Obstipation, vejledning i sygeplejeambulatoriet (gastroenterologi)

At sygeplejersken selvstændigt kan varetage vejledning og behandling af en patient som har fået stillet diagnosen obstipation

At undervise/vejlede børn, forældre og fagpersoner om obstipation

At vejlede om bristolskema, observation og pædagogiske tiltag ved obstipation

Mestrings-/omsorgssamtaler mhp. at optimere hverdagen og hjælpe familierne til at identificere deres behov

At forebygge obstipation gennem vejledning og information

Tilbage til top

Gastro team sygeplejerskerne

Tilbage til top

Obstipation

Afføring hver 3. dag eller sjældnere

Besvær med at komme af med afføringen

Fornemmelse af ikke at have tømt tarmen

Afføringen er tør og knoldet

Nedsat appetit og eller kvalme

Smerter eller utilpashed i abdomen

Oppustet mave

Vandtynde diarre kan også være tegn til obstipation

Rift ved numsen

 

Grænserne for normal afføringshyppighed og konsistens er vide og afføringshyppigheden afhænger af alder.
Vejledende:

1. Ammede spædbørn: afføring fra 6 gange dagligt til 1 gang per uge
2. Flaskeernærede børn: 1 afføring dagligt
3. Småbørn: 1-2 afføringer dagligt
4. Større børn: 1 afføring dagligt

Forstoppelse hos det spæde barn er vigtigt at skelne fra spædbarns dyschezia. Ved dyschezia (findes hos 2-3%)  ser spædbarnet anstrengt ud ved afføring, presser, er rød i hovedet og trækker benene op, men afføringen er blød. Symptomerne kan være kortvarigt eller vare op til 10-20 min. Symptomerne skyldes formentlig en manglende koordination af øget intraabdominalt tryk og samtidig afslapning af sphincter. Symptomerne svinder uden behandling.

 

Behandlingsmål

Symptomlindring

Forebygge senere gener/obstipation

Tilbage til top

Konkrete arbejdsopgaver

• Lægen henviser patienten til sygeplejeambulatorie (=sygas) mhp. opfølgende samtale omkring obstipation/opfølgning på iværksat behandling
• Sygeplejerske kontakter patient/forældre tilknyttet ambulatoriet efter konkret henvendelse fra pt./forældre

 

Guide til spørgsmål

Sygeplejersken indhenter anamnese på patienten

• Diagnose på patienten
• Hvor ofte har barnet afføring?
• Hvor længe har barnets afføringsproblemer stået på?
• Har barnet besvær med at tømme tarmen?
• Har barnet smerter i forbindelse med afføring?
• Har barnet smerter i maven imellem afføringer?
• Lindres barnets smerter i maven ved afføring?
• Har barnet smerter ved endetarmen, rifter eller lignende?
• Har barnet/forældre observeret blod?
• Har barnet ændrede vaner (motion, kost, medicin osv)?
• Er barnet påbegyndt ny medicin (f.eks. jern)?
• Husker barnet at drikke nok væske?
• Hvad er barnets tidligere erfaringer med laksantia?
• Hvilke pædagogiske tiltag er der forsøgt?
• Hvilken medicin er der forsøgt og hvor længe?

 

Behandling (se også sidst​​​​ i dokumentet for flere detaljer):

Sygeplejersken konkluderer hvorvidt patienten skal have peroral medicin/justeres i peroral medicin, medicin til indføring i endetarmen (klysma) eller en kombination (kombinations-behandling er til mere akut obstipation).

Der instrueres i pædagogiske tiltag: faste toilettider efter store måltider, skammel, aldersafhængigt belønningsskema etc. Se også appendix.

 

Toilettræning

Alle børn, der behandles for obstipation og fækalinkontinens skal instrueres i principperne for toilettræning. Børn under 4 år bør ikke toilettræne efter nedenstående principper.

Adfærdstræningen sigter på:

• at indøve gode toiletvaner 
• at indøve tolkning af afføringstrang
• at indøve korrekt og optimal position, der hjælper afføringen ud, hvilket indebærer, toilettid 2 - 3 gange dagligt afhængig af, hvad der er praktisk muligt for det enkelte barn.  5-10 min, hvor barnet sidder på toilettet. Evt. tid på æggeur. At barnets toilettid skal vælges hvor man kan udnytte den gastric-koliske refleks fx efter måltid, og/eller når barnet kommer hjem fra institution.

 

Valg af laksantia samt eksempler herpå:

Der startes med et osmotisk virkende laksantia (lactulose (spædbørn), movicol (yngre børn) og evt. magnesia (ældre børn/unge)).

Ved utilstrækkelig effekt kan der tillægges et peristaltik fremmede laksantia (laxoberal).

Rektal virkende midler anvendes ved ophobning af afføring i rektum og skal formentlig herefter suppleres med et per oralt middel (mikrolax, glyoktyl (eller sup. glycerol)).

Såfremt patienten har behov for peristaltik fremmende lægemiddel, skal dette ordineres af en læge.

###TABEL_1###

 

Diæt
Et normalt indhold af fiber i kosten og et normalt væskeindtag anbefales.

 

Præ og probiotika
Behandling med præ- og probiotika er ikke anbefalet som led i behandlingen.

 

Opfølgning:

Det er enten lægens eller sygeplejerskens skøn, hvornår der skal foreligge en opfølgende samtale. Det kan være en telefonisk kontakt eller fremmøde-tid i sygeplejerske ambulatoriet.

 

Særligt fokus:

Laksantiabehandling er ofte langvarig og nødvendig lige så længe barnet har haft gener og minimum 3-6 mdr. Bør ikke stoppes uden forudgående kontakt til sygeplejerske/læge.

Ved behov for movicol mv.> 6 mdr. kan lægen ansøge om enkelttilskud.

 

Dokumentation:

Der udarbejdes et notat til patientens journal efter det ambulante besøg eller telefonkonsulation.

 

Antiobstipationsbehandlingen består af 4 elementer-uddybende:

1. Undervisning: Familien skal bibringes forståelse for patogenesen for obstipation og fækalinkontinens. Dels for at behandlingsprincipperne forstås og dels for at fjerne den vrede der ofte er overfor barnet. Det er vigtigt at fjerne misforståelsen om, at barnet holder på afføringen eller har fækalinkontinens med vilje. Der skal instrueres om behandlingsprincipper, virkningsmekanismen af eventuelt medicin og toilettræning for at sikre en høj compliance, som er altafgørende for en god behandling. 
2. Udtømning: Alle behandlingsforløb starter med udtømning. Udtømning kan enten ske ved at starte med høje doser af afføringsmiddel eller ved langsom optrapning til høj dosis. Hvis man starter med en høj dosis, kommer der ofte umiddelbart efter opstart diarre som følge af overløb. Dette skal ikke give anledning til reduktion i den anti-obstipative behandling. Behandlingen skal fortsætte, indtil der sikkert er udtømt. Er man i tvivl, er det tilrådeligt at fortsætte med udtømning. Mangelfuld udtømning giver dårligt behandlingsresultat, når man går over til vedligeholdelsesbehandling.
   Overløbsdiarre kan eventuelt afhjælpes ved brug af glyoktyl klyx/mikrolax en gang dagligt de første 3 dage. Ofte er det tilrådeligt at starte udtømningen op til en weekend og anbefale familien
3. Vedligeholdelsesbehandling: Når barnet er udtømt, nedtrappes den anti-obstipative behandling indtil der nås en dosis, der giver én daglig blød, formet, smertefri og lugtfri afføring uden, at der opstår bivirkninger. 
4. Follow up: Der er vigtigt, at forældrene kan få genopfrisket den viden, de har fået om principperne for obstipation og behandling. Ofte er der spørgsmål om dosering af afføringsmiddel, problemer med at få barnet til at tage behandlingen, samt usikkerhed om, hvornår der er sufficient udtømt, så man kan overgå til vedligeholdelsesbehandling

Tilbage til top

Afsnitsledelser i børne- og ungeafdelingen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt.

Sygeplejersken er i stand til at vurdere om der under konsultationen opstår behov for lægetilsyn. 

Drøfte særligt komplicerede patientforløb i gasteamet.

Tilbage til top

Dansk pædiatrisk selskab. DPS retningslinje: Obstipation og fækalinkontinens. April 2017

Tilbage til top

Tilbage til top