Blodtransfusion til nyfødte, sygepleje

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Denne vejledning er en mere specifik klinisk vejledning, som er underlagt de overordnede vejledninger udsendt fra den regionale transfusionskomite. Vejledningen er overvejende med henblik på sygepleje opgaver i forbindelse med blodtransfusion til nyfødte børn.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde 

Nyfødte børn indlagt på neonatafdelingen.  

Sygeplejersker på børneafdelingen.

Definitioner

En BAC-test (Blodtype-Antistofscreentest-Computerkontrol) erstatter en forligelighedsprøve.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Akut blodtransfusion:

0 Rn Neg. blod:

Blodtransfusion kan på vital indikation gives uden samtykke fra forældrene.

Der skal som udgangspunkt altid gives blodtypebestemt blod, men der kan i nødstilfælde f.eks. ved placentaløsning og andre tilstande, hvor barnet på grund af nedblødning, kan være stærkt chokeret, gives 0 Rh Neg. blod. I den situation er det vigtigt, at få taget type og BAC-test fra, før der gives blod, hvis muligt.

Blodet hentes i blodbanken: Ring til blodbanken (4165) og medbring CPR på moder (og barn hvis muligt)

Blodbanken skal hurtigst muligt orienteres om, at barnet har fået 0 Rh Neg. blod, hvor meget blod er givet, samt barnets vægt, dette af hensyn til hvilken blodtype der senere skal gives og for at de kan erstatte med en ny pose i køleskabet i bloddepotet, samt at der udføres forligelighedsprøve på den transfunderede portion.

Børn som har fået 0 Rh Neg. blod uden typebestemmelse, skal ofte fortsætte med 0 neg. blod de første 3 måneder.

Ikke akut blodtransfusion:

Informeret samtykke:

Ved behov for blodtransfusion skal barnets forældre give informeret samtykke til blodtransfusion, da dette er en højrisikobehandling. Dette gøres i praksis ved indlæggelsen, af lægen, eller når det forventes at denne behandling bliver nødvendig i løbet af barnets indlæggelse. Lægen dokumenterer i SP, at der er indhentet informeret samtykke.

Blod og blodprodukter anvendes ved:

- Korrektion af lav hæmoglobin.

- Korrektion af volumen.

Ved lav hæmoglobin anvendes Erytrocytsuspension ( SAG-M ) i doserne 10-15 ml/kg, som gives over 3 timer, medmindre der er akut behov for blod.

Ved tilstande hvor behovet er volumenekspansion anvendes SAG-M eller isot. NaCl.

Transfusionsgrænser : Blodtransfusion til nyfødte børn 

Tegn på anæmi/ Hypovolæmi:

###TABEL_1###

​​​​​​

Alle symptomer er uspecifikke og der må lægges vægt på en samlet vurdering af barnet.

Bestilling af blod:

  • Lægen ordinerer blodprodukt og blodmængde til barnet i SP (lægen anvender best/ord-sættet: Blodtransfusion, børn)
  • Der SKAL foreligge typebestemmelse og BAC-test på det barn, der skal modtage transfusionen. Check om der er en gyldig BAC-test, ved at gå ind i Blod-info i SP.  På børn < 2 mdr. er BAC-testen gyldig til barnets 60. dag.
  • Såfremt testen er gyldig, vil der på BAC-testsvaret være noteret, hvor længe testen er gyldig. Når denne dato er overskredet, skal der før ny transfusion udføres en ny BAC-test.
  • Blodtype og BAC-test er kun gyldig i den region, hvor den er analyseret, er barnet overflyttet fra anden region skal der bestilles ny typebestemmelse og BAC-test. (Hvilken region analysen er foretaget i, kan ses i SP-aktiviteten: Resultater -> Klinisk immonulogi -> Blodbank, musen holdes henover svaret)
  • BAC-test og evt. type bestilles i SP som en Best/ord
  • Ring til Blodbanken (4165), med henblik på klargøring af blodet til barnet.

BAC-TEST:

Ved børn der er under 60 dage gamle gælder:

  • At hvis barnet endnu ikke har en gyldig BAC-test, skal der også bestilles BAC-test på barnets mor.
  • Har barnet en gyldig BAC-test, behøves ikke BAC-test på mor (idet moderens blod allerede vil være undersøgt, da barnet fik lavet sin BAC-test)

Dokumentering af blodtransfusion:

Der dokumenteres både i SP og på papir transfusionsjournal:

  • Følg SP-manual: "Diverse klinisk dokumentation", afsnit: "Ordination af blodprodukter". Her i findes vejledning for korrekt arbejdsgang i SP.
  • Transfusionsjournalen indscannes ved sekretær i SP, efter endt transfusion.

Administration af blodet:

  • Blodet hentes i Blodbanken. Med bring CPR (label) på barnet.
  • Når blodet er udleveret fra blodbanken, skal transfusionen være påbegyndt senest 1 time efter udleveringen og det tilstræbes, at det er afsluttet senest 4 timer efter udleveringen.
  • Inden opsætning vendes erytrocytkomponenter roligt (ca. 10 gange) så grundig opblanding opnås.
    • Blodets udseende kontrolleres. En normal erytrocytkomponent (SAGM) har en mørk dybrød, ikke gennemskinnelig farve.
    • Erytrocytkomponenten må ikke anvendes hvis: farven er violet eller sort, hvis der er tegn på hæmolyse (saftevandslignende gennemskinneligt udseende) eller der observeres koagler. Blodet afleveres da tilbage til blodbanken.
  • Blod og blodprodukter bør som hovedregel administreres via perifer venflon eller centralt vene- eller arteriekateter.
  • Blodprodukter skal altid infunderes via pumpe og der skal altid anvendes transfusionssæt med filter. 

Optrækning af blod i sprøjte til pumpe:

  • Transfusionssæt med filter stikkes i blodposen.
  • På transfusionssættet sættes en 3-vejshane, hvorpå 60 ml sprøjten påsættes. 
  • På sprøjten trækkes den ordinerede mængde blod op (+ ca 5 ml). Prop påsættes 3-vejshanen, således at der senere kan trække mere blod op om nødvendigt.
  • Blodposen skal medtages ind til barnet mhp. kontrol-procedure.

Hastighed:

Aftalt hastighed for transfusion med læge. Blodprodukter gives over ca. 3 timer, medmindre der er tale om akut hypovolæmi

Før transfusionen påbegyndes kontrolleres:

1. Barnets vitale parametre:

  • Temperatur, Blodtryk og Puls (dokumenteres på transfusionsjournal og i SP-vurderingsskeamet: IP blodtransfusion)
  • Respiration (dokumenteres i vurderingsskema vedr. respiration)
  • Barnet monitoreres kontinuerligt med SAT og puls overvågning under transfusionen.

2. Kontrol-procedure:

Med henblik på at det rigtige blod gives til det rigtige barn. Dette skal kontrolleres af to personer og følgende skal forefindes samtidig ved barnet for at kunne udføre korrekt kontrol:

  • Opsætter, som er den ansvarlige sundhedsperson.
  • Kontrollant/hjælper, som er den sundhedsperson, der fungerer som kontrollant.
  • Blodkomponent med tilhørende følgeseddel
  • Patientens  blodtypesvar på skærm (SP), alternativt på papir.

 2,1 Overensstemmelse mellem patient og følgeseddel:

  1. Opsætter har blodkomponent og følgeseddel i hånden.
  2. Kontrollant/hjælper skal se med på følgesedlen.
  3. Kontrollant/hjælper læser navn og cpr-nr. højt fra identifikationsarmbåndet.
  4. Opsætter kontrollerer patientens navn og cpr-nr. med følgesedlens oplysninger.
  5. Kontrollant/hjælper kontrollerer patientens navn og cpr.nr med oplysningerne om patientens blodtypesvar i SP eller på transfusionsjournalen.

2,2 Overensstemmelse mellem blodkomponent og følgeseddel:

  1. Opsætter giver følgesedlen til hjælper.
  2. Opsætter læser fra blodposen følgende oplysninger højt:
  • Blodtype
  • Tappenummer
  • Holdbarhedsdato

     3. Kontrollant/hjælper kontrollerer, at oplysningerne stemmer overens med følgesedlen.

2,3 Overensstemmelse mellem blodtype på blodkomponent, følgeseddel og patientens blodtype: 

  1. Kontrollant kontrollerer, at blodtypen stemmer overens med patientens blodtypesvar i SP under Blodinfo eller på evt. typesvar på papir transfusionsjournalen. (Såfremt blodtyperne afviger, skal det på følgesedlen være angivet, at det pågældende blod må anvendes til den aktuelle patient).


Dokumentation for at ovenstående er udført, og patientidentifikation er korrekt:

  1. Tappenummer fra blodkomponent posen klæbes på tranfusionsjournalen 
  2. Opsætter signerer på følgesedlen og transfusionsjournalen.
  3. Kontrollant/hjælper noterer starttidspunkt og signerer på følgesedlen og transfusionsjournalen.

Anbring følgesedlen med en elastik på blodposen, idet følgesedlen ikke må fjernes fra patienten, før transfusionen er afsluttet.

Blodet kan nu opsættes og startes.

Observation under infusion retter sig primært mod 

  • korrekt administration 
  • korrekt hastighed 
  • at venflon fungerer

- samt symptomer på overload: 

  • takykardi 
  • cyanose 
  • hypertension 
  • hæmaturi 
  • temperaturstigning.

Allergiske reaktioner er sjældne hos nyfødte, men opstår de er det oftest inden for de første 10 - 15 minutter. Vær opmærksom på eventuel korrektion af drophastigheder så døgnbehov nåes, samt eventuelle blodsukkerproblemer under transfusionen. Pludselig stop af glukosetilførsel kan medføre hypoglycæmi, hvorfor der kan være behov for en ekstra iv adgang.

Symptomer på transfusionsreaktion: Kulderystelser, urticaria, dyspnø, tegn på blodtryksfald m.v. Ved mistanke om transfusionsreaktion se Transfusionskomplikationer - forholdsregler og opfølgning

Droppet tjekkes hver time for at sikre velfungerende venflon, korrekt infusionshastighed samt korrekt dosis. Paravenøs infusion af blod er vævstoksisk og kan medføre nekroser.

Væskebalance: Der må for det enkelte barn tages stilling til om blodmængden skal regnes med i døgnbehovet og dette skal dokumenteres i journalen.

Afslutning af blodtransfusion:

Barnets vitale parametre:

  • Temperatur, Blodtryk og Puls (dokumenteres på transfusionsjournal og i SP-vurderingsskeamet: IP blodtransfusion)
  • Respiration (dokumenteres i vurderingsskema vedr. respiration)
  • Vurderingsskema: IP Blodtransfusion udfyldes ifht. tranfusionens volumen og evt. komplikationer.
  • Venflon skylles med isotonisk NaCl.
  • Papir transfusionsjournal udfyldes og lægges til afd. sekretær til indscanning
  • Følgeseddel returneres til blodbanken

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for implementering af vejledningen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag