Behandling af navlegranulom

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At behandle spædbørn med navlegranulom

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker i Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital

Tilbage til top

Definitioner

Et navlegranulom er granulationsvæv, der opstår på stedet hvor navlestumpen er faldet af.  Det er helt ufarligt, men indebærer en risiko for infektion. Navlegranulomer varierer i størrelse fra få mm op til 8-10mm.  Ofte kommer der lidt serøs sekretion fra dem.

Differentialdiagoser er meget sjældne misdannelser som urachuscyste eller omfalocele. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Barnet skal være rask på det tidspunkt, hvor man begynder behandlingen.

Der må ikke være infektion i navlen eller området omkring. 

Behandling 

Kriterier til behandling:

  • ingen tegn til infektion i eller omkring navlen
  • 1 mdr gammel (efter termin) 

1. valg – Clobetasolpropionat (Dermovat 0,05% - gruppe IV steroid)

Behandlingen opstartes ved en ambulant kontrol, men herefter kan behandling fortsættes hjemme.

Behandlingen kan også sagtens opstartes ved egen læge på samme vilkår.

Med en vatpind appliceres Dermovat på granulomet (ikke på den sunde hud omkring) 2 x dagligt, i max 3 uger.  

Hvis granulomet ikke er forsvundet efter 3 ugers behandling,  kan man efter en klinisk vurdering afvente spontant forløb et par uger og da gentage behandlingen.

Bivirkninger er næsten ikke eksisterende, da det smøres på et ikke-vaskulariseret område.

Bivirkningen på den omkringliggende hud, man kan komme til at ramme, er atrofi, som svinder ved endt behandling.

2. valg – Lapis (sølv nitrat 95%)

Behandling foregår på sygehus eller hos egen læge, 2-3 gange ugentligt, indtil  granulomet er forsvundet, typisk 3-4 ugers behandling. 

Udførelse af behandling

Læg barnet på ryggen og afdæk navleområdet.

Tag handsker på.

Smør vaseline på huden omkring granulomet i en radius på et par cm, skal ikke smøres på selve granulomet. Brug finger eller vatpinde.

Dyp en vatpind i lapis og smør det på selve granulomet, dette bliver hvidligt. Obs sølvnitrat farver meget og kan også give forbrændinger, så vigtigt at det ikke kommer på den raske hud.

Andre behandlinger

Stilkede granulomer kan underbindes. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen har ansvar for implementering af vejledningen.

Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Brødsgaard A, Nielsen T, Mølgaard U, Pryds O, Pedersen P, treating umbilical granuloma with topical clobetasol proprionate cream at home is as effective as treating it with topical silver nitrate in the clinic 

Tilbage til top

Bilag