Abnorme levertal og mistanke om leversygdom, biokemisk udredning af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer
Bilag

Genveje til indhold

 

Formål

At understøtte ensartet udredning af abnorme levertal eller mistanke om leversygdom.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger involveret i behandlingen af voksne patienter i specialet Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi.

Definitioner

Ingen.

Fremgangsmåde

Indledning

Mistanke om leversygdom kan rejses ud fra anamnese, kliniske fund, abnorm biokemi eller billeddiagnostik.

Såfremt én eller flere af nedenstående biokemiske parametre er abnorme, må leversygdom overvejes:

  • Bilirubin.
  • Alanin aminotransferase (ALAT).
  • Basisk fosfatase.
  • INR eller koagulationsfaktor 2,7,10.
  • Albumin.

Når en eller flere af ovenstående er abnorme, suppleres der med bredere screening med flg.:

  • Trombocyttal, leukocyttal, Hgb, MCV (er ofte målt initialt).
  • Immunoglobulin A, G og M.
  • Ferritin, transferrinmætning.
  • HBsAg, HBsAb, HCV antistof.
  • Gammaglutamyl transferase (GGT).

Nedenfor anføres supplerende biokemiske prøver, der er knyttet til specifikke leversygdomme, og kan anvendes som en hurtig guide til videre udredning, tilrettet anamnestiske oplysninger og kliniske fund. Vejledningen er ikke udtømmende hvad angår udredning og behandling af de enkelte specifikke sygdomme, og det anbefales, at patienten drøftes med speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi for specifik udredningsplan.

Mekanisk obstruktion af galdevejene - f.eks. galdesten, cholecystitis, tumor

  • Basisk fosfatase, bilirubin, GGT og ALAT er oftest forhøjede (billeddiagnostik er afgørende).

Alkoholisk leversygdom

  • IgA.
  • Erytrocytvolumen (MCV).
  • GGT.
  • Evt. ethanol
  • IgA, MCV og GGT er ofte forhøjede.

Se endvidere vejledningen Alkoholisk hepatitis, udredning og behandling af

Akut viral hepatitis

  • Hepatitis A: Anti-HAV IgM.
  • Hepatitis B: HBsAg, hvis positiv da HBeAg, anti-HBe og HBV-DNA. Ved mistanke om akut HBV-infektion trods negativ HBsAg suppleres med anti-HBc IgM.
  • Hepatitis C: Anti-HCV og HCV-RNA.
  • Hepatitis D (kun hos HBsAg pos): Anti-HDV IgM og HDV-RNA.
  • Hepatitis E (sjælden): HEV antistoffer.
  • Cytomegalovirus infektion: Anti-CMV IgM og anti-CMV total (IgM + IgG).
  • Epstein Barr virus infektion: Anti-EBV IgM og anti-EBV total (IgM + IgG).

Kronisk viral hepatitis

  • Hepatitis B: HBsAg, hvis pos, da HBeAg, anti-HBe og HBV-DNA.
  • Hepatitis C: Anti-HCV, hvis positiv da HCV-RNA og HCV genotype.
  • Hepatitis D (kun hos HBsAg pos): Anti-HDV IgM, anti-HDV IgG og HDV-RNA.

Se vejledningerne Kronisk viral hepatitis C, udredning og behandling af og Kronisk viral hepatitis B, udredning og behandling af

Autoimmun hepatitis

  • IgG.
  • Autoantistoffer: Glat muskelantistof (SMA) eller anti-actin, ANA. Svag positivitet er et uspecifikt fund og tillægges ikke diagnostisk betydning.
  • Ved fortsat mistanke trods negative fund måles supplerende autoantistoffer. Se vejledningen Autoimmun hepatitis, udredning og behandling af

Primær biliær cirrose

  • IgM, lipidstatus.
  • Mitokondrieantistof (AMA).

Primær skleroserende kolangitis

  • Neutrofilocyt cytoplasma antistoffer (ANCA) er hyppigt positive ved PSC, men er ikke et diagnostisk kriterium.

Steatose

  • Lipidstatus.
  • Faste-BS, Hgb-A1c.

Hereditær hæmokromatose

  • Ferritin, transferrinmætning.
  • Hvis herefter bestyrket mistanke (transferrinmætning over 50 %) da hæmokromatose-gen test (HFE).

Wilsons sygdom

  • Ferroxidase (synonymt med ceruloplasmin) er oftest nedsat ved Wilson’s sygdom.
  • Døgnurinopsamling mhp. kobber udskillelse (ved nedsat ferroxidase).

Alfa-1-antitrypsinmangel

  • Alfa-1-antitrypsin.

Hepatocellulært carcinom

  • Alfa-føtoprotein.

Gilbert-Meulengrachts syndrom

  • Fraktioneret bilirubin (forhøjet ukonjugeret bilirubin).

Budd Chiari Syndrom

  • Såfremt der billeddiagnostisk påvises okklusion af levervener, Budd Chiaris syndrom, skal patienten uden forsinkelse overflyttes til Rigshospitalet mhp. TIPS-anlæggelse (telefon i dagtid: ###TELEFON###, aften og nat: ###TELEFON###). Symptomatologien er typisk højresidige øvre abdominalsmerter, ikterus og ofte ascites.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelserne på kliniske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvaret for, at lægerne har kendskab til denne retningslinje samt at retningslinjen følges, hvis der ikke er dokumenterede forhold, som taler imod.
  • Afdelingsledelserne har ansvar for implementering af retningslinjen.
  • Den enkelte læge har ansvar for at kende og efterleve retningslinjen.

Tilbage til top

Referencer

Bilag