Modermælk, håndtering af, B1541

 

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At personalet på neonatalafsnittet opnår viden til at behandle udmalket modermælk bedst muligt for at sikre mælkens gode egenskaber, sikre barnets trivsel samt at overholde de specielle hygiejniske forholdsregler, der gør sig gældende i forhold til håndtering af modermælk.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Plejeersonalet på Neonatalafsnittet, Nordsjællands Hospital.

Tilbage til top

Definitioner

Kold optøning: Optøning af frossen modermælk i køleskab, hvor modermælkens temperatur ikke overstiger 5º C.

Fremgangsmåde

Opbevaring:

Modermælken skal opbevares adskilt fra andre mad- og mælkeprodukter.

Udmalket modermælk opbevares i separat køleskab, hvor den enkelte moders/barns mælk mærkes med mælkeidentifikationsseddel. hvoraf følgende skal fremgå:

  • Barnets navn og barnets fødselsdato, 
  • Dato og klokkeslæt for udmalkningen. 

Biologisk materiale, mærkning af

Når modermælken tages fra køleskab, skal barnet og mælken identificeres.

Overskydende modermælk kan opbevares i separat fryser.

Når mælken fryses skal den på frost inden 24 timer efter udmalkning.

Personalet har ansvaret for nedfrysning og optøning af modermælk.

Ved kold optøning mærkes flasken med modermælk med dato og klokkeslæt for optøning.

Holdbarhed:

Frisk udmalket modermælk:

  • 3 døgn (72 timer) i køleskab ved max 5 °C
  • 6 måneder i fryser ved minimum minus 18 °C

Optøet modermælk:

  • Mælk, optøet i køleskab: 24 timer i køleskab
  • Mælk, der er optøet, så temperaturen er kommet over 5 °C, skal bruges med det samme
  • Optøet mælk må ikke fryses igen

Håndtering af udmalket modermælk

Modermælk må kun gives til den enkelte kvindes barn/børn, da det er en ubehandlet kropsvæske og derfor

kan indeholde smitte. Sker der forveksling af modermælk skal forældrene informeres om smitterisiko, og der

skal tages blodprøver på moderen, hvorfra mælken kom. Modermælk, forbytning af 

Opvarmning af modermælk

Mælken må aldrig komme over 60 °C. Opvarmet mælk må ikke gemmes eller varmes op igen på mælkebeholderen.

Råmælken

Råmælken anvendes kronologisk og har høj prioritet.

Meget små mængder, f.eks. mindre end 1-2 ml, kan evt. gives med det samme oralt eller i sonden.

Fra fødslen gives først og fremmest råmælk/mælk, der ikke har været frosset, og gerne uden at have været

nedkølet .

 Anvendelse

  • Udfør håndhygiejne
  • Åbn køleskabet og tag mælken
  • Tjek at det er den rigtige mælk til det rigtige barn 
    • Tjek om mælken er holdbar og om eventuelt ordineret proteintilskud er tilsat
    • Luk køleskabet
    • Hvis hele mængden i den udtagne flaske ikke skal bruges:
    • Omhæld den relevante mængde mælk i den anden beholder (flaske eller medicinbæger)
    • Sæt låget på mælkeflasken, tjek navn 
    • Køleskabet åbnes og flasken placeres på rette hylde 
    • Køleskabet lukkes
    • Udfør håndhygiejne (afspritning)
    • Der hældes fingervarmt vand op i opvarmningsbeholderen 
    • Mælken placeres i vandbadet i opvarmningsbeholderen 
    • Når mælken føles lunken kan det anvendes. Mælken skal ikke være over 37 °C, når barnet får det, og inden mælken gives til barnet, kontrolleres det at der er overensstemmelse mellem barnet og navn

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen har ansvaret for at vejledningen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger og sygeplejerske har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

​​​​​Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag