Fremgangsmåde
Indikation
- Palliering af malign kolorektal obstruktion
- Temporær behandling af akut colon obstruktion
- Palliative/ikke-operativ behandling af benign obstruktion
Akut stent-behandling
Patientforberedelse
- Informeret samtykke, patienten orienteres om evt. akut operation med komplikationer og risiko for stomi
- Pt. skal stomimarkeres
- Faste
- Anæstesiforberedt
- Profylaktiske antibiotika (se instruks som til colon-operation)
- Tromboseprofylakse
Diagnose
- Diagnosen stilles ved akut CT af thorax og abdomen med i.v.kontrast. Dette vil normalt afsløre både obstruktionsniveau og evt. metastaser. Er der tvivl om obstruktionsniveau eller årsag kan der suppleres med Colonindhældning med vanddig kontrast.
- Patienter med akut kolorektal obstruktion skal vurderes af bagvagt. Har pt symptomer på perforation eller truende perforation (CT + klinik) skal pt. akut opereres.
- Er der ikke absolut operationsindikation, og er strikturen tilgængelig for stentanlæggelse, skal patientens tilstand optimeres aftenen og natten igennem
- Stent-anlæggelsen skal så udføres som første procedure på operationsgangen efterfølgende morgen
- Forinden skal distale colon skylles ud via rektalsonde med vand-lavement eller Klyx 240 ml x 1-3
Procedure
- Undersøgelsen foregår på gennemlysningsleje med rtg.dokumentation af stentplacering
- Gennem kolo- eller sigmoideoskop opsøges obstruktionen, visualiseres med røntgenkontrast og over guidewire indføres stenten gennem skopet til korrekt placering og udløsning
Palliativ stent-behandling
- Kan bookes til behandling på endoskopiafsnittet eller på operationsgangen efter aftale.
- Udrensning: et forsøg på at udrense rectum og colon distalt for strikturen bør altid gøres. Dog kan man sjældent få tarmen optimalrenset. Der kan gives 240 ml klyx eller helst mindre lavement, som afhænger af obstruktionsniveau. Peroral tømning må frarådes.
- Forberedes som til almindelig koloskopi
- Sedation med Dormicum og Fentanyl
Postoperativt regime
- Senest dagen efter anlæggelsen af colon-stent skal patienten vurderes klinisk af bagvagt (kolorectalkirurg) mhp stentfunktion, evt kan foretages oversigt over abdomen i 2 planer mhp. stentplacering og ekspansion af stenten.
- Ved temporær behandling af akut colon-obstruktion, skal patienten tilstræbes opereret efter 10 -14 dage med regelret resektion. Ved palliativ stentbehandling skal foretages klinisk kontrol efter 4 uger. Evt. røntgenoversigt ved behov.
- Kost: Fuldkost og laxantia.
Komplikationer
- Perforation
- Blødning
- Smerter
- Stent migration
- Stent "svigt"
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil