Aspiration Indånding eller nedsugning i trachea, bronkier eller lunger af luft, væske eller faste stoffer. Niveau under stemmelæber.
F.O.T.T.TM Facio-Oral-Tract-Therapy
FEES Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen - optisk undersøgelse
Intubation Indføring af trakealtube
Larynx Strubehovedet
Pharynx Svælget
Trakeostomi Blivende åbning ind til luftrøret
VFES Videofluoroskopisk Evaluering af Synkefunktion - røntgenundersøgelse af synkefunktion med kontraststof.
Affolter

Affolter konceptets teoretiske udgangspunkt bygger på normale sensomotoriske, kognitive– og perceptuelle udviklings-processer. Denne viden sammenholdes med genoptræningsprocesserne, som foregår hos voksne med erhvervet hjerneskade, og hvor hjerneskaden har medført perceptionsforstyrrelser. Behandlingen retter sig specielt mod det taktile – kinestetiske område. Affolter konceptet har udviklet en tilgang, non verbal guiding i dagligdags aktiviteter, som kan hjælpe patienter med perceptionsforstyrrelser til igen at kunne agere og interagerer samt organisere og gener-hverve handlekompetencer i forbindelse med udførelsen af daglige aktiviteter.

Bobath

Bobath konceptets teoretiske grundlag bygger på hjernens plasticitet og evne til indlæring efter læsioner i det centrale nervesystem. Behandlingskonceptet fokuserer gennem en problemløsende tilgang på de senso - motoriske funktioner, som har betydning for genopretning af normale bevægemønstre og balancereaktioner.

Coombes

Coombes konceptet tager sit teoretiske afsæt i både Affolter og Bobath. Konceptet relaterer til dysfunktioner i basale færdigheder og funktioner, der berører spise og drikke, mundhygiejne, nonverbal kommunikation, åndedræt og stemme. Konceptet arbejder tillige ud fra en holistisk tankegang, som tager hensyn til de nævnte hovedområder set i sammenhæng med hele kroppen og omgivelserne.

Funktionsevne

Terminologi fra ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (WHO).

Penetrering

Væske eller føde, der placerer sig i det laryngeale område over eller på niveau med stemmelæberne.

Blue dye test

Vand fortykket til ønsket konsistens givet i afmålte doser (fra ml. til te-skefulde til større mundfulde), hvori der blandes få dråber blå konditorfarve. Kan der suges blåfarvet sekret/væske fra trachealtube er testen positiv, hvilket tydeligt indikerer aspirering. Idet at væsken ofte vil være fortykket kan hastigheden på transporten af væsken være nedsat. Det vil være fordelagtigt, at observationen sker op til et halvt døgn efter indgift. Således vil elementer som udgangsstilling og grad af vågenhed også komme med i betragtning. Ved negativt resultat kan processen gentages med anden og mere krævende konsistens.

Silent aspiration

Fejlsynkning uden kliniske tegn som ex. hoste eller rømning.

FOIS

Functional Oral Intake Scale. En skala som udtrykker sikkerhed og selvstændighed i forhold til ernæring.

Nasogastrisk sonde

Fødesonde til mavesækken via næsen.

PEG sonde

Kirurgisk anlagt fødesonde direkte i mavesækken.

LISA

Luft I Suction Aid. En indsats der tilbydes til den overvejende cuffedee patient for at stimulere 'dead space' (området over cuffen) der ellers ikke stimuleres ved en kort respiration via trachealtuben. Indsatsen gives mellem 5-10 l ilt. Giver mulighed for at tale og kan passende anvendes i et kommunikationsmæssigt anlæggende.