Bicepssenetendinose vejledning for diagnostik og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Diagnosticering og behandling af bicepssenetendinose

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Tilbage til top


Definitioner

ICD10-koder DM75.2

Symptomer

Smerter lokaliseret sv.t. bicepssenens forløb i bicepssenefuren proximalt på humerus. Kan fremkaldes ved tryk direkte på senen eller ved bøjning af albuen mod modstand. Ofte vil symptomerne imidlertid være blandet med symptomerne fra rotatorcuffskade og/eller subacromial bursitis.

Tendinitis

Der kan være tale om såvel
1) egentlig affektion af senen i form af atrofi, opflosning, inflammation etc. eller
2) tenosynovitis, altså irritation af seneskeden, en lidelse som langt hen ad vejen lader sig behandle konservativt. Sidstnævnte indgår derfor ikke i det følgende. For praktiske forhold opstår tendinitis som følge af skader på andre dele af skulderen, ofte rotatorcuff problemer, hvorved bicepssenen kommer i klemme f.eks. når cuffen ikke mere er i stand til at holde skulderledhovedet nede, men kan også alene ses som et slidfænomen hos kastere, svømmere etc. som et udtryk for at senen afklemmes under bestemte bevægelser f.eks. i forbindelse med butterfly svømning. Ses dog også ved skred af eller instabilitet af senen i forhold til føringsfuren på humerus eller ved skader på f.eks. subscapularis senen, altså tilfælde hvor den pulley som fastholder senen er insufficient.

Hos en del patienter vil tendinitten føre til spontan ruptur ved et mindre løft (”det føltes som om en elastik sprang”) og patienten vil nogle dage senere observere at de tidligere symptomer er væk og i nogle tilfælde opstår ”skipper-skræk” muskel, altså nedsynkning af bicepsmuskelbugen på overarmen.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Behandling: 


Kirurgisk behandling:


Kan bestå enten i tenotomi eller tenodese. Tenotomi benyttes væsentligst hos ældre personer og kan foretages artroskopisk ved fjernelse af den intraartikulære del af bicepssenen. Patienten skal være informeret om, at der kan opstå en ændret kontur af bicepsmusklen - kugleformet muskel. Tenodese kan overvejes hos yngre personer og består i en fiksation af senen efter overskæring enten med hæfte fortil mod skulderledhovedet ud for sulcus med metalfrit anker.  Ofte foretages bicepstenotomi/tenodese i forbindelse med anden samtidig operation i skulderleddet. 

Spontan ruptur proksimalt behandles konservativt hos ældre og fører på sigt ikke til væsentligt nedsat muskelstyrke, men initialt kan der være et krafttab oftest blodudtrædning nedadtil på overarmen. Hos yngre der der i sjældne tilfælde være indikation for fiksation af senebristningen med tenodese. Dette kan ikke foretages, hvis rupturen er af ældre dato. Pt som får foretaget tenodese skal informeres om at overarmen ikke får helt samme kontur som på raske side.

Efterbehandling og bandagering
Ved tenodese efterbehandles med collar´n cuff i 6 uger og herefter genoptræning.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Edwards TB, Walch G., The biceps tendon. Operative techniques in sportsmedicine. 2003.Vol 11. 1. W.B. Saunders.

The shoulder, Vol.2. 4.th Edition. Rockwood. Saunders

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top