Lymfeskintigrafi Klinisk vejledning

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Sikre korrekt henvisning, hensigtsmæssigt undersøgelsesforløb og svar.


Målgrupper og anvendelsesområde

Personale ansat på Nordsjællands Hospital


Definitioner


Fremgangsmåde

Formål med undersøgelsen

Undersøgelse af patienter med kronisk hævelse af ekstremitet, hvor der er mistanke om forsinket eller manglende lymfedrænage (lymfødem) eller lymfelækage.

Indikationer

Lymfødem er en i reglen progredierende, ikke smertegivende hævelse af en ekstremitet forårsaget af nedsat transportkapacitet i lymfesystemet. Lymfescintigrafi er indiceret ved diagnostik af primær eller sekundær lymfødem, og ved differentialdiagnostiske overvejelser mellem vene- eller lymfekarssygdom.

Kontraindikationer/relative kontraindikationer

Ingen absolutte, relativt ved graviditet og amning. Se næste afsnit.

Graviditet og amning

Hvis kvinden må anses for gravid bør undersøgelsen ikke gennemføres.

Amning: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ammepause ved nuklearmedicinske undersøgelser følges. Yderligere oplysning omkring ammepause for undersøgelsen kan søges hos Klinisk Fysiologisk Afsnit.

Undersøgelsespincip

99mTc mærkede partikler injiceres subkutant i over- eller underekstremiteterne. De injicerede partikler vil fjernes med lymfestrøm­men og optages i de regionale lymfeknuder, der drænerer området. Med gammaka­mera optages scintigrafiske billeder af aktivitetsfordelingen, og man kan således på billeder­ne påvise den regionale lymfedrænage fra in­jektionsområdet og vurdere en evt. forsinkelse i transporten, specielt også ved sammenligning af de 2 sider, eller en evt. abnorm retention af aktiviteten udenfor lymfesystemet ved lymfelækage.

Patientforberedelse

Såfremt patienten anvender støttestrømper skal disse ikke anvendes de sidste 3-4 timer før undersøgelsen.

I øvrigt ingen.

Patientvejledning fra hjemmesiden

Ubehag eller bivirkninger

Selve injektionen kan medføre et vist kortvarigt lokalt ubehag i tilslutning til proceduren.

Undersøgelsens varighed

2-3 timer.

Dosis

2 x 75 Mbq Tc99m Nanocoll.  

Svar

Indeholder:

Relevante billeder

Beskrivelse af afløbshastighed absolut og relativt til modsidige "raske" ekstremitet.

Beskrivelse af evt. abnorm retention.


Ansvar og organisering

Den kliniske afdeling har ansvar for implementering af vejledningen

Billeddiagnostisk Afdeling har ansvar for det faglige indhold og revision af vejledningen.


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil


Bilag