At begrænse antallet af grad 3 og 4 bristninger da kvinder som pådrager sig store fødselsbristninger har øget risiko for senfølger, i form af anal inkontinens og smerter.
Lejring af kvinden: Undgå øget pres på perinæum i sidste del af presseperioden. Kvinden bør ikke være siddende, når caput skal fødes, men ligge enten fladt på ryggen eller i sideleje. Alternativt i knæ-albue leje.
Information og tæt samarbejde med kvinden om vigtigheden af langsom forløsning af caput og skuldre.
Presseteknik og håndgreb: At kvinden gisper caput og skuldrene frem, mens jordemoderen med den ene hånd støtter perinæum, både ved caput og skuldrenes forløsning.
At forløse skuldrene mellem to veer, (som når vi føder igennem).
Kvinden opfordres til skiftevis at presse og gispe skuldrene ud, mens den ene hånd fortsat støtter perinæum.
Barnet trækkes herefter op i en vinkel på 90 grader, så perinæum belastes mindst muligt.
Synligt og opvarmet perinæum: Anvend de hvide tynde engangsklude (pande/perinæumklude!)
Der står en termokande på hver fødestue til varmt vand. Jordemoderen fylder den op i god tid. Der står en el-kedel i skyllerummet til formålet.
Klassisk håndgreb – uden Ritgens
Øvre hånd placeres på caput og flekterer caput maximalt under veerne ved regelmæssig baghoved præsentation, således at caput fødes med sit mindste omfang.
Nedre hånd støtter perinæum enten med flad hånd, eller "pistolgreb"- lille-, ring- og langfingeren bøjes ind i hånden
Kvinden opfordres til skiftevis at presse og gispe, alt efter med hvor stor kraft caput kommer frem.
Når caput deflekterer støttes caput med hele hånden, om nødvendigvis holdes igen, så caput kommer langsomt frem.
Når caput er født kan man afvente til næste ve, eller man kan opfordre kvinden til at give et lille pres. Barnet roterer herefter til en 1. eller 2. stilling.
Når forreste skulder skal forløses, trækkes med gaffelgreb nedefter, når kvinden er i rygleje.
Bagerste skulder må ikke trækkes ud mod perinæum, og derved belaste det unødigt.
Den fødende opfordres til at gispe og bagerste skulder forløses forsigtigt op over perinæum. Dernæst gribes fat i barnets axiller, og barnet forløses endeligt.
Ritgens håndgreb
Skal kun anvendes ved sikker regelmæssig baghovedstilling, og er nemmest at praktisere når kvinden er i rygleje. Håndgrebet bruges oftest, hvis barnet skal forløses hurtigt, eller hvis der er ineffektive veer.
Øvre hånd flekterer caput maximalt under veerne og nedre hånd finder hagen bag ved anus.
Hvis hagen mærkes i anus, må håndgrebet ikke anvendes
Øvre hånd støtter caput med hele håndfladen. Nederste hånd løfter hagen op samtidig med at kvinden presser og gisper. Man har derved caput mellem sine hænder og således fuld kontrol under caputs fødsel.
Skuldrene forløses som ved den klassiske fremhjælpning.
HPP – Hånd på perinæum
Øvre hånd placeres på caput og støtter caput under fremhjælpningen.
Nedre hånd placeres fladt på perinæum.
Den fødende opfordres til at presse og gispe alt efter hvor hurtigt caput kommer frem.
Når caput er født forbliver hånden på perinæum, derved støttes perinæum også under rotationen, så bagerste skulder ikke belaster perinæum unødvendigt.
Den fødende opfordres til skiftevis at presse og gispe i vepausen (ligesom når vi ”føder igennem”).
Den forreste skulder forløses nedefter med øverste hånd.
Bagerste skulder forløses med samme hånd, som nu placeres i nakken på barnet, mens nederste hånd forbliver på perinæum.
Det er underordnet om det er forreste eller bagerste skulder, der forløses først.
Først når begge skuldre er forløst bruges begge hænder til at trække barnet op i en vinkel på 90 grader, eller hele forløsningen foregår med den ene hånd, mens den anden forbliver på perinæum.
Metoderne kan kombineres afhængigt af situationen. "Hånd på perineum” anbefales særligt for at undgå bristninger.
Se også denne video, der viser håndgrebene http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/film-om-ritgens-haandgreb/
Standardnotat, "Undgå bristninger", lægges ind i et notat efter fødselsbeskrivelsen.
I notatet markers hvilket håndgreb, der er anvendt under fødslen, hvordan kvinden har været lejret, samt om perinæum har været opvarmet.
Vær opmærksom på at det hedder Perineallæssion ved ” grad 1 bristninger”, selv om perinæum ikke er medinddraget.
Vicejordemodechef ###NAVN###
Jordemoderchef ###NAVN###-###NAVN###
Overlæge ###NAVN###
Jordemoder ###NAVN###
Jordemoder ###NAVN###
Koder for Grad 1
Perineallæsion ved fødslen, grad 1 DO700
Perineallæsion med læsion af vulva, grad 1 DO700A
Perineallæsion med læsion af vagina, grad 1 DO700B
Perineallæsion med læsion af perineal hud, grad 1 DO700C
Perineallæsion med læsion af kønslæber, grad 1 DO700D