Delegeret ordinationsret til og sygeplejersker og medicinstuderende i Børne- og ungemodtagelsen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde 
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

  • At præcisere hvilke udvalgte lægemidler eller standardbehandlinger sygeplejerskerne og medicinstuderende i Børne- og ungemodtagelsen efter forudgående oplæring kan iværksætte behandling med til definerede patienter eller patientgrupper i definerede situationer
  • At sikre patientsikkerheden ifm. sikker medicinering, varetaget af sygeplejersker og medicinstuderende med delegeret ordinationsret via systematisk instruktion og faglig oplæring samt tilsyn med sygeplejerskernes og medicinstuderendes kompetencer

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker, ansat i Børne- og Ungemodtagelsen. 

Medicinstuderende, ansat som timelønnede vikarer i Børne- og Ungemodtagelsen.

Den delegerede ordinationsret gælder for børn og unge indlagt i BAM, NOH.

Tilbage til top

Definitioner

Rammedelegation til en defineret patientgruppe:

  • Den ansvarlige overlæge delegerer, uden forudgående lægelig ordination, at sygeplejersker og medicinstuderende ud fra en detaljeret instruks må vurdere indikationen samt iværksætte og justere behandling af en veldefineret patientgruppe med et forudbestemt lægemiddelsortiment.
  • Sygeplejersken / den medicinstuderende skal, med udgangspunkt i BUA`s lokale præferenceliste, dokumentere ordinationen i Best./Ord. som en engangsordination og signere med "Delegeret rettighed uden kontrasignering" med angivelse af ansvarlig overlæge samt dokumentere udførelsen af ordinationen i MDA.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Læge

Læge har det overordnede ansvar for patienternes behandling med lægemidler, ansvaret kan uddelegeres til sygeplejersker og medicinstuderende.

Læge har ansvar for at CAVE-oplysninger dokumenteres i SP ved hver indlæggelse, opdateres ved starten af ambulante forløb og herefter årligt.

Sygeplejerske / medicinstuderende

Sygeplejersker og medicinstuderende, som har gennemført introduktionen til at arbejde i Børne- og ungemodtagelsen, kan iværksætte behandling i nedenstående situationer.

Oplæringen indgår som en del af introduktionsprogrammet og vurderes i samarbejde med afdelingssygeplejersken. Kompetencen og dermed delegationen sker efter aftale med afdelingssygeplejersken.

Sygeplejersken og den medicinstuderende har ansvar for at sikre at patienten ikke har Cave overfor den behandling, der påtænkes iværksat. 

  • Sygeplejersker / den medicinstuderende, der initierer behandling på delegation, skal være oplært og fortrolig med opgaven
  • Sygeplejersker / den medicinstuderende får tildelt ordinationsret efter endt oplæring og introduktion til afdelingens instrukser for medicin, ordination, dispensering, administration samt standardlægemiddelbehandling og må selvstændigt ordinere udvalgte lægemidler i henhold til disse faste instrukser.
    Sygeplejersken / den medicinstuderende sikrer, at indikationen for anvendelsen af præparatet er korrekt, og at der ikke er kontraindikationer for brugen. Oplysninger om det enkelte præparat kan fremsøges på Pro.medicin.dk
  • Sygeplejersker / den medicinstuderende må substituere mellem generika
  • I tvivlstilfælde skal der altid konfereres med en læge
  • Er der behov for at give lægemidlet mere end én gang, skal en læge kontaktes, mhp. at vurdere behovet for fast eller PN-ordination

Dokumentation

Alle ordinationer, dispenseringer og administrationer foretaget af læge/ sygeplejerske / medicinstuderende skal dokumenteres i Sundhedsplatformen.

Information

Patienten/ forældre skal informeres om effekt og evt. bivirkninger ved nye lægemiddelbehandlinger, som iværksættes under indlæggelse (se Informeret samtykke til behandling).

Indhold af information samt samtykke skal dokumenteres i journalen.

Krav om tilsyn

Der skal føres tilsyn af afdelingssygeplejerske på person niveau med:

  • Udførelsen af delegerede ordinationer
  • Om sygeplejersken / den medicinstuderende er bekendt med gældende vejledninger og instrukser for delegeret ordinationsret

Tilsyn kan fx bestå af regelmæssig supervision og stikprøver med udvælgelse af et antal patientforløb, hvor sygeplejersken har iværksat behandlingen, og hvor en læge/ afdelingssygeplejerske vurderer grundlag og indikation.

Graden af tilsyn skal afspejle en evt. risiko og mulighed for fejl i udførelsen af delegationen.

Liste over delegerede lægemidler for sygeplejersker i Børne- og ungemodtagelsen, NOH 

Bilag Oversigt over lægemidler med delegeret ordinationsret til sygeplejersker og medicinstuderende i Børne- og ungemodtagelsen B1521 på NOH..pdf

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsens ansvar

Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for, at kvaliteten og patientsikkerheden sikres ved delegering af ordinationsretten til sygeplejersker:

  • At der foreligger en entydig instruks for rammer og betingelser for delegeret ordination, og hvilke lægemidler og situationer det drejer sig om
  • At sygeplejersker er instrueret og oplært
  • At der føres tilsyn med sygeplejerskens udførelse af opgaven

Det er overordnet afdelingsledelsen ved den ledende overlæge, der uddelegerer ordinationsretten til sygeplejersker i Afdeling for Børn og Unge.

Den ledende overlæge er ansvarlig for, at nærværende kliniske vejledning er gældende og godkendt.

Afsnitsledelsernes ansvar

  • At få opdateret samt udarbejdet nye instrukser på de lægemiddelbehandlinger, som sygeplejerskerne har delegeret ordinationsret til Områdeledelserne definerer, om der er lægemidler, der skal uddelegeres, og sender til godkendelse hos den ledende overlæge. IF-specialist sørger for at opdatere vejledningen
  • At de faste instrukser på standardlægemiddelbehandling til nærmere definerede patientgrupper, er implementeret i Børne- og ungemodtagelsen
  • At sygeplejerskerne har de nødvendige kvalifikationer til at udføre opgaven

Afdelingssygeplejerskernes ansvar

  • At alle fastansatte og nyansatte sygeplejersker samt timelønnede vikaransatte medicinstuderedne bliver introduceret til afdelingens instrukser for standardlægemiddelbehandling

  • At sygeplejersker / den medicinstuderende bliver instrueret og oplært samt tildele den enkelte sygeplejerske / den medicinstuderende delegeret ordinationsret efter oplæringen

  • Oplæringen indgår som en del af introduktionsprogrammet og vurderes i samarbejde med afdelingssygeplejersken

  • At der føres tilsyn med sygeplejerskens / den medicinstuderendes udførelse af opgaven.  

Sygeplejerskens / den medicinstuderendes  ansvar

  • At kende egne delegerede ordinationsrettigheder
  • At kende præparaternes virkning, bivirkning, kontraindikationer og evt. interaktioner
  • At kende og følge instruksen for standardlægemiddelbehandling
  • At frasige sig opgaven, hvis vedkommende ikke mener sig i stand til at varetage opgaven forsvarligt eller ikke kan observere patienten tilstrækkeligt

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag