halveringstid; Abstinenssymptomer fremkommer 12-24 timer efter seneste indtag og når et maksimum efter 1-3 dage
• med længere halveringstid: Abstinenssymptomer når et maksimum efter 4-7 dage.

Abstinenssymptomerne vil være de samme uanset typen af benzodiazepiner:

• angst, uro, rastløshed
• agitation og irritabilitet
• muskelsmerter
• søvnforstyrrelser og en uspecifik følelse af ubehag er ofte forekommende, men tidspunktet for indtræden (op til en uge efter ophør) og varigheden af abstinenstilstanden varierer.

I svære tilfælde tillige:

• Konfusion
• Universelle krampeanfald (hyppigst efter en uges tid), efterfulgt af en psykotisk, delirøs tilstand, der ofte er symptomfattig
• Billedet kan være svært at skelne fra abstinenstilstanden ved alkoholafhængighed.

Monitorering

###TABEL_9###

Tæt observation af respiration, saturation, puls, blodtryk, tremor, temperatur, bevidsthed, hallucinationer, sved og motorisk uro iht. scoringsskema vurdering af benzodiazepinabstinenssymptomer - se bilag 5. Alternativt kan alkoholabstinensscoringsskemaet i SP anvendes.

Behandling af abstinenssymptomer

For benzodiazepinpræparaters halveringstider – se bilag 6

Hvis daglig dosis er under 30 mg diazepam ækvivalenter:

• Anvendes tilsvarende ækvipotent dosis. Fastlæggelse af dosis tager udgangspunkt i anamnese, oplysninger fra patient og FMK og halveringstider - se bilag 6,
• Generelt skal langvarig lavdosis benzodiazepinanvendelse altid substitueres, da der også her kan ses gradvist indsættende svære symptomer

Hvis daglig dosis er over 30 mg diazepam ækvivalenter eller hvis daglig dosis er stor uden præcis at kunne bestemmes:

• Generelt forventes kramper at kunne forebygges med:diazepam i doser over 30 mg. p.o.Startdosis: Diazepam 30 mg p.o.
• Afhjælpning af psykiske symptomer: Diazepam i større doser end 30 mg kan blive nødvendigt. Dosis kan øges med 10-30 mg hver eller hver anden dag indtil pt. føler sig tilstrækkeligt dækket (almindeligvis ikke over 100 mg p.o./døgn). Hurtigere dosis eskalering kan være nødvendigt i patienter med et stort dagligt benzodiazepinforbrug.
• Ved udtalte symptomer anvendes diazepam el. lorazepam iv. el. im.

Disse doseringer vil forebygge udvikling af fulminant livstruende abstinenstilstand, men ved svær afhængighed kan der stadig optræde abstinenssymptomer.

###TABEL_10###

Forgiftning

Symptomdebut afhænger af præparat og administrationsform. Symptomerne er bevidsthedssvækkelse stigende til koma, dysartri, ataxi, muskelsvaghed, respirationsdepression, hypotension og takykardi.

Paradokse reaktioner med agitation, aggressivitet og hallucinationer kan forekomme.

Anvendelse af antidot Flumazenil

Flumazenil virker antagonistisk ved kompetitiv binding til centrale GABA-A-receptorer.

Dosering:

• Individuel, afhængig af indtaget benzodiazepin og graden af klinisk påvirkning
• Initialt 0,1-0,2 mg i.v.  Ved utilstrækkelig effekt gentages injektionen med små refrakte doser (0,1 eller 0,2 mg) med 1-2 min. mellemrum.

###TABEL_11###

 

Efterbehandling

En patient, der har været indlagt med benzodiazepin abstinenser, vil ikke kunne udskrives uden en opfølgende behandling.

Aftrapning af benzodiazepin behandlingen kan indledes, når patientens abstinenssymptomer er aftagende og tilstanden er stabiliseret. Reduktion i benzodiazepin dosis følger patientens symptomer.

Den behandlingsansvarlige afdeling, der har påbegyndt benzodiazepin behandlingen og nedtrapningen, har ansvaret for at sikre kontinuitet i patientbehandlingen, når udskrivning og overgang til ambulantforløb planlægges. Er dette ikke muligt må sikres kontakt til egen læge mhp. opfølgning og videre behandling/aftrapning. Se endvidere afsnit ’Ved udskrivelse’.

Tilbage til top

5. GHB

Generelt

GHB (gamma hydroxybutyrat) kan anvendes som rusmiddel og giver bl.a. anledning til eufori og afslappethed. Ved stigende doser; sedation og slutteligt koma. GHB kaldes også fantasy eller fælgrens eller hætter. Fælgrens er egentligt stoffet GBL (Gamma-butyro-lacton) der hurtigt omdannes i kroppen til GHB. Fysisk afhængighed udvikles hurtigt ved indtag flere gange daglig. Virkningen af GHB ligner virkningen af benzodiazepiner og alkohol, men med væsentlig kortere virkningstid. Der er dog den forskel, at GHB primært binder sig til en anden type af GABA-receptorerne (GABA_B-receptoren), hvor alkohol og benzodiazepiner primært binder sig til GABA_A-receptoren.

###TABEL_12###

Ved det typiske stofbrug indtages GHB (sjældnere GBL) 10-15 gange i døgnet (ca. hver 2. time), 5-15 ml GHB hver gang inkl. natlige indtag pga. den korte virkningsvarighed. Forbrug mellem 40-100 g GHB (sv.t. ca. 75-250 ml GHB) er almindeligt ved afhængighed, og forbruget er typisk i den høje ende, hvis der samtidig dagligt anvendes centralstimulerende stoffer.

GHB (natriumsaltet) anvendes som lægemiddel under navnet natriumoxybat (bl.a. markedsført under navnet Xyrem). Natriumoxybat er godkendt til behandling af narkolepsi med katapeksi i doser optil 4,5 g (9 ml) pr. dosis.

Ny behandling med Natriumoxybat iværksættes på udpegede afsnit i somatikken og i psykiatrien i efteråret 2021 iht. denne vejledning: Se Undervisningsfilm om GHB abstinensbehandling kort version (9:25) og Undervisningsfilm om GHB abstinensbehandling lang version (21:35).

Hidtil har den primære behandling af GHB-abstinenssyndromet bestået af store doser benzodiazepiner, ofte med utilstrækkelig effekt, og hyppigt har GHB-abstinenser ført til lange indlæggelser på intensivafdelinger med behov for massiv propofol/midazolam sedation. Natriumoxybat er langt mere virksomt. Der er tale om off-label behandling.

Organisering af behandlingen:

Anvendelse af Natriumoxybat til behandling af GHB-abstinenser anbefales kun udført i et enkelt afsnit per somatisk akuthospital og i få (3) afsnit i psykiatrien beliggende på somatiske matrikler, med adgang til anæstesi-intensiv terapi og back up.

Både det læge- og sygeplejefaglige personale skal sikres den fornødne viden/kompetence på området. Behandlingen skal ske iht. denne vejledning og skal evalueres efter en periode. Hvis patienten pga. andre problemstillinger ikke ligger i det udpegede behandlingsafsnit må behandlingspersonale herfra involveres i behandlingsplanen ved tilsyn eller overflytning mv.

###TABEL_13###

Vigtige anamnestiske oplysninger:

I forbindelse med forbrug af GHB er det afgørende at klarlægge omfanget.

Misbrugsanamnesen for GHB bør altid omfatte:

• Mængde (i ml), hyppighed af indtag (pr. døgn), natlige indtag samt varighed af aktuelle stofbrugsperiode. Hvor hurtigt en flaske (typisk på 500 ml) forbruges kan bidrage til at anslå døgnforbrug.
• Tidligere reaktion på ophør med GHB, herunder udvikling af delir og/eller kramper.
• Andet rusmiddelindtag, specielt omfang af dagligt alkoholindtag og evt. fast brug af benzodiazepiner.

Abstinensbehandling bør ske under indlæggelse for følgende patienter:

• Alle patienter med svære abstinenssymptomer.
• Patienter med et fast stofbrug af mere end ca. 15 g (20-30 ml) pr. dag fordelt over hele døgnet, typisk hver 2.-3- time, evt. inklusiv natligt indtag, da der potentielt kan opstå svære symptomer indenfor få timer.

###TABEL_14###

 

Anden sygdom og underliggende GHB-forbrug:

Hyppigst sker indlæggelse primært som led i et ønske om afrusning enten akut eller planlagt. Dog kan afhængighed ses hos patienter med et dagligt GHB-forbrug, hvor indlæggelse i somatisk eller psykiatrisk regi skyldes anden akut sygdom, og her bør der ligeledes gennemføres en hurtig og målrettet abstinensbehandling, som anført i denne vejledning. I denne situation bør der specielt være fokus på at opnå hurtig symptomkontrol (som skitseret i titreringsfasen i bilag 8) for ikke at komplicere forløbet med udtalte fysiske og psykiske GHB-abstinenssymptomer. Titreringsskema findes i SP vurderingsskemaet ”abstinensscreening, GHB sektionen.

Hvorledes og i hvilket omfang nedtrapning/aftrapningsfasen skal gennemføres i denne situation, må bero på en individuel vurdering, så anden vigtig behandling samtidig kan gennemføres.

Abstinenssymptomer og monitorering

Abstinenssymptomer ses inden for de første timer efter sidste dosis af GHB (typisk 3-4 timer efter sidse dosis) og viser sig i praksis altid inden for det første halve døgn. Vær opmærksom på, at et evt. blandingsmisbrug vil kunne udløse et mere komplekst symptombillede.

Abstinenssymptomerne ligner i nogen grad abstinenstilstande ved alkohol- og benzodiazepin-afhængighed og kan udvikle sig til livstruende delir og kramper (se oversigt i bilag 4). GHB-abstinenstilstanden kan ofte være refraktær for behandling med benzodiazepiner.

• Abstinenssymptomer indsætter få timer efter sidste indtag.
• Muskelrykning/muskelkramper i store muskelgrupper kan ses og er typisk for GHB-abstinenser.
• Kramper og delir kan ligeledes optræde få timer efter sidste indtag, da stoffet hurtigt omdannes og virkningen dermed forsvinder.

Fysiske og psykiske abstinenssymptomer:

• Mildere: Stoftrang, indre uro, angst, lettere agitation, udmattelse, svedtendens, let temperaturforhøjelse, takykardi, hypertension, kvalme og opkastning.
• Svære/alvorlige: Delirøs tilstand med bevidsthedsplumring, konfusion, syns- og evt. hørelseshallucinationer, psykomotorisk uro, muskelrykning og kramper.

Monitorering:

• Stillingtagen til kontinuerlig overvågning, herunder fast vagt
• Patientens vitalparametre skal monitoreres initialt (de første timer) minimum hver ½ time og herefter kan der ske reduktion i hyppighed afhængig af symptomerne tillader
• Registrering af abstinenssymptomer og score sker i SP vurderingsskemaet ”abstinensscreening, GHB sektionen – for indhold se bilag 7.

Daglige væsketal tages på patienter (til kontrol af nødvendig væskeindtagelse under behandling).

###TABEL_15###

Natriumoxybat overdosering vil kun med lille sandsynlighed kunne optræde, når dosering i denne vejledning følges.

Sedation i relation til natriumoxybat vil typisk vare maksimal 30-45 minutter efter oral dosis og bør give anledning til efterfølgende reduktion af dosis som foreslået i SP vurderingsskemaet abstinensscreening i GHB sektionen – se rækkeoplysninger (for indhold se også bilag 8). Ved udtalt bevidsthedspåvirkning skal patienten ses af læge mhp. at afdække andre årsager til bevidsthedsdepressionen, herunder muligt indtag/påvirkning fra andre lægemidler/stoffer.

Behandling af abstinenssymptomer

Behandlingsmålet er at forhindre alvorlige GHB-abstinenssymptomer ved straks at give passende/titrerede doser af lægemidlet natriumoxybat (GHB-saltet) og efter denne initiale titreringsfase (de første timer- 1 døgn) at aftrappe dette, typisk i løbet af en uge (op til 10 dage). Aftrapningsfasen bør almindeligvis først starte den følgende morgen, således at der minimum har været ½ døgns observation med velbehandlede GHB-abstinenser, før aftrapningen påbegyndes.

Ved både isoleret GHB-afhængighed og ved blandingsmisbrug skal behandling af GHB-abstinenstilstanden have høj prioritet, da symptomerne er hurtigt indsættende, men tillige fordi samtidige abstinenser relateret til alkohol og/eller benzodiazepin brug kan besværliggøre vurdering/graden af GHB-abstinenssymptomer. En hurtig initial kontrol af GHB-abstinenserne (indenfor få timer) giver mulighed for, at evt. andre abstinenstilstande bedre kan vurderes og behandles, når de efterfølgende opstår eller forværres.

Anvendelsen af GHB kan inddeles i to grove kategorier:

• Lettere tilfælde: 1-3 daglige indtag af GHB/døgn, sv.t. under 25 ml gadeplans GHB/døgn og hvor der ikke er behov for indtagelse døgnet rundt eller natligt. Her forventes ikke udtalte fysiske abstinenssymptomer og disse kan evt. behandles ambulant med chlordiazepoxid eller andet benzodiazepin.
• Udtalt fysisk afhængighed: Kendetegnet ved mange daglige indtag og typisk inkl. et eller flere natlige indtag eller anvendelse af andet stof til at opnå nattesøvn (alkohol, benzodiazepiner). Forbruget indebærer betydelig risiko for udtalte symptomer ved ophør og kræver observation inkl. abstinensscoring og behandling med natriumoxybat under indlæggelse.

Har patienten ligeledes et alkoholforbrug, der kan udløse alkoholabstinenser, skal væsentlige behandlingspunkter herfra tillige inkluderes i behandlingsforløbet, herunder thiamin, b-vitaminer mv. (Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring). P-ethanol bør måles ved indlæggelsen.

Giftlinjen kan kontaktes på tlf.nr. ###TELEFON###.

Patienter uden tegn på delirium kan indlægges til afrusning i psykiatrisk eller medicinsk regi.

Monitorering under behandling

Plejepersonalet observerer patienten og udfylder GHB-abstinensscoringsskema i SP hver time i den initiale titreringsfase (for indhold i skemaet - se bilag 7). Efter hver af de første doser (typisk de første 2-3 doser) af natriumoxybat (20-30 minutter efter) bør graden af medicinpåvirkning ligeledes vurderes og ved sedation/sløvhed bør GHB sedationsscore anvendes – findes i GHB sektionen i vurderingsskemaet ”abstinensscreening” i SP (for indhold se også i bilag 7).

OBS: Natriumoxybat (og GHB) har højt natriumindhold og patienten drikker typisk spontant rigeligt væske. Patienter, der under behandlingen er for påvirkede til at kunne reagere på tørst, bør have daglig kontrol af væsketal.

Medicinsk behandling:

Hos patienter med udtalt fysisk afhængighed opstartes p.o. behandling med natriumoxybat. Startdosis af natriumoxybat tager udgangspunkt i den GHB-enkeltdosis patienten vanligt indtager.

Natriumoxybat kan afmåles med fx 2, 5 el 10 ml sprøjte og kan gives ufortyndet i bæger, men dosis fortyndes typisk med 50-100 ml postevand evt. saft.

Titreringsfasen (typisk de første 12-24 timer):

Behandlingsmålet er i denne fase at opnå abstinenskontrol, så patienten kun har få mildere symptomer.

Forslag til 1. dosis natriumoxybat afhængigt af vanlig enkeldosis af gadeplans GHB:

• Ved ukendt eller vanlig enkeltdosis på under 4 ml (ca. 2,5g GHB): 1,5 g (3 ml p.o):
• Ved vanlig dosis mellem 4-6 ml (2,5-4 g GHB): 2,25 g (4,5 ml p.o):
• Ved vanlig dosis over 6 ml (over 4g GHB):  3 g (6 ml p.o)

Første dosis natriumoxybat gives optimalt 1,5-2 timer efter patientens sidste indtag af eget GHB. Bemærk at den foreslåede 1. dosis forventeligt er i den lave ende og dosis øgning skal forventes. Ved et stort forbrug (vanligt indtag over 9-10 ml GHB per indtag), skal man være særlig opmærksom på behovet for hurtig øgning i dosis ved tegn på udvikling af abstinenssymptomer indenfor 1-2 timer. Manglende effekt 30-45 minutter efter en dosis indikerer at dosis er utilstrækkelig og bør øges.

Efterfølgende doseres fast hver 2.-3. time og dosis justeres typisk op/ned med 0,5-1,5 ml natriumoxybat i forhold til forrige dosis. Når rette dosis er fundet ved denne titrering, hvilket er typisk efter 2. eller 3. dosis, fastholdes denne og aftrapningsfasen kan starte næstfølgende morgen/formiddag.

Forslag til beregning af startdosis og justering af de efterfølgende doser er beskrevet i SP vurderingsskema ”Abstinensscreening” i sektionen om GHB – se rækkeoplysninger. Desuden fremgår disse af flowdiagram i bilag 8.

###TABEL_16###

 

Aftrapningsfasen (de efterfølgende 5-10 dage):

Når patienten er titreret ind på en fast enkelt dosis natriumoxybat, overgår patienten til aftrapningsfasen, hvor den daglige enkeltdosis reduceres med 0,25-0,5 g (0,5-1,0 ml) pr. dag – se SP som beskrevet ovenfor og i bilag 8 og bilag 9. Dette svarer til at nedtrapning af 4 g natriumoxybat (8 ml) doseret hver 3. time bør være afsluttet 6-10 døgn senere. Anvend evt. aftrapningsskema som fremgår af bilag 9.

Patienten skal informeres om, at svingende grader af uro, angst, stoftrang mv. kan optræde. Så snart patientens symptomer tillader det, tilstræbes dosering fast hver 3. time frem for hver 2. time. Denne ændring af tidsinterval kræver typisk en mindre opjustering af enkeltdosis. Natriumoxybat skal tillige ALTID gives om natten og ved søvn bør patienten vækkes for at modtage medicinen.

Supplerende øvrige behandlingsmuligheder efter lægelig vurdering

• Ved angst eller agitation: Øg dosis natirumoxybat med 0,75 g (1,5 ml). Ved manglende effekt gives lorazepam 2-4 mg p.o (evt. 2 mg i.v.) eller 10 mg diazepam p.o. (evt. 5-10 mg i.v.)
• Ved begyndende psykotiske/delirøse symptomer: Øg dosis natriumoxybat med 0,75-1,5 g.

• Ved manglende effekt efter 30 minutter: Overvej behandling med et antipsykotikum i form af mindre dosis halopridol (Serenase) eller evt. olanzapin hvis sederende effekt ønskes.

• Ved diastolisk BT over 100 mmHg: Afvent effekt af natriumoxybat i 30 minutter. Ved vedvarende diastolisk tryk over 100 mmHg giv tbl. metoprolol 50-100 mg.

Ved behandlingssvigt

Behandlingssvigt forstås som pågående forværring og udvikling af sværere symptomer. Sker denne forværring på trods af adækvate dosisøgninger af natriumoxybat, bør anden abstinens- eller psykiatrisk tilstand overvejes/mistænkes og kræver ny lægelig gennemgang. At dette er tilfældet underbygges, hvis der i titreringsfasen initialt har været tydeligt respons på natriumoxybat-behandlingen (fx de første 3-6 timer) med acceptabel/god abstinenskontrol og herefter er optrådt forværring. I disse tilfælde vil det typisk være en fordel at fortsætte natriumoxybat og anvende en kortere aftrapningsfase (5-6 dage) som skitseret her, for at undgå at forløbet tillige kompliceres af svære GHB-abstinenssymptomer. Andre medicinske tilstande/abstinenser må efter lægelig vurdering behandles sideløbende.

Kriterier for tilsyn og evt. overflytning til intermediært eller intensivt afsnit

Patienten skal tilses og revurderes af læge mhp. ændret behandling, intensiveret overvågning eller evt. overflytning til intermediært eller intensivafsnit, hvis;

• patienten udvikler delir-symptomer, som ikke reduceres efter øgning af dosis.
• der indtræder respirationsdepression, påvirkning af vitalparametre eller sedation.

Patienter der har udviklet alvorlige symptomer inden behandling er opstartet

Hos patienten der indlægges akut i somatisk regi med udtalte og svære abstinenssymptomer, hvor der samtidig er oplysninger der indikerer GHB-afhængighed, bør behandling med natriumoxybat under tæt observation afprøves. Effekten af 3-4,5 g (6-9 ml) vil kunne vurderes efter 20-30 minutter og denne vil typisk være markant hvis der er tale om isolerede GHB-abstinenser. Se afsnittet Differentialdiagnoser til abstinenser.

Forgiftning

Ved indtagelse af GHB er der kort afstand mellem rusdosis og forgiftningsdosis. Mindre doser, dvs. 2-6 g (ca. 4-12 ml), medfører typisk den ønskede rusmiddelvirkning, hvorimod højere doser medfører sedation og amnesi evt. koma.

Ved forgiftningsdoser kan ses bradykardi, hypotension, hypotermi, myoklonier, kvalme og opkastning, CNS-depression, respirationsdepression og koma.

Behandlingen er symptomatisk, og der er ingen antidot. Der er behov for tæt observation af vitalparametre, specielt respirationen, og det kan være nødvendigt at tilkalde anæstesiologisk assistance mhp. intubation ved udtalt respirationsdepression/luftvejsobstruktion. Spontan tilbagevenden til bevidsthed, ofte abrupt, efter 2-5 timer.

Efterbehandling

Den behandlingsansvarlige afdeling, der har påbegyndt natriumoxybat behandlingen og nedtrapningen, har ansvaret for at sikre kontinuitet i patientbehandlingen, når udskrivning og overgang til ambulantforløb planlægges.

Behandling med natriumoxybat varetages ikke i rusmiddelcentre, bl.a. fordi behandlingen kræver flere daglige administrationer. Hvis rusmiddelcentret skal overtage efterbehandlingen, bør patientens natriumoxybat behandling konverteres til benzodiazepiner (fx oxazepam 15-30 mg x 3). Dette bør almindeligvis ikke ske før pt. er nedtrappet til mindre end 10-15 g natriumoxybat per døgn – se bilag 8 for titrering og aftrapning af natriumoxybat. Effekten af et evt. benzodiazepin bør vurderes inden udskrivelse og samtidig udfærdiges plan for kortest mulig anvendelsesperiode (få dage) for at undgå at patienten opbygger afhængighed til denne stofgruppe.

Ambulant daglig udlevering af benzodiazepiner i hospitalsregi anbefales indtil rusmiddelcenter kan overtage behandlingen for at undgå at patienten selv skal administrere større mængder af nedtrapningsmedicin end svarende til en eller få dage ad gangen. Dosis af benzodiazepin skal ved udskrivelse søges reduceret til et niveau som forsvarligt kan varetages ambulant, dvs. max 80 mg diazepam/døgn.

Den læge der foretager gennemgang efter indlæggelsen skal vurdere og planlægge efterbehandlingen i samarbejde med patienten og det rusmiddelcenter som patienten tilknyttes.

###TABEL_17###

Tilbage til top

Blandingsmisbrug

Generelt

Samtidigt brug af flere rusmidler forekommer hyppigt. I Danmark registreres i gennemsnit 4-5 stoffer som medvirkende dødsårsag ved forgiftningsdødsfald.

Ved bedømmelse af en rusmiddelpåvirket patient er det vigtigt at fastslå, hvilke stoffer patienten har indtaget. Det, patienten tror at have indtaget, er ikke altid det, vedkommende har fået. Koncentrationer og styrker af illegale stoffer er behæftet med store usikkerheder.

Anvendelse af urinanalyser kan være en diagnostisk hjælp til at afgøre hvilke reaktioner, der vil kunne optræde, og hvad man dermed vil kunne forvente under en observationsperiode. OBS: Der kan forekomme både falsk positiv og falsk negativt resultat, så svar er blot vejledende.

Abstinenssymptomer og monitorering

Abstinenssymptomer afhænger af, hvilke rusmidler der er indtaget, inkl. alkohol se under de enkelte rusmidler ovenfor og symptomer i bilag 4.

Patienten vil have forskellig tolerans for rusmidlerne, som har forskellig halveringstid og ofte modsatrettet virkning. Derfor kræver det tæt observation, da tilstanden kan ændre sig hurtigt.

Patienten bør følges tæt med EWS og relevante abstinensscoringsskemaer.

Behandling af abstinenssymptomer

Behandlingen af abstinenssymptomer afhænger af, hvilke rusmidler der er indtaget, se under de enkelte stoffer ovenfor.

Såfremt patienten ikke er i en livstruende tilstand, bør patientens ønsker til prioritering af behandlingen imødekommes, da det kan forebygge at patienten lader sig udskrive før tid.

Forgiftning

Behandling af forgiftning følger ABC principperne og man sigter imod at forebygge respirationsstop, generaliserede kramper og kredsløbskollaps.

Såfremt patienten er bevidsthedspåvirket, har påvirket respiration, har eller har haft kramper eller er cirkulatorisk ustabil, kontaktes bagvagt samt Giftlinjen på tlf. ###TELEFON###

Efterbehandling

Efterbehandlingen afhænger af rusmidlet. Behandling af afhængighed af opioider, cannabis og centralstimulerende rusmidler kræver ekspertise og patienter kan med fordel henvises til et rusmiddelcenter. Socialsygeplejersken kan være behjælpelig med at etablere kontakten. Se mere i afsnittet Ved udskrivelsen nedenfor.

Tilbage til top

Ved udskrivelsen

Patienter med stofafhængig vil oftest have behov for hjælp til koordinering af deres behandling. Husk at inddrage socialsygeplejersker når udskrivelsen planlægges - Se kontaktoplysninger til hospitalernes socialsygeplejersker.

a) Patienter som er i behandling via et rusmiddelcenter:

• Koordiner udskrivelse med rusmiddelcenteret og lav aftaler omkring medicin, medicinudlevering og næste fremmøde
• Aktuel substitutionsbehandling skal opdateres i FMK
• Ved benzodiazepin afhængighed, opstået efter lægeordineret behandling, påhviler det lægen som har startet ordinationen, at sikre udtrapning.
  • Afhængighed opstået på baggrund af et illegalt forbrug kan behandles i rusmiddelcentrene.
  • Benzodiazepinbehandling opstartet under indlæggelse kan derfor kun undtagelsesvis og kun efter aftale overtages og nedtrappes af rusmiddelcenteret.

b) Patienter som ikke er i behandling i et rusmiddelcenter:

• Motiver patienten for behandling/at opnå mere viden om behandlingstilbud og støt patienten til at kontakte kommunen mhp. opstart af behandling/modtage vejledning
• Der er 14 dages behandlingsgaranti fra 1. henvendelse til behandling senest skal være iværksat i kommunen og ret til frit valg af behandlingssted, når tilsagn fra kommunen foreligger
• Ved benzodiazepin afhængighed: Se afsnit ovenfor.

###TABEL_18###

Se Socialt udsatte patienter med stofbrug

Tilbage til top

• Hospitalsdirektioner er ansvarlige for at vejledningen distribueres til relevante afdelinger
• Center-, afdelings- og klinikledelser i Akutmodtagelser og sengeafdelinger har ansvar for at vejledningen er kendt og at der lokalt foreligger beslutninger om håndtering af ansvaret for behandling af abstinenser og herunder evt. lokal konkretisering af behandlingsproceduren ifht. afdelingens patientpopulation.

Tilbage til top

• Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af akutte opioidabstinenser 
• Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for forgiftninger og abstinenser ved centralstimulerende stoffer
• Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin (Lovkrav og anbefalinger)
• Sundhedsstyrelsen: Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer
• Sundhedsstyrelsen: Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger
• Sundhedsstyrelsen: Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet
• Sundhedsstyrelsens retningslinje - Håndtering af COVID-19: behandlingen af benzodiazepin- forgiftning og abstinens
• LBK nr. 731 af 08/07/2019 Autorisationsloven, § 41
• LBK nr. 903 af 26/08/2019 Sundhedsloven
• Vejledning til læger der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, Sundhedsstyrelsen 2017
• Bilag 4 Brev dateret 31.03.2020 Social- og Sundhedsministeriet
• Dosis- omregningstabel
• Kontaktoplysninger til hospitalernes socialsygeplejersker - OBS! REGI kan ikke tilgås udenfor regionens netværk.

Film

• Stofbrug - Det er sygt at være udsat
• Undervisningsfilm om GHB abstinensbehandling kort version (9:25)
• Undervisningsfilm om GHB abstinensbehandling lang version (21:35)

OBS! Hvis du åbner filmen i standardbrowseren Microsoft Edge eller i Google Chrome, kan du ikke spole frem og tilbage i filmen. For at kunne spole frem og tilbage, skal du downloade/gemme filmen på din egen pc og åbne den derfra. Tryk på de 3 dotter til højre og vælg derefter Download.

Klik for større billede

Du kan også i stedet anvende browseren Mozilla Firefox, der kan hentes i Softwareshoppen, så kan du spole frem om tilbage i filmen uden problemer.

Tværregional vejledning

• Alkoholabstinensbehandling - visitation, monitorering og scoring

Regionale vejledninger

• Socialt udsatte patienter med stofbrug
• Akut smertebehandling af indlagte voksne aktive eller tidligere brugere af højdosis opioid
• Forgiftninger- Giftlinjens actioncards og forgiftningsvejledninger
• Psykotiske tilstande hos voksne, børn og unge - medicinsk behandling
• Akuttaske, indhold og opbevaring af
• Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme
• Early Warning Score (EWS) - basale somatiske observationer af psykiatriske patienter - voksne

Tilbage til top

Bilag 1. Clinical Opiate Withdrawal Scale - COWS

Bilag 2. Subjektiv scoring af opioid- abstinenssymptomer (SOWS)

Bilag 3a. Titrering af opioid ved opioidabstinenser samt opstart/supplering af vedligeholdelsesbehandling under indlæggelse

Bilag 3b. Konverteringsækvivalenter for opioider ved vedligeholdelsesbehandling

Bilag 4. Oversigt over virkninger, forgiftningssymptomer og abstinenssymptomer

Bilag 5. Rating/obsevation af abstinensscoringssymptomer (benzodiazepiner)

Bilag 6. Benzodiazepiner – halveringstider og ækvipotente doser

Bilag 7. GHB abstinensscoring sedationsscore og Xyrem dosering

Bilag 8. GHB abstinensbehandling - titrering

Bilag 9. GHB abstinensbehandling - aftrapningsskema

Bilag 10. Information om behandling af GHB-abstinenser til patient

Tilbage til top