Klin-fys undersøgelser: DMSA, renografi, knoglescintigrafi - sygepleje vejledning til børn op til 4 år

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At alle medarbejder i Børne-og ungeafdelingen er bekendt med proceduren for DMSA ( nyreskintigrafi), renografi, diureserenografi, og knogleskintigrafi i anæstesi, således at familierne oplever helhed og sammenhæng i den praktiske udførelse, vejledning og information der gives. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Plejepersonalet.

Tilbage til top

Definitioner

 

Fremgangsmåde

  1. Fra morgenstunden bestilles seng til barnet. Det skal være en eleverbar  (elektrisk) seng  med aftagelig hovedgærde. Børn under 30 kg må ikke ligge i voksenseng.
  2. Barnet bliver indkaldt til fremøde i afdelingen kl. 8:45 og har fået påsat emla hjemmefra.  Barnets tid på klin.fys. vil altid være enten kl. 12:45 eller 13:30. Den præcise tid for det enkelte barn kan ses i sekretærernes indkaldelseskalender. Udebliver patienten, som nummer 1, rykkes nr.2 frem. Skal barnet have radioaktivt sporstof inden undersøgelsen(DMSA), foregår dette i B1531.
  3. Når barnet kommer til afdelingen indlægges barnet af sekretæren i Sundhedsplatformen, får armbånd på og identificeres. Identifikation af patienter. Det sikres at barnet er fastende Faste i forbindelse med anæstesi. Barnet henvises enten til en sengestue eller legestuen.
  4. Hvis barnet udebliver eller barnet møder op syg, kontaktes Klin.fys.: 4555/4549 og orienteres herom. Er undersøgelsen planlagt til at foregå i anæstersi kontaktes ligeledes anæstesiafdelingen:4460/4210, og orienteres.
  5. Barnet PEWS`es, vejes og måles. Værdierne dokumenteres i vurderingsskema i SP. Børneafdelingen kontakter Klin.Fys på tlf: 4555/4549 når barnet er mødt op og oplyser om barnets højde og vægt.
  6. Der udarbejdes en kortjournal og PVK anlægges af stuegangsgående læge. Der anlægges den størst mulige PVK og forlængerslange med trevejshane monteres. Klin. Fys. afdelingen foretrækker en blå PVK, lagt i albuebøjningen.

Det er vigtigt, at PVK er anlagt senest kl. 10:45, da sporstof skal kunne gives.

Er der problemer med at lægge PVK, og har egne erfarne læger forsøgt, kontaktes anæstesiafdelingen med henblik på assistance. Sker der forsinkelser, skal både anæstesi og Klin. Fys. orienteres herom, da det kan få konsekvenser for resten af dagens program på Klin.Fys afdelingen og undersøgelsen kan i værste fald måtte aflyses.

PVK skal blive liggende indtil undersøgelsen er vel overstået, da den skal anvendes i forbindelse med anæstesien. 

  1. For børn, hvis undersøgelse er planlagt til at foregå i anæstesi: Barnet skal være fastende. Hvis barnet skal til undersøgelse klokken 12:45 må barnet få klare/tynde væsker pr os indtil klokken 10:45. Hvis barnet skal til undersøgelse klokken 13:30 må barnet få klare væsker pr os indtil klokken 11:30. Samarbejdsaftaler med Anæstesiologisk Afdeling, instruks for  Faste i forbindelse med anæstesi
  2. Hydrering inden undersøgelsen: 
    • Ved DMSA: Ingen hydrering påkrævet inden undersøgelsens start 
    • Ved renografi og diureserenografi: IV. hydrering opstartes 1 time før undersøgelsen. Der hydreres med NaCl, svarende til 10 ml/kg legemsvægt
    • Ved knogleskintigrafi: IV hydrering opstartes 3 timer før undersøgelsen. Der hydreres med NaCl, svarende til 10 ml/kg legemsvægt
  3.  Indgift af sporstof:
    • Børn som skal til DMSA (nyreskintigrafi) skal have injiceret radioaktivt sporstof 2 timer før undersøgelsen påbegyndes
    • Børn som skal til knogleskintigrafi skal have injiceret radioaktivt sporstof 3 timer før undersøgelsen påbegyndes. For disse børn gælder, at Klin. Fys. kontaktes på tlf. 4555/4549 og oplyses om, at barnet er klar til sporstof. Dog senest hhv. 2 ½ og 3 ½ timer før undersøgelsestidspunktet. En bioanalytiker kommer på børneafdelingen og injicerer det radioaktive sporstof 
    • Børn som skal til renografi/diureserenografi får også radioaktivt sporstof, men dette gives først i forbindelse med undersøgelsens Start på Klin. Fys.
  4. Barnet præmediceres på Klin. Fys. i forbindelse med undersøgelsen. Anæstesiskema lægges ind i SP af anæstesien og udfyldes af anæstesien.
  5. Barnet kan beholde sit tøj på ved undersøgelsen, men der må IKKE være metalknapper og metallynlås i tøjet.
  6. Kort tid inden barnet afhentes til Klin. Fys. skal de børn som har fået radioaktivt sporstof have skiftet ble og bleområdet skal afvaskes. Dette skyldes, at radioaktive sporstoffer udskilles gennem blæren og kan give falske positive fund.
  7. Vores iltbombe skal følge med barnet til Klin. Fys. På bomben skal være monteret hvid iltslange. Ambu ballon skal ligeledes følge med. Alle dele hænges på hovedgærdet. Anæstesien tager iltbomben og Ambu ballon med retur, så den kan anvendes til næste barn.
  8. Forældrene kan følge med til Klin. Fys. Barn og forældre bliver hentet af servicemedarbejder. Mens barnet er bedøvet og undersøgelsen foregår, venter forældrene i Børne-og ungeafdelingen.
  9. Barnet modtages til opvågning på B 1531 direkte fra undersøgelsen. Monitoreres ifølge Monitorering af børn til brug på børneafdelingen, efter anæstesi, Instruks for. Når barnet har det godt- har spist, drukket og hvis muligt, har haft vandladning- kan familien tage hjem. 
  10. For at fremme udskillelsen af det radioaktive sporstof, skal barnet i det følgende døgn, tilbydes ekstra at drikke med henblik på hyppige vandladninger og bleskift. 

Afgrænsning

Undersøgelsen udsættes hvis barnet er sygt.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelser i børne- og ungeafdelingen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag