Respirationsfysioterapi til børn

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde 
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Definitioner

###TABEL_1###

 

 

Fremgangsmåde

a) Respirationsfysioterapi til børn med pneumoni

Indikation

I SP kan barnet ved en Best/Ord få ordineret:

  • Akut respirationsfysioterapi ved: Stort, perifert infiltrat med eller uden atelektase (skal være røntgenverificeret) og hosteinsufficiens.
  • Forebyggende respirationsfysioterapi: Børn med påvist strukturel lungesygdom og recidiverende pneumonier samt børn med neuromuskulær sygdom og recidiverende pneumonier.
  • Intensiv respirationsfysioterapi med CPAP (Pulmodyne) se vejledningen: CPAP - Pulmodyne®.

Kontraindikation

PEP-masken/fløjten må ikke gives til børn med udræneret pneumothorax. 

Formål med behandlingen

Barnet skal aktivere abdominalmusklerne for at overvinde modstanden i PEP- masken. Der ses en trykstigning på manometeret, og derved sker en tilsvarende trykstigning i mundhulen og luftvejene, så luftvejene udvides. Dette tryk i lungerne afhjælper sammenklapning af luftvejene og letter opbringning af sekret. PEP-masken letter vejrtrækningen og kan være med til at cleare atelektasen.

Udstyr

PEP-masken/fløjten består af et T-rør og en maske eller et mundstykke. Maskerne fås til børn i størrelserne 0, 1, 2 og 3. Størrelsen vælges i forhold til barnets ansigt, således at masken dækker både næse og mund og slutter helt tæt. Til baby-maskerne sættes en supplerende forbindelse på, således at T-røret passer til masken.

Der monteres en modstand med en diameter, så barnet kan holde et tryk på 10-20 mm. Hg i udånding målt med manometer.

PEP-behandling noteres i vurderingsskema i SP.

Instruktion til forældre

  • Sid med barnet på skødet.
  • Hold masken helt tæt for barnets næse og mund, så luften ikke slipper ud ved maskens kant.
  • Barnet trækker vejret ca. 15-20 gange gennem masken.
  • Hold en lille pause, gentag dette 3 gange.
  • Hold en pause, hvis barnet hoster og fortsæt så behandlingen bagefter.
  • Det første døgn anbefales det, at masken bruges 1 gang hver vågen time, såfremt der er påvist atelektase.
  • Derefter 4-6 gange om dagen, indtil barnet er symptomfrit.
  • Forventet behandlingstid er 14 dage.
  • Udlevering af forældrepjece om respirationsfysioterapi udleveres (Forældrepjece PEP)

Tip

Modstanden til PEP maske/fløjte er som hovedregel sort (1,5 mm.), hvid (2 mm.) eller gul (2,5 mm.). Oftest vælges 1,5 mm og 2,0 mm til børn under 3 år og 2,5mm. til ældre børn.

b) CPAP behandling til børn

Indikation for CPAP

  • Atelektase
  • Sekretstagnation
  • Pneumoni
  • Lav saturation
  • Øget iltbehov
  • Nedsat lungefunktion
  • Forhøjet respirationsfrekvens

Kontraindikationer for intensiv lungefysioterapi

Absolut kontraindikation

  • Udræneret pneumothorax.

Relative kontraindikationer

  • Aspirationsrisiko
  • Børn med hovedpine efter lumbalpunktur.
  • Forsigtighed hos patienter med blodigt ekspektorat.
  • Lungecyster
  • Øget intrakranialt tryk

Vurdering/undersøgelse

Børn, der er henvist til CPAP, vurderes ud fra nedenstående parametre, i det omfang, det er muligt:

Tidligere lungefunktion

  • Tidligere respirationsproblemer
  • Lungerelaterede diagnoser
  • Hjemme-ilt
  • Grad og art af dyspnø (hvile- eller funktionsdyspnø)

Aktuelle lungefunktion/undersøgelse

  • Observation af patienten
  • Vurdering af bevidsthedsplan
  • Respirationen (frekvens, type og kvalitet)
  • Grad og art af dyspnø
  • Støde- og hostekraft
  • Sekretraslen
  • Ekspektorat
  • Saturation og ilttilskud
  • Smerteintensitet: VAS
  • Muskelarbejdet (assesoriske respirationsmuskler, abdominale muskler eller diaphragma)
  • Svar på røntgenbilleder og A-gas (analyse af arterieblod).

Behandlingsmetoderne/behandlingshyppighed

Intermitterende CPAP (Pulmodyne) påbegyndes efter Best/Ord med oplæg i SP. Før start af CPAP orienterer fysioterapeuten sig om barnet i SP og konfererer med plejepersonale og læge.

Fysioterapeuten samler CPAP udstyr i samarbejde med en sygeplejerske. Behandling med CPAP dokumenteres i vurderingsskema i SP.

Lægen vurderer i samråd med fysioterapeuten før første behandling, hvilken tryk-ventil (modstand) barnet har behov for. Som udgangspunkt anvendes til børn ofte en modstand på 7.5 cm H2O. Flowet reguleres via DISS-port der sættes i iltudtag.

Under behandlingen skal ventilen i modstanden hele tiden være åben under inspiration - dvs. der skal komme luft ud gennem ventilen under hele respirationscyklus! Dette undersøges ved, at man holder hånden hen over tryk-ventilen inden behandlingen startes.

CPAP udføres med barnet i så opret stilling som muligt (eleveret hovedgærde eller siddende hos forældre eller fysioterapeut). Når der gives CPAP med Pulmodyne er det vigtigt, at masken holdes tæt for at sikre, at trykket i luftvejene er konstant.

Barnet afprøver CPAP i et samarbejde mellem fysioterapeut, forældre og sygeplejerske. Forældrene instrueres i, hvordan de undersøger, om der er flow igennem systemet, inden behandlingen startes med barnet.

Det anbefales, at CPAP behandlingen udføres i seancer à 5 minutter hver 2. time i de vågne timer eller efter behov.

Under behandlingen vurderes barnets respiration løbende, og barnet skal så vidt muligt have en stille og rolig respiration under behandlingen.

På børneafdelingen forefindes Pulmodyne Fixed system (sv.t. FiO2 30%).

For børn, der har behov for ilttilskud over 2 liter ilt under behandlingen, kan Pulmodyne Trio- system findes på lunge- og infektionsmedicinsk afdeling LIA0655. Det er muligt at indstille FiO2 (fraction of inspired oxygen) på 30%, 60% eller 90%.

Forældrene instrueres endvidere i thoraxmobiliserende øvelser til barnet, støde- og  hosteteknik, samt hyppig mobilisering af barnet, hvilket skal udføres sideløbende eller i forbindelse med CPAP behandlingen.

Fysioterapeuten vurderer ved første tilsyn forældrenes/barnets compliance, mhp. om de selvstændigt kan varetage CPAP behandlingen fremadrettet i samarbejde med plejepersonalet. 

Ved behov hjælper fysioterapeuten med opfølgning på de givne instrukser ifht. CPAP behandling, thoraxmobiliserende øvelser, støde- og hosteteknik samt mobilisering.

Ved udskrivelse kan lægen ordinere PEP til hjemmetræning efter behov, og fysioterapeuten kan instruere i dette. (Se instruks- PEP til børn).

Dokumentation

Se vejledningen Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring

Hvis behandlingen fremover kan varetages af forældre/plejepersonale, skal dette dokumenteres i SP. Der skal altid indhentes stedfortrædende samtykke fra forældre til børn under 16 år jf. vejledningen Informeret samtykke til behandling.

Respirationsfysioterapi registreres i vurderingsskema samt med ydelseskodning (SKS koder) efter hver undersøgelse og behandling. Der registreres ZZ5049 og BGFC1 ved første tilsyn. Derefter BGFC1 hver gang patienten modtager respirationsfysioterapi af en fysioterapeut.

Seponering af lungefysioterapi

Seponering af CPAP til børn skal ske i samråd med en læge. Seponering af CPAP vurderes ud fra respirationsfrekvens, mængde af sekret, mobiliseringsgrad, effekt af behandlingen/manglende effekt af behandlingen, saturation, kontrolrøntgen og iltbehov.

 

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen har ansvar for implementering af instruksen.

Medarbejdere i Den centrale fysio- og ergoterapi har ansvar for at kende og anvende vejledningen i praksis. Derudover har forfatterne ansvar for, at vejledningen opdateres/revideres løbende.

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 1) Brocki BC, Poulsgaard IJ. Lungefysioterapi - En Grundbog. Munksgaard København 2011.

Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring

CPAP - Pulmodyne®

Forældrepjece PEP​​​​​

Bilag

Ingen