At beskrive hvordan analyseresultater på blodprøver inklusive ringesvar afgives og modtages på Nordsjællands Hospital. Vejledningen beskriver desuden svarafgivelse til de praktiserende læger og speciallæger, der benytter Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Nordsjællands Hospital.
Alt klinisk personale på Nordsjællands Hospital, samt jordemødre, speciallæger og praktiserende læger.
Alle analyseresultater afgives elektronisk via Labka II fra Klinisk Biokemisk Afdeling til rekvirenten. Kliniske afdelinger modtager løbende svar i Sundhedsplatformen. Se Tip Sheet – Kvittering for prøvesvar (Resultatsignering).
Ringesvar: Der ringes til rekvirenter for resultater, der ligger udenfor Ringegrænser, efter følgende retningslinjer:
Ringesvar til ambulatorier gives til bagvagten på den afdeling, der har ambulatoriet, alternativt kontaktes forvagten (kontaktes nemmest via omstillingen). Telefonnummer findes i LABKA under sundhedsfaglige organisationer.
Praktiserende læger og speciallæger modtager svar via EDI-fact en gang i timen fra kl. 8 til kl. 22.
Ved resultater, der ligger udenfor Ringegrænser, gælder følgende retningslinjer:
I Region Hovedstaden ringes der direkte til vagtlederen på 1813, mens svarafgivelse for patienter i Region Sjælland afgives til 1818 (telefonnummer fremgår af KBA's telefonliste). 1813 eller 1818 vil så tage sig af kontakten til patienten.
Som hovedregel gælder, at blodprøvesvar skal formidles af den rekvirerende læge, alternativt sygeplejerske.
En bioanalytiker kan udlevere svar til patienten, når:
I øvrige tilfælde, hvor patienten insisterer på at få resultaterne oplyst, henvises til http://www.sundhed.dk/.
Dokumentation af afgivet ringesvar
Se Labkahåndbog afsnit 24. Ringesvar og afsnit 30. Telefonsvar - hele døgnet. Labkahåndbogen findes i D4 (kun adgang for KBA).
Procedure ved rettelse af svar
Hvis en læge/ sygeplejerske får mistanke om et ukorrekt resultat (f.eks. at en prøve er taget på en forkert patient) kontaktes Klinisk Biokemisk Afdeling hurtigst muligt for afklaring.
Dokumentation for rettelse skal indeholde følgende oplysninger:
###TABEL_1###
Rettelse af svar til kliniske afdelinger:
Når svar er godkendt i Labka II, er svaret tilgængeligt for afdelingen i SP. Ved rettelse af svar tages derfor straks telefonisk kontakt til rekvirenten, og der gøres opmærksom på den foretagne rettelse og baggrunden herfor. Der indberettes en ”Utilsigtet hændelse”, hvis svaret har ført til behandlingsmæssig forsinkelse eller tiltag, der har forårsaget patienten skade eller medført overvejende risiko herfor.
Rettelse af svar til praksis (Edi-svar):
Ved rettelse af svar til praksis undersøges det, hvorvidt svaret er blevet afgivet/afsendt som Edi-fact eller ringet. Hvis svaret er afgivet, tages telefonisk kontakt til svarmodtager(e), og der gøres opmærksom på rettelsen og baggrunden herfor. Der indberettes en ”Utilsigtet hændelse”, hvis svaret har ført til behandlingsmæssig forsinkelse eller tiltag, der har forårsaget patienten skade eller medført overvejende risiko herfor.
For følgende analyser gælder, at såfremt analyseresultater ligger uden for de anførte grænser, skal svaret telefoneres til rekvirenten:
###TABEL_2###* P.g.a. øvre målegrænse på HemoCue er 24,6 mmol/l
Information om analyserne og resultatvurdering kan ses i Laboratoriehåndbog.
Afgivelse af svar:
Den bioanalytiker, der afgiver et analyseresultat, har ansvaret for, at vejledningen efterleves og at resultatet afgives korrekt. Ved tvivl om resultat eller procedure kontaktes faglig koordinator eller nærmeste leder.
Ved ringesvar:
• KBA Frederikssund: Den analyseansvarlige bioanalytiker kontakter rekvirenten
• KBA Hillerød: Bioanalytikeren på den enkelte arbejdsplads er ansvarlig for at ringesvar afgives telefonisk til rekvirenten enten via arbejdspladsen ”Telefonsvar” eller ved direkte kontakt til rekvirenten.
Rettelse af svar:
Den bioanalytiker, der gøres opmærksom på eller selv opdager et forkert resultat, har ansvar for at dette bliver rettet hurtigst muligt. Se afsnit Procedure ved rettelse af svar.
Modtagelse af svar:
Den medarbejder der modtager et analyseresultat, har ansvaret for, at vejledningen efterleves, og at svaret modtages korrekt. Ved tvivl om svaret eller procedure kontaktes nærmeste leder.
Rettelse af svar:
Den medarbejder der opdager et forkert analyseresultat, har ansvaret for, at kontakte Klinisk Biokemisk Afdeling hurtigst muligt for udredning. Se afsnit Procedure ved rettelse af svar.
Lov om patienters retsstilling, Sundhedsstyrelsen, Lov nr. 482 af 01.07.98
Hjortsø, Else; Vicedirektør Region H; Afgivelse af stærkt afvigende Laboratoriesvar fra de kliniske biokemiske laboratorier til primærsektoren i Region Hovedstaden 01.12.2009
Sikker mundtlig kommunikation - ISBAR, ISBAR med SALSA og Skriv ned og læs op