Duodenalsonde

At kirurgiske patienter med behov for aflastning af gastro-intestinalkanalen ved obstruktion / afløbshindring, øvre perforation eller blødning modtager sygepleje, som er baseret på ensartede principper for indikation for anlæggelse, observation og pleje.

Tilbage til top

Sygeplejefaglige medarbejdere i Kirurgisk Afdeling. Ordination af aflastende duodenalsonde er en lægefaglig opgave. Hos patienter med risiko for aspiration er der delegeret ordinationsret til sygeplejersker ansat i Kirurgisk Afdeling. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed

Vejledningen anvendes til patienter med gastrointestinal afløbshindring med risiko for opkastninger eller kendt opkastning og/eller truet luftvej. Fx. ved ileus, ventrikelretention, og øvre gastrointestinal blødning.

Kontraindikation: 
Patienter hvor der tidligere er foretaget gastric bypass eller resektioner i overgang mellem oesophagus og ventrikel.

Tilbage til top

Der anvendes altid dobbeltløbende duodenal sonde.

Sonde til sug - aktiv sugning hvor sonden er koblet til sugeaggregat. Der suges med max 30 mm Hg / 0,04 kPa.

Sonde til overløb - passivt afløb hvor sonden er koblet til en kateterpose med ventil. Posen skal være placeret under ventrikel niveau.

Afklemning af sonde - sonden lukkes ved at koble sugeslange fra og koblede to ben sammen. Hertil anvendes det klare plast mellemrør. 

Tilbage til top

Før anlæggelse:

• Klargøring af sugInformation af patienten
• Det sikres at det svage sug er klargjort (sugeaggregat - svagt sug, sugebeholder, sugepose og sugeslange) og funktionelt inden anlæggelse
• Information til patienten omkring selve funktionen af en duodenalsonde, herunder ubehag og samarbejde i forbindelse med anlæggelsen 
• Størrelse på sonden (CH 12, 14, 16, 18). Størrelsen på sonden vurderes i forhold til patientens kropsbygning og forventede konsistens af ventrikel/ tarmindhold 
• Ved mistanke om koagler eller føderester vælges en ch 16-18, hvorimod ch 12-14 vælges til patienter med spinkel kropsbygning eller forventning om tynd aspirat
• Alle utensilier fremfindes forud for anlæggelse

 

Utensilier

• Sonde i den valgte størrelse
• Fikseringsplaster til at fæstne sonden
• Lidocaingel/instagel
• Rene handsker
• Klar plastikpose med snoretræk og cellestof lægges i
• Sikkerhedsnål
• Glas med vand og sugerør
• Blåt afdækningsstykke
• Opkastpose eller kapsel, vådserviet eller lignende
• 100 ml sprøjte

 

Lejring af patienten

Siddende i opret stilling i sengen ved anlæggelse af duodenalsonde

 

Procedure

Der samarbejdes altid med kollega der assisterer.

• Der udføres håndhygiejne og anvendes rene handsker
• Der tages mål ”på” patienten: fra næsetip til øreflip - hage og ned til bunden af brystbenet. Markering på sonden (sorte streger) registreres i forhold til efterfølgende placering.
• Det gennemsigtige mellemrør påsættes det korte ben på sonden
• Sonden kan med fordel allerede nu tilsluttes sugeslange - OBS suget skal være slukket.
• Der placeres rigeligt med lidocaingel på spidsen af sonden.
• Sonden indføres i næseboret og lidt op, med visualiseringen af at den ikke skal helt op i næseroden, men ind over næsegulvet. Stop ved modstand, træk lidt tilbage og prøv igen. 
• Sonden har nu rundet næsegulvet og står i den øverste del af svælget, hvor modstand mærkes og brækrefleksen aktiveres hos patienten. Her bedes patienten om at tage en mundfuld vand i munden, hvorefter patienten bedes synke, samtidig med at sonden føres videre ned i ventriklen til det afmålte punkt. Hvis samarbejdet med patienten ikke er optimalt er der risiko for at sonden enten fejlplaceres i munden eller i luftveje. I så fald trækkes sonden lidt tilbage og proceduren med vand/synk gentages. Ved voldsom hoste trækkes sonden straks tilbage.
• Sonden fikseres til næsen med næseplaster. Det korte ben på sonden er en luftventil og må IKKE afklemmes (knude på/klemme på).
• Klar plastikpose med cellestof fikseres omkring det korte ben og fikseres med sikkerhedsnål til patientens tøj. Tjek at patienten kan bevæge hovedet frit.
• Vådserviet tilbydes patienten eller hjælp med at tørre overskydende gel væk.
• Dokumentation af anlæggelse i SP / LDA.

 

Komplikationer

Aspiration. Sonden er anlagt i trachea. Epistaxis  

 

Daglig kontrol og observationer (sondens placering, funktion, hudpleje, mundpleje, væskebalance)

• Funktion; herunder mængde og udseende på aspirat, samt indstilling på sug kontrolleres x 2 / vagt.
• Mundpleje udføres minimum x 2 dagligt.
• Ved dagligt skift af fikseringsplaster observeres næsebor for decubitus. Pose med snoretræk / cellestof skiftes ved behov.
• Skift af sugepose ved behov eller minimum x 1 dagligt kl 06, hvor væskebalancen opgøres.
• Monitorering af væskebalance inkl. daglig vægt, væsketal og IV væske efter ordination.
• Dokumentation i SP af den udførte observation.

 

Kvalme / opkastning og manglende funktion af sonden

Klager patienten over kvalme / opkastning kan sonden være tilstoppet af føderester / koagler. Der aspireres på sonden ved brug af 100 ml sprøjte og skylles med brug af postevand fra den kolde hane til der er frit gennemløb og sonden igen virker.

 

Peroralt indtag

Formål med væskeindtag er at fugte slimhinder i mundhule svælg og mindske patientens ubehag ved at kunne fornemme sonden i svælget. Patienten må kun indtage væske efter ordination og oftest i begrænsede mængder. Der kan være tale om væske som: knust is med saft, vand, the, bouillon, sodavands is. Patienten må gerne anvende tyggegummi.

 

Patienten der er tørlagt

Tørlagte patienter må ikke have et peroralt indtag / yderst sparsomt peroralt indtag. Hyppig mundpleje bør tilbydes. Der gives IV væske og fuld parenteral ernæring (TPE) efter ordination.

 

Ernæring

Tidligt i forløbet med behandling med duodenalsonde skal der være fokus på patientens ernæringstilstand. I tilfælde af en forventet længere periode bør parenteral ernæring opstartes enten ved perifert eller centralt indløb. Der skal dagligt foretages registrering af mængden af aspirat som del af samlede væskestatus og vurderes hvornår patienten kan forventes at opstarte peroralt indtag igen.

 

Mobilisering af patienten med aflastende sonde.

Mobilisering er for patienter med duodenalsonde er yderst vigtigt for bl.a. at stimulere tarme. Der er ingen begrænsninger for graden af mobilisering for patienter med duodenalsonde. Vær opmærksom på at patienten har brug for hjælp til at blive koblet til og fra sonden.

 

Afklemt sonde og sonde til pose / overløb

Afklemning af sonde gøres ved at koble udluftningsventilen sammen med selve sonden vha. den lille plastik adapter.

Afklemning af sonde gøres kun hos vågne patienter ved fx medicin administrering af peroral medicin, ved mobilisering og efter ordination fra lægen.

Sonden til pose /overløb gøres ved at påsætte en KAD-pose til det lange ben af sonden

 

Seponering af sonden og oprydning

• Der udføres håndhygiejne og anvendes rene handsker
• Patienten sidder op enten i seng eller stol
• Plasteret fjernes forsigtigt
• Sonden trækkes i et fast og raskt træk op og kasseres
• Patienten tilbydes en serviet til soignering
• Sugepose og slanger kasseres.
• Ved synlig forurening af sugebeholder rengøres denne (opvaskemaskine eller bækkenkoger). Ved synlig forurening af slange mellem sugebeholder og aggregat skiftes denne. Suget klargøres med ny pose og slange til næste patient
• Dokumentering af seponering SP / LDA

Tilbage til top

 

Tilbage til top

###NAVN###, ###NAVN### Laksafoss. 2018. "Kliniske procedure" in Akutte kirurgiske tilstande, 281-283. FADL's forlag.LINKS: OBS SÆT DE RIGTIGE STIER INDIlt og sug, krav til og vedligehold, voksen og børn (Nordsjællands Hospital) Væskeplan, væskeregnskab og væskedøgn - dokumentation i Sundhedsplatformen for indlagteDelegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedSondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre)Tørlægning ved abdominale fistler

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed

Tilbage til top

 

Tilbage til top