Sundhedspersonale i Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød
Kronisk kompartment syndrom er en tilstand, hvor der under fysisk aktivitet opstår et så højt tryk i en muskelgruppe eller i en enkel muskel, at perfusionen nedsættes til et niveau, der ikke opfylder energikravene. Efter nogen tid opstår derfor mælkesyreophobning og smerter, og patienten må nedsætte sin arbejdsaktivitet, evt. stoppe i en periode. Sædvanligvis svinder smerterne herefter over et stykke tid, og patienten vil kunne bevæge sig omkring igen, men kan sjældent genoptage fuld aktivitet de første timer efter anfaldet.
Årsagen til kronisk kompartment syndrom er ikke helt klarlagt. Ved fysisk aktivitet så som løb ekspanderer lægmusklerne pga. øget blodgennemstrømning. Hvis muskelfascien er for tyk eller uelastik og dermed ikke udvider sig tilsvarende, kan trykket stige så meget at blodforsyningen kompromitteres. Andre årsager, som kan nævnes er:
- forhøjet, venøst tryk
- muskelhypertrofi som følge af træning
- ophobning af excessiv mængde ekstracellulær væske, anomali i lymfesystemet
- aberrant fasciestrøg
Risiko faktorer:
Alder. Tilstanden kan opstå i alle aldersgrupper, men ses oftest hos atleter af begge køn under 30.
Bevægelsesmønster. Gentagen aktivitet med høj belastning (impact) som for eksempel løb og hurtig gang. Ses også hos visse erhvervsgrupper.
Overtræning.
Den hyppigste lokalisation er underbenets muskler (løbere, fodboldspillere, chauffører), og – lidt sjældnere - i underarmens muskulatur (motorcrosskører, sejlere, roer, mekanikere og blikkenslagere). Den tredje hyppigste lokalisation er i lårets forreste muskelgruppe (cykelryttere).
I princippet kan alle muskler rammes af kronisk compartment syndrom, og en række smertetilstande i bevægeapparatet er sandsynligvis forårsaget af uerkendte, kroniske kompartment syndromer (ex. erector spinae, musculus supraspinatus).
Symptomerne er smerter, kraftesløshed og volumenøgning af den/de afficerede muskler. Sidstnævnte symptom medfører, at muskellogen bliver hård - til tider stenhård, og patienten kan have en fornemmelse af, at der ikke er plads til musklerne i benet eller i armen.
Diagnosen kan underbygges med en intramuskulær trykmåling. Vurderingen af de målte tryk er imidlertid usikker.
Referenceværdier for Intrakompartmental trykmåling før og efter aktivitet for underbenets vedkomende:
Der er imidlertid en ikke ubetydelig unøjagtighed i måling af intramuskulært tryk, og trykværdierne skal indgå i den samlede vurdering af patienten. En typisk anamnese giver meget høj sandsynlighed for, at det drejer sig om kronisk compartment syndrom.
Af differentialdiagnoser kan nævnes arteriel insufficiens, forskellige muskel-/sene-smertetilstande (for eksempel shin splints), stress fraktur, nerve peroneus påvirkning, spinal stenose, artrose, osteomylitis og neoplasier.
Behandlingen er konservativ eller kirurgisk med enten fasciotomi eller fasciektomi af den afficerede muskelloge. Den kirurgiske behandling er forbundet med komplikationer i form af infektion, nerveskade og generende arvævsdannelse.
Systematic Review and Recommendations for Intracompartmental Pressure Monitoring in Diagnosing Chronic Exertional Compartment Syndrome of the Leg. O Aweid et al. Clin J Sport Med 22 (4), 356-370. 7 2012.
Operative techniques in sports medicine, October 1995; volume 3, November 4.
Region H, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals vejledning.
www.mayoclinic.org/diseases-conditions/chronic-exertional-compartment-syndrome
Netdotor.dk