Akut Abdomen - initial behandling og udredning af patienter med mavesmerter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

Formål

At understøtte, at patienter med akut abdomen udredes, behandles, plejes og rehabiliteres i henhold til klinisk evidensbaseret praksis.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale på Akutafdelinger, akutmodtagelsen, kirurgiske afdelinger, billeddiagnostiske afdelinger, operations- og anæstesiafdelinger inkl. intensivafdelinger, der beskæftiger sig med diagnostik, behandling, monitorering, pleje og opfølgning af patienter med akut abdomen.

Afgrænsning:

Vejledningen omfatter kun voksne patienter.

Vejledningen omfatter ikke andre abdominale tilstande, hvor smerter ikke er dominerende, f.eks. gastrointestinal blødning.

Tilbage til top

Definitioner

Akut abdomen defineres som nyopståede abdominalsmerter med varighed under 1 uge. Kan være ledsaget af symptomer som kvalme/opkast, men smerter vil være det dominerende.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Vejledningen omhandler den umiddelbart uafklarede patient, der præsenterer sig med akut abdomen.

Når tentativ diagnose er stillet, følges retningslinjen for denne.

Iht. lokal organisation gælder at patienter, der i forbindelse med anden indlæggelse udvikler tegn på akut abdomen, behandles efter vejledningen.

1. Mødet med patienten - første vurdering

Patienten modtages og vurderes jf. lokale vejledninger vedr. ABCDE-princippet og triagering.

2. Diagnostik

2.1. Anamneseoptagelse
Grundig anamnese er helt essentiel for udredningen af det akutte abdomen.

Smerter:

  • Placering, smertevandring, smerteudstråling
  • Varighed
  • Type - Konstante, turevise, smertefri intervaller
  • Debut - pludselige, gradvist indsættende, snigende
  • Provokerende/aggraverende eller lindrende faktorer (bevægelse, stilstand, fødeemner, analgetika).

Ledsagesymptomer:

  • Feber
  • Kvalme/opkast
  • Afføringsstop, obstipation, diarré, flatus-stop
  • Blødning (hæmatemese, hæmatokesi, mælena, hæmoptyse)
  • Madlede
  • Vægttab, nattesved
  • Ændret abdominalt udseende (omfang, frembulinger, sår, misfarvninger)
  • Vandladningsgener
  • Gynækologiske klager.

2.2. Klinisk undersøgelse

Abdomen:

  1. Inspektion
    Patient-mobilitet på lejet (ligger stille, urolig)
    Sår, hæmatomer, misfarvning, meteorismne, tarmtegning, frembulinger.
  2. Auskultation
    Tarmlyde (tyst abdomen, accentuerede/metalliske).
  3. Palpation
    Ømhed, tegn på peritonealitet (slipømhed, indirekte ømhed, perkussionsømhed, psoasømhed, defense musculaire), udfyldninger (tumorer, aneurismer, hernier), blæreperkussion.
  4. Rectaleksploration, GU hos kvinder over 15 år.

For at højne undersøgelsens validitet er det væsentligt, at den abdominale undersøgelse foretages så roligt og systematisk som muligt.

2.3. Parakliniske undersøgelser

Hos alle patienter med akut abdomen bør følgende foreligge:

  • Vitalparametre EWS.
  • Urinstix, blod- eller urin-HCG efter lokale forhold hos alle fertile kvinder.
  • Laboratorieprøver og evt. EKG iht. lokale vejledninger.

Arteriepunktur inkl. lactat tages ved mistanke om sepsis - se tværregional vejledning Sepsis og septisk shock, udredning og behandling af - pancreatitis acuta, tarmiskæmi, længerevarende opkastning/diarré og ved den respiratorisk påvirkede patient.

2.4. Specialundersøgelser

Billeddiagnostik:

Valg af billeddiagnostik skal altid overvejes nøje og ofte konfereres med relevant specialafdeling.

Relevante akutte undersøgelser kan være:

  • CT af abdomen med kontrast
  • UL af abdomen
  • Røntgen af thorax

De billeddiagnostiske fund skal altid ses i sammenhæng med patientens kliniske tilstand og de øvrige fund. Billeddiagnostiske fund kan således ikke altid med 100 % sikkerhed be- eller afkræfte en diagnose.

2.5. Vurdering

Hyppige årsager til akut abdomen er:

Mave-tarm-kirurgi:

  • Perforeret ulcus, ileus, appendicitis acuta, diverticulitis coli, cholelithiasis, cholecystitis, pancreatitis acuta, abdominalt aortaaneurisme, tarmiskæmi, obstipation, traume.

Gynækologi:

  • Ekstrauterin graviditet, adnex-inflammation, rumperet ovariecyste, torkveret ovarie(-cyste), graviditet.

Urologi:

  • Urolithiasis, urinretention, torsio testis, urinvejsinfektion.

Medicin:

  • Gastroenteritis, Akut Koronar Syndrom, pneumoni, inflammatorisk tarmsygdom.

3. Behandling

3.1. Ordination af lægemiddel

Antibiotika:

Ved den septiske patient opstartes efter relevante dyrkninger antibiotisk behandling efter tværregional vejledning - Sepsis og septisk shock, udredning og behandling af

3.2. Regimer og behandlinger

Der anlægges perifer intravenøs adgang og der opsættes iv. væske, krystalloider i henhold til lokal vejledning.

Duodenalsonde til sug anlægges ved mistanke om ileus eller organperforation. KAD anlægges ved den cirkulatorisk påvirkede patient og ved mistanke om urinretention.

3.3. Smertelindring

Patienten behandles med smertestillende medicin efter behov. Anbefales paracetamol og morfika. Ved mistanke om stensmerter kan suppleres med NSAID.

Sufficient smertedækning er essentiel for patienter med akut abdomen og skal initieres ved ankomst uden at afvente vurdering ved læge.

3.4. Pleje

3.4.1. Ernæring
Patienten holdes fastende og tørstende, indtil patienten er vurderet af relevant stamafdeling.

3.4.2. Observation
Patienten observeres sv.t. regional vejledning for observation - Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

For Region Hovedstaden gælder Triage i somatiske Akutmodtagelser og Akutklinikker

3.4.3. Patientinformation
Patienten informeres om den iværksatte behandling og den videre plan. Der indhentes informeret samtykke i forhold til planen. Behandlingsplan og informeret samtykke noteres i patientjournalen.

3.5. Rehabilitering

Indlæggelse med akut abdomen fordrer per se ikke rehabilitering. Rehabilitering er afhængig af endelig diagnose og evt. komorbiditet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Sygehusledelser/hospitalsdirektioner er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger.
  • Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende retningslinjen
  • SFR for Akutområderne er ansvarlig for at vedligeholde vejledningen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag