Sengstaken Blakmore sonde

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

  • Definition
  • Indikation
  • Kontraindikation
  • Risici
  • Udstyr
  • Procedure
  • Observation af patienten

Referencer, faglig evidens samt links hertil
 
 
Definition
Sengstakensonden er en ventrikelsonde med en øsofagusballon, der skal komprimere øsofagusvaricerne, og en ventrikelballon der via et træk i sonden skal komprimere varicernes tilløb fra ventriklen i cardiaregionen.
Sengstakensonde anlægges af hospitalets mavetarmkirurger
 
Indikation
Ukontrollabel blødning fra øsofagusvaricer og/eller fundusvaricer, hvor blødningen ikke er stoppet efter medicinsk (terlipresin i.v.) eller endoskopisk (ligatur, banding, stent, sklerosering, hæmospray og lign.) behandling.
Anlæggelse af sengstakensonde sker på vital indikation og kræver ingen forundersøgelser.
 
Kontraindikation
Relativ kontraindikation i form af større hiatus hernie øger risikoen for opglidning af sonden.
 
Risici
· Aspiration til lunger: 50-75% af tilfældene forekommer under sondenedlæggelsen, hvorfor man, hvis der først er anlagt en ventrikelsonde, bør suge ventriklen tom før nedlæggelse af Sengstakensonden.
· Luftvejsobstruktion: Dette skyldes opglidning, hvorved øsofagusballonen lejres i pharynx. Dette undgås ved regelmæssigt at kontrollere beliggenheden af sondens afmærkning ved næseborene, samt ved at undgå accidentiel tømning af ventrikelballonen.
· Øsofagusruptur med mediastinitis: opstår ved oppustning af ventrikelballonen, mens den ligger i øsofagus. Undgås ved, at man sikrer sig, at sonden er ført tilstrækkelig langt ned i ventriklen, før ballonen pustes op.
 
Udstyr

  • Sengstakensonde, mindst CH18, men der anvendes så stor sonde som muligt for at nedsætte risikoen for at sonden krøller i øsofagus
  • To 50 ml sprøjter til påfyldning af luft i ventrikelballonen og til aspiration fra ventriklen
  • Manuelt blodtryksapparat (opblæsningsballon og manometer)
  • Snor til applikation af træk på sonden over trisse i galge ved sengens fodende
  • Gummihandske eller pose med væske i som modvægt
  • Peaner
  • Sug til svælg- og trachealsugning

Saks til overklipning af sonden ved tegn på, at den er ved at glide op


Procedure
Patienten skal være i generel anæstesi.

1. Balloner klargøres

- Begge balloner fyldes med luft og afprøves for tæthed under vand

 

2. Det afprøves med luft, om lumen i ventrikelsonden er åbent

 

3. Begge balloner suges lufttomme ved hjælp af en sprøjte, og studserne lukkes

 

4. Hele sonden indsmøres i lidocain-gel

 

5. Sonden nedføres gennem det ene næsebor

 

6. Sondens placering

- Når sondens 55 cm-mærke er ud for næsen, blæses luft i sonden under samtidig stetoskopi over ventriklen for at sikre placering.    Sondens beliggenhed kontrolleres i gennemlysning inden opblæsning af ventrikelballonen.

 

7. Ventrikelballonen blæses op

- Ventrikelballonen (hvid studs) fyldes med den afmålte mængde luft (250-300 ml), studsen lukkes og sikres med klemme.

 

8. Træk sonden tot

- Sonden trækkes tot uden brug af overdreven kraft

- Positionen ved næseborene markeres med tuschstreg på sonden (35-45 cm mærket)

 

9. Øsofagusballonen blæses op

- Øsofagusballonen (rød studs) fyldes med luft til 40 mmHg (tryk kontrol hver 4 time)

- Studsen lukkes og sikres med klemme

 

10. Fastgøring af sonde/snor

- Snoren fikseres centralt for sondens perifere deling  

- Snoren føres over trissen ved sengegalgen og der hænges to fyldte handsker med vand som kontravægt

 

12. Rtg thorax

 - placering kontrolleres i gennemlysning, ventrikelballonen skal ligge under diafragma

 

13. Observation

- Patienten observeres på intensiv. Ved tegn på displacering fjernes sonden.

- AKUT fjernelse: Hold fast i sonden ved næseborene, overklip sonden perifert herfor, hvorved luften går ud af ballonerne, træk derefter sonden helt ud. Først herefter tilkaldes lægen mhp. at anlægge en ny sonde

 

14. Aspiration og lactulose

- Der aspireres intermitterende på sonden med passende mellemrum (volumen noteres)

- Efter aspirationer skylles med 50 ml 5% glucose (hindrer tilstopning af sonde)

- Encefalopati forebygges med lactulose jf. retningslinjer

 

15. Retningslinjer for tid

- Sonden bør ikke anvendes mere end 24 timer med oppustede balloner pga. risiko for nekroser i øsofagus og ventrikel

- Ved reblødning kan esofagusballonen opblæses

 

26. Afslutning af behandling

- Ved klart aspirat i > 6 timer tages trykket af øsofagusballonen

- Ved klart aspirat efter yderligere 3 timer fjernes trækket

- Ved klart aspirat efter yderligere 3 timer tages trykket af ventrikelballonen

-  Ved klart aspirat i et døgn kan sonden seponeres

 

 
 
 

 
 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil


Instruksen skrevet med inspiration fra og lånt billedmateriale fra instrukserne: “Sengstakensonde, anvendelse, BBH”og “Sengstaken, anlæggelse af, HvH”.
Gastro-øsofageale varicer – guideline. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH), Flemming Bendtsen, Per Ejstrud, Henning Grønbæk, Aleksander Krag, Flemming Tofteng, Revideret 2018.
https://dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer
Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniske-procedurer/mave-tarm/sengstakensonde/

Tilbage til top

Bilag