Omhyggelig anamnese. Specielt vedrørende symptomer, varighed, udløsende faktorer, medicin, brug af hjælpemidler, tidligere behandling og tidligere operationer.
Disponerende faktorer. Adipositas, bronchitis, tobaksrygning, fibroma uteri, tumor ovarii, tidligere operationer i det lille bækken, fødselstraumer
Ved cystit symptomer eventuelt urin til D+R.
Miktionsskema. Gennemgang af miktionsskema som patientienten har medbragt i udfyldt tilstand. Nøje angivelse af årsag og omstændigheder ved urinlækage, omfattende de fysiske aktiviteter som erfaringsmæssigt har givet anledning til stress-urininkontinens. Også tilfælde af urge-urininkontinens anføres på skemaet.
Information og planlægning. Patienten informeres om videre forløb og mulige udrednings- og behandlingsregimer. Der planlægges 24-timers blevejningstest, flowmåling og lægebesøg. Ble-vejningstest kan udlades hvis der demonstreres stressinkontinens (hosteprøve) i liggende eller stående stilling. Eventuelt kan blæren fyldes med 300 ml saltvand før hosteprøve. Der bør instrueres i væskepædagogik. I øvrigt henvises til vejledning om urininkontinens.
Urodynamisk undersøgelse (kun på indikation f.eks. mistanke om blandingsinkontinens, ustabil detrusor, patologiosk flow * 3 eller anden indikation) Med spontant flow og residualurinmåling, og cystometri med efterfølgende tryk-flow-kurver x 2. Der laves altid både siddende og stående tryk-flow da man oftere ser DO ved den stående undersøgelse end ved den siddende.
Anamnese og foreløbige undersøgelsessvar gennemgås
Gynækologisk undersøgelse. Vurdering af tegn på nedsynkning samt vurdering af bækkenbunden.
Transvaginal ultralyd. Her vurderes residualurin og genitalia interna.
Planlægning
Patienter med symptomgivende prolaps grad 2 eller værre og stress-urininkontinens skal først have opereret deres prolaps.
Der følges op på inkontinensproblematikken ca. 4 måneder efter operationen og hvis der fortsat er stress-urininkontinens problemer, fortsættes med regelret inkontinensudredning.
Patienter med ren stress-urininkontinens, der ikke tidligere har modtaget bækkenbundstræning via fysioterapeut, henvises til bækkenbundstræning og følges op med et nyt lægebesøg efter ca. 4-6 måneder. Bækkenbundstræningen foregår i kommunalt regi. Der laves i journalen et oplæg GOP (genoptræningsplan) som sekretærerne sender til fysioterapeutisn afdeling.
Patienter med ren stress-urininkontinens der tidligere har modtaget bækkenbundstræning via fysopterapeut, bookes til operation (TVT/TVT-O).
Patienter med blandings-urininkontinens bookes til urodynamisk undersøgelse og efterfølgende kontrol hos speciallæge. Hvis der ved den urodynamiske undersøgelse findes stabil detrusor, kan patienten fortsætte som en ren stress-urininkontinens patient.
Hvis der findes detrusor overaktivitet (overaktiv blære) skal patienten først afprøve anticholinerg behandling. Når det er påvist, at denne behandling virker, kan patienten få behandling for sin stress-urininkontinens.
Patienten skal informeres om, at urge symptomerne kan forværres ved en slyng-operation.
Alle patienter der skal have TVT operation skal informeres om at der kan opstå de-novo urgency eller urgeinkontinens efter TVT operation.
Postmenopausale kvinder opfordres til at starte lokal østrogen behandling (Vagifem eller Estring)