Endoskopi, henvisningsprocedurer og visitation til Kirurgisk afdeling, NOH

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

Korrekt henvisning til endoskopisk undersøgelse af patienter indlagt på Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Henvisende læger samt sygeplejersker og sekretærer på Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Gastroskopi: kikkertundersøgelse af Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm

Sigmoideoskopi: kikkertundersøgelse af rectum og sigmoideum

Koloskopi: kikkertundersøgelse af rectum, sigmoideum og kolon samt distale ileum

Ambulant forløb: planlagt undersøgelse inden for behandlingsgaranti

Akut forløb: Hurtigst mulige undersøgelse, forudgået af akut kirurgisk tilsyn

NAPS: Nurse Administered Propofole Sedation. Pt sover og mærker intet.

UA: Universel Anæstesi, foregår på operationsgangen under kort indlæggelse. 

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Nyhenviste patienter til ambulant forløb

  • Elektronisk henvisning i SP indeholdende relevant anamnese genereres som ”amb best ord. Henvisning” til kirurgisk overafdeling. Visitator planlægger herefter forløb.
  • Det er yderst vigtigt at pt. som skal i et fremskyndet cancerforløb visiteres korrekt, hvorfor det tydeligt skal fremgå hvilke symptomer der medfører henvisningen. Ligeledes skal det fremgå at henvisende læge har informeret patienten om sin mistanke. Hvis der er et ønske om NAPS eller UA skal dette fremgå ligesom det skal dokumenteres at der ikke er kontraindikationer.

Patienter indlagt på Kirurgisk/gastromedicinsk afd. K0141, K0151, K0161 og B5/B6  
                                                   

Ikke cancerpakke: Den ordinerende læge udfylder ”best ord henvisning” til endoskopien. Det er muligt at kontakte endoskopisekretæren telefonisk så et effektivt forløb kan planlægges. Sengeafsnittets personale/læger sørger for skriftlig og mundtlig information til patienten samt evt udrensning/udlevering af udrensningsmiddel. Der skal foreligge operationsoplæg i journalen.

Ved mistanke om gastromedicinsk lidelse (IBD) eller ren anæmiudredning henvises patienten til gastromedicinsk afsnit (Endoskopi) i Frederikssund eller privat praksis/hospital hvis undersøgelsen kan vente til efter udskrivelsen..

Cancerpakke. Den ordinerende læge sender best ord henvisning til endoskopien hvor det tydeligt fremgår hvorfor der er tale om cancerpakke. Evt kan sendes ”ambulant best ord” til NOH-HIKA 0624 (endoskopiafsnittet)hvis udredningen skal foregå efter udskrivelsen, hvor det tydeligt markeres om der er tale om cancerpakkeudredning.

Hvis patienten udebliver: pt. genindkaldes én gang, ved yderligere udeblivelse vurderes evt. genindkaldelse af endoskopiafsnittets læger. Cancerpakkepatienter genindkaldes x2.

Patienter indlagt på alle andre afdelinger på Nordsjællands Hospital
 

Ikke akutte undersøgelser: Der sendes i SP henvisning til kirurgisk overafdeling hvoraf indikation og kendte sygdomme tydeligt fremgår. Det er vigtigt at sende henvisning som cancerpakke hvis dette er tilfældet. For at kunne visitere korrekt er det nødvendigt med relevant fyldestgørende information om patienten, feks komorbiditet, ASA score og om patienten skal indlægges til udrensning og undersøgelse. Endoskopiafsnittet kan returnere ufuldstændige henvisninger til sengeafsnittet mhp supplerende oplysninger.

Ved mistanke om gastromedicinsk lidelse (IBD) eller ren anæmiudredning skal pt. henvises til gastromedicinsk afsnit (Endoskopi) i Frederikssund eller privat praksis/hospital.

Hvis indgrebet ønskes udført akut (<24 timer) skal der bestilles (akut) kir/gas.med tilsyn. Den tilsynsgående læge vil i dagtiden sørge for bookning på endoskopiafsnittet eller på C-OP. Sengeafsnittets personale vil næste morgen blive kontaktet af endoskopien.

Patienter ASA gruppe 4-5 kræver altid kir/gasmed tilsyn. Indgrebet kan så ikke gennemføres på endoskopiafsnittet, men skal arrangeres på operationsgangen med anæstesiologisk assistance.

  • Generelt skal ingen ”ikke-akutte” patienter faste eller udrenses før der er givet en tid til undersøgelsen. Der kan dog aftales ”stand by” tid hvis endoskopien skønner det sandsynligt at pt. kan blive undersøgt akut.
  • Sengeafsnittets personale/læger må aldrig love at undersøgelsen gennemføres på et bestemt tidspunkt før dette er givet af endoskopiafsnittets personale, ej heller må NAPS loves, da gennemførelsen af dette bestemmes af endoskopiens læger og NAPS sygeplejersker.

 

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Bilag