Fosterovervågning med auskultation eller CTG- med henblik på at afdække fosterets tilstand og hyppighed af kontraktioner ved fødslens start og under fødslen.
Gravide kvinder i begyndende eller aktiv fødsel.
Læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU assistenter ved Fødegangen og Akut Modtagelse for Gravide.
Auskultation af fosterhjertelyd med anvendelse af træstestoskop eller doptone i mindst 60 sekunder, således at der lyttes under kontraktion og mindst 30 sekunder efter kontraktion.
Der skal lyttes over 3 kontraktioner, hvis ikke beats per minutes (BPM) hele tiden er indenfor normalområdet (110-150 BPM).
BPM, accelerationer og descelerationer registreres og dokumenteres. Kontraktioner tolkes og registreres ved interval af varighed og dokumenteres løbende.
I forbindelse med vandafgang og vaginal eksploration lyttes der en gang før, under og efter ve.
Der skal altid sikres en sufficient overvågning. Hvis auskultationen ikke er sufficient skal der anvendes CTG/STAN.
CTG tolkes og klassificeres i henhold til STAN-terminologien og beskrives i patientens journal i Doculive i henhold til nedenstående.
Beskriv veerne: antal/10 minutter og evt. vemønster (koblede veer o. lign).
I STAN terminologien findes 4 typer CTG:
Normalt CTG indebærer:
Afvigende CTG indebærer:
Basislinie: 100-110 slag/min. eller 150-170 slag/min. eller kort episode med bradycardi:<80 slag/min i > 2 minutter eller < 100 slag/min i > 3 minutter
Variabilitet: > 25 slag/min. eller < 5 slag/min. i > 40 min. uden accelerationer
Decelerationer: ukomplicerede variable med varighed < 60 sek. og slagtab > 60 slag/min.
Patologisk CTG indebærer:
Basislinie: 150-170 slag/min. og nedsat variabilitet, eller >170 slag/min. Eller bestående bradycardi: <80 slag/min i > 3 minutter eller < 100 slag/min i > 10 minutter
Variabilitet: < 5 slag/min. i > 60 min. uden accelerationer
Sinusoidalt mønster
Decelerationer: komplicerede variable med varighed > 60 sek., eller tilbagevendende uniforme sene
Præterminalt CTG indebærer:
Fuldstændig manglende variabilitet (< 2 bpm) og reaktivitet med eller uden decelerationer eller bradycardi.
Der er ikke evidens for at køre Door-step CTG på gravide, der hører til i Robson`s gruppe 1 eller 3, samt
Robson`s Gruppe 1: Førstegangsfødende med èt barn i hovedstilling. Spontane veer fra GA 37+0 til 41+6
Robson´s Gruppe 3: Flergangsfødende uden tidligere sectio med èt barn i hovedstilling. Spontane veer fra GA 37+0 til uge 41+6
Vær opmærksom på, at kvinder der ryger og/eller har BMI > 35 modtager Niveau 2 tilbud, og dermed skal have tilbudt Door-step CTG.
Door-step tilbydes gravide med riskofaktorer.
Det noteres i Sundhedsplatformen om CTG er normal, afvigende eller patologisk.
CTG vurderes over 20 minutter, dog minimum 3 veer. Klassificeres CTG normal kan den seponeres, såfremt der ikke er yderligere indikation for CTG/STAN overvågning.
Der fortsættes med STAN såfremt der er tale om en risikogravidtet eller -fødsel (Se STAN overvågning under fødsel)
Registreringsteknik:
I udvidelses- og nedtrængningsfasen: Monitorering med CTG mindst hver 2. time med mindst 20 minutters CTG. Fosterovervågning med intermitterende auskultation imellem CTG. Ved afvigende eller patologisk CTG fortsættes med kontinuerlig CTG under den resterende del af fødslen.
I praksis tilsluttes STAN i nedtrængningsfasen, således at TQRS er valgt inden pressefasen, herved undgås evt. scalp-pH.
I pressefasen: Kontinuerlig CTG (Sandbjerg guideline "Fosterovervågning under fødsel", 2016). I praksis tilsluttes STAN i nedtrængningsfasen, således at TQRS er valgt inden pressefasen, herved undgås evt. scalp-pH.
En tolkning af basislinje (FHR), variabilitet, accelerationer, decellerationer og ændringer af disse karakteristika over tid registreres og dokumenteres som normale, afvigende eller patologiske. Kontraktioner tolkes og registreres med interval og varighed.
Forud for epiduralanlæggelse skal der foreligge en normal CTG. CTG skal fortsætte 1 time efter anlæggelsen. Herefter stillingtagen til kontinuerlig CTG, vurderet ift evt andre tilkomne risici.
Der køres desuden 30 minutteres CTG såfremt epiduralanæstesi (Marcain) suppleres med bolus.
Anvendes ved alle maternelle, føtale og fødselsrelaterede risici, fra udvidelsesfasens aktive del. I tvivlstilfælde konfereres med læge- også ift evt opstart i den latente fase. STAN tilsluttes når der har været vandafgang og det er muligt at påsætte caputelektrode.
Etableres desuden ved afvigelser fra den normale auskultation, samt ved pressefase > 1 time.
CTG anvendes desuden ved præmaturitet (< GA 37+0) eller hvor STAN i øvrigt ikke er muligt.
Registrerings teknik:
Anvendelse af ekstern registrering/CTG:
Så længe der er normal progression under fødsel, ekstern registrering er normal og det vil kompromittere fødslen at gøre hindesprængning (HSP) mhp tilslutning af STAN kan ekstern CTG anvendes. Eksempelvis tidligere sectio hvor caput endnu ikke har passeret bækkenindgangen med sit bredeste omfang.
Anvendelse af intern registrering:
Ved dårlig registrering eller afvigende eller patologisk CTG vælges om muligt intern registrering og derved monitorering med STAN. Såfremt STAN sættes på en patologisk CTG, skal der tages scalp-pH.
Før GA 36+0:
Fortolkning af præterm CTG er vanskelig og bør gøres med forsigtighed. Der er endnu ikke udviklet et system til klassificering af CTG for præmature.
Ofte ligger basislinjen for det præmature foster højere end for mature, med ved vedvarende takykardi over 160, bør der være skærpet opmærksomhed på mulig begyndende infektion. CTG bør altid vurderes i sammenhæng med den kliniske situation i øvrigt.
STAN-funktionen skal ikke tilsluttes, da der ikke er evidens for brug af STAN før GA 36+0. CTG tolkes og klassificeres i henhold til STAN-klassifikationen, som normal, afvigende eller patologisk. Dette dokumenteres i patientens journal.
Skalp-pH kan anvendes fra GA 34.
Efter GA 36+0:
Såfremt STAN påsættes på patologisk CTG SKAL der som udgangspunkt tages en scalp-pH.
STAN-overvågning under fødsel
Forfattere: Overlæge ###NAVN###
Overlæge ###NAVN### ###NAVN### og ###NAVN###
Afdelingsjordemoder ###NAVN###
Vicechefjordemoder ###NAVN###
Amer-Wahlin I et al. Cardiotocography only versus cardiotocography plus ST analysis of fetal electrocardiogram for intrapartum fetal monitoring: a Swedish randomised controlled trial. Lancet 2001,358:534-8.
Chauhan SP et al: A randomized study to assess the efficacy of the amniotic fluid index as a fetal admission test. Obstet Gynecol 1995; 86: 9-13.
Chua S et al: Search for the most predictive test of fetal well-being in early labor. J. Perinat Med 1996; 24: 199-206.
Herbst A et al: Intermittent versus continuous electronic monitoring in labour: A randomised study. Br J Obstet Gyn 1994; 101: 663-668.
Ingemarsson et al: Admission test: Screening for fetal distress in labor. Am J Obstet Gynecol 1986; 68:800-806.
Ingemarsson et al: Fetal acoustic stimulation in early labor in patients screened with the admission test. Am J Obstet Gynecol 1988; 158: 70-74.
Kamel et al: Simplified biophysical profile: An antepartum fetal screening test. Gynecol Obstet Invest 1999; 47: 223-228.
Magann EF et al: Antenatal testing among 1001 patients at high risk: The role of ultra-sonographic estimate of amniotic fluid volume. Am J Obstet Gynecol 1999; 180: 1330-1336.
Malcus et al: Umbilical artery Doppler Velocimetry as a labor admission test. Obstet Gynecol 1991;77:10-16.
Maternal and Child Health Research Consortum: Confidential Enquiry into Stillbirths in Infancy, 4th Annual Report, London 1997.
Maymon et al: Meconium stained amniotic fluid in very low risk pregnancies at term gestation. Eur J Obst Gyn Reprod Biol 1998;80:169-173.
Parer JT et al: Fetal heart Rate Monitoring. Is it salvageable? Am J Obst Gynecol 2000;182:982-987.
Rooth, G. et al, Guidelines for the use af fetal monitoring, Int. J. Gynaecol. Obstet, 1987, 25: 159-167.
Teoh TG et al: Measurement of amniotic fluid volume in early labour is a useful admission test. Br J Obstet Gyn 1992;99:859-860.
Thacker SB, Stroup DF: Cochrane Database Syst Rev 2000; (2) CD 000063. Continuous electronic heart rate monitoring for fetal assessment during labor.
Thacker SB et al: Efficacy and safety of intrapartum electronic fetal monitoring: An update. Obst Gyn 1995;86:613-620.
Westgate J et al. Randomised trial of cardiotocography alone or with ST waveform analysis for intrapartum monitoring. Lancet 1992,340:194-8.
Ziadeh et al: Obstetric and perinatal outcome of pregnancies with term labour and meconium-stained amniotic fluid. Arch Gynecol Obstet 2000;264-84-87.
Henvisninger og links
Sandbjerg guidelines: Præterm fosterovervågning. https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/5ca0ff418165f5e47dc8029a/1554055020841/Pr%25c3%25a6term%2520fosteroverv%25c3%25a5gning.endelig..docx.pdf
Sandbjerg guidelines: Fosterovervågning under fødsel ved hjælp af STAN. http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2008/stan.pdf
Sandbjerg guidelines: http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/Sandbjerg_2014/Door-step_CTG.pdf
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hvidovre Hospital http://www.gyncph.dk/procedur/obstet/ctg.htm
VIP: STAN-overvågning under fødsel.
VIP: Partus normalis.
ZZ2687 Kardiotokografi
ZZ2688: Monitorering med CTG og STAN
CTG-klassifikation (i henhold til "Sikre Fødsler")
###TABEL_1###