Sikre at retningslinjer og forholdsregler ved injektion med intravenøse jodholdige kontraststoffer på Nordsjællands Hospital efterleves.
Personale på kliniske og tværgående afdelinger på Nordsjællands Hospital, der henviser patienter til CT-skanning og andre røntgenundersøgelser, hvor der der anvendes intravenøs injektion med jodholdigt kontraststof.
Personale på Billeddiagnostisk Afdeling.
Udføres undersøgelsen på vital indikation, træder denne vejledning ud af kraft. Begrundelsen skal dokumenteres i patientens journal.
For patienter med øget risiko for kontraststof reaktioner, skal der altid overvejes, om der findes alternative undersøgelser, hvor der ikke anvendes jodholdigt kontraststof.
Risiko og fordele ved anvendelse af intravenøst kontraststof og alternative billeddiagnostiske undersøgelser overvejes i samarbejde mellem henvisende læge og Billeddiagnostisk Afdeling.
Ikke nyrerelaterede risiko faktorer
Alle patienter skal være velhydrerede før en undersøgelse med jodholdigt kontraststof.
i.v. væske = saltvand, NaCl 0,9%, peroralt = vand/saft
1 ml/kg/time 3-4 timer før- og 4-6 timer efter kontrastinjektionen.
OBS! Der skal altid tages særskilt hensyn til dialysepatienter, væskeindtagelse skal vurderes ud fra den enkelte patients fysiske tilstand, det aftales med det radiologiske afsnit.
Blodprøver bør ikke tages umiddelbart efter indgift af kontraststof, idet der ved visse analyser er interaktion:
Ambulante patienter skal informeres om blodprøvetagning inden kontrastinjektion.
Der bør ikke foretages analyse på urin opsamlet indenfor 24 timer efter kontraststofinjektion
Ved en eGFR større end eller lig med 30 ml/min/1,73m², er tidintervallet nedsat til 4 timer både mellem to CT-skanninger samt en MR- og CT-skanning.
Ved abdominale undersøgelser bør det tilstræbes at, undersøgelsen med jodholdigt kontraststof udføres først.
Hos patienter med en eGFR under 30 ml/min/1,73m² og patienter i dialyse med restnyrefunktion, skal der være 7 døgn imellem.
Hvis patienten er i et udredningsforløb hvor skintigrafi indgår drøftes kontrastinjektion med radiolog.
Generelt bør der være mere end 2 måneder mellem kontrastinjektion og skintigrafi (thyreoideaskintigrafi)
Generelt bør der være 2 måneder mellem kontrastinjektion og radiumjodbehandling.
Gravide bør kun få jodholdigt kontraststof hvis det er absolut nødvendigt.
Skal altid konfereres med radiolog.
Har den gravide fået kontraststof under graviditeten, skal barnets thyroideafunktion tjekkes gennem den første uge efter fødslen.
Der er ingen forholdsregler for kvinder, der ammer. Amningen kan fortsætte på vanlig vis. Mælken kan dog få en bismag.
Patienter, der tilhører nedenstående risikogrupper skal have taget en p-kreatinin inden en kontrastundersøgelse. Bemærk hvor gammel eGFR kan være.
For patienter, der ikke tilhører nedenstående risikogrupper, antages disse at have normal nyrefunktion, hvorfor måling af eGFR ikke er obligatorisk.
Hvornår kan der gives kontraststof?
###TABEL_2###
Ved patienter med eGFR under 30, skal der overvejes risiko og fordele samt alternative billeddiagnostiske undersøgelse.
Besluttes det at udføre undersøgelsen følges nedenstående:
Intravenøst kontraststof kan gives på vital indikation.
Ovenstående skal altid dokumenteres i journal og beskrivelse.
Hvis patienten er i behandling med Metformin skal der altid foreligge en eGFR.
Patienter med normal eGFR 30 ml/min/1,73 m²
Patienten fortsætter sin indtagelse af Metformin på vanlig vis.
Patienter med for lav eGFR under 30 ml/min/1,73 m²
Metforminindtagelsen stoppes ved tidspunktet for kontrastindgiften.
Metforminindtagelsen må først genoptages når en kontrolblodprøve, eGFR-værdien, har vist uændret nyrefunktion. Blodprøven skal tidligst tages 2 døgn efter undersøgelsens afslutning.
Kontrasten kan løbe subcutant/paravasalt. Herved kan der komme hævelse, rødme og varme.
Konservativ behandling er tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde
Der kan som alvorlig komplikation opstå Kompartmentsyndrom.
Jodholdigt kontraststof er nyretoxisk og kan forårsage allergiske reaktioner. Risikoen for behandlingskrævende komplikationer ligger på under 1 promille.
Intravenøse røntgenkontraststoffer har meget få bivirkninger. En let varmefornemmelse ved indsprøjtning er ikke usædvanlig. Overfølsomhedsreaktioner såsom forbigående udslet og astma-lignende symptomer forekommer hos få procent. Alvorlige reaktioner forekommer yderst sjældent.
Akutte bivirkninger kan opdeles i tre hovedgrupper, lette, middelsvære og svære.
###TABEL_3###
Hvis patienten får reaktioner?
Patientens stamafdeling kontaktes ved akutte bivirkninger og komplikationer
Middelsvære og svære bivirkninger registreres i RIS i en note, det indskrives i beskrivelsen.
Væsentlige bivirkninger rapporteres til lægemiddelstyrelsen.
Sene reaktioner(kan opstå fra 1 time op til 1 uge efter kontrastindgift):
Meget sene reaktioner (kan opstå mere end én uge efter kontrastindgift):
Nyre-relaterede reaktioner (øgning af p-creatinin på mere end 25% indenfor 3 dage efter kontrastindgift)
PVK
Placering af PVK:
Som udgangspunkt skal PVK anlægges i albuebøjningen for at kunne håndtere det høje tryk.
Hvis PVK er placeret på håndryg eller andet sted skal trykket nedsættes ved anvendelse af motorsprøjte.
PVK placeret på håndryg kan derfor ikke anvendes ved angioundersøgelser, ved undersøgelse for lungeembolus og aorta, da disse undersøgelser kræver maximalt tryk.
CVK
Kontrastinjektion i et centralt venekateter fortages kun efter aftale mellem den behandlingsansvarlige læge og radiologen og på anvisning fra den behandlingsansvarlige læge. Der håndsprøjtes.
Der må ikke kobles til motorsprøjte, CVK tåler oftest kun et tryk på op til 45 psi.
Motorsprøjten kan kun håndtere tryk over 50psi.
CVK kan som udgangspunkt derfor ikke anvendes til undersøgelser med kontraststofinjektion der kræver et tryk over 45 psi, f.eks angio undersøgelser, lungeemboli og aorta.
Port-a-cath
Port-a-cath(Powerport) kan anvendes efter særlig aftale.
Perifere katetre med drop
Ved kontrastinjektion i perifere katetre med drop skal infusionsvæsken altid være Natriumklorid 9mg/ml, isotonisk saltvand, ellers sprøjtes der igennem med saltvand inden kontrastinjektion og efter kontrastinjektionen.
Den lægelige ansvarlige på den kliniske eller tværgående afdeling har ansvar for implementering i egen afdeling.
Henvisende læge er ansvarlig for at nødvendige oplysninger er tilstede inden undersøgelsen udføres.
Billeddiagnostisk Afdeling har ansvar for vedligeholdelse og opdatering af vejledningen.