At planlægge det anæstesiologiske forløb for børn før, under og efter anæstesi under hensyntagen til præmedicinering, EMLA/AMETOP, og plan for opvågning.
At informere børn og forældre om det forventede forløb.
Anæstesilæger og anæstesisygeplejersker, Anæstesiologisk Afdeling, samt personalet på Børne- og Ungeafdelingen og Øre, Næse, Hals Afdelingen.
HVILKE BØRN BEDØVES:
Der er forskel på hvilke børn vi bedøver i dagtid og i vagten. Børn over 2 år bedøves hele døgnet.
I dagtid: Der bedøves børn < 2 år efter forudgående aftale med koordinator 7597 /koordinator ØNH 5806 eller børneanæstesiolog 3407 såfremt de rette børneanæstesiologiske kompetencer er tilstede.
I vagten: Der bedøves som udgangspunkt ikke børn under 2 år - disse henvises til RH. Aftale om overflytning til RH aftales mellem ansvarshavende afdeling og RH. Den behandlingsansvarlige læge arrangerer overflytning via AMK vagtcentral
Der skal foreligge relevant journal hos alle børn forud for prætilsyn. Afkrydsningsjournal kan benyttes til elektive og akutte kirurgiske tilstande og diagnostiske undersøgelser til børn ASA 1-2 (ingen væsentlige systemsygdomme), medmindre der er behov for supplerende oplysninger udover det, afkrydsningsjournalen kan dække. Afkrydsningsjournalen og anæstesiskema må højst være 2 måneder gamle før indgreb.
Præsamtale
Alle børn skal ses af anæstesilæge inden anæstesi, medmindre andet er aftalt med anæstesilæge.
For expræmature, indenfor de første 60 postkonceptuelle uger, skal oplysninger om perinatalperioden foreligge; specielt med hensyn til respiratoriske problemer.
Til børn til anæstesi på Hillerød med ASA 1-2 (ingen væsentlige systemsygdomme), kan nødvendig journal dokumentation dækkes af en afkrydsningsjournal. Ved særlige omstændigheder (astma børn, akut dårlige børn) kan der være behov for supplerende oplysninger.
Der skal ikke rutinemæssigt foreligge præoperative prøver.
Ved indgreb hvor der kan forventes større blødning (f.eks. expl.lap, splenektomi) skal der foreligge Hgb, blodtype og BAS-test.
Tidligere anæstesiforløb: Har barnet før været bedøvet, forløb og evt. komplikationer.
Induktionsmetode: Inhalation eller intravenøs; den foretrukne metode noteres i SP; forældre/barn informeres om begge muligheder. Forældrene bør være med på stuen, til barnet sover, og går tilbage til afdelingen, indtil barnets procedure er færdig.
Fasteregler, Hudanalgesi og Præmedicin, Postoperativ smerteplan: Se nedenfor.
Øvrigt: Spørg ind til rokketænder, nylige luftvejsinfektioner (hvor relevant), luftvejsvurdering hos børn er oftest ikke mulig at lave, ligesom de gældende luftvejsalgoritmer ikke er valideret til børn.
Fasteregler: Børn faster ofte for længe hvilket medfører øget tørst, sult og kvalme. Forud for anæstesi kan børn indtage fast føde indtil 6 timer før, modermælkserstatning 4 timer før, amme/modermælk 3 timer før og tynde klare væsker 1 time før. Børn bør således opfordres til at drikke tynde klare væsker indtil 1 time før anæstesistart.
Hudanalgesi: Alle børn skal have hudanalgesi, påsat 2 steder, altid en håndryg. Der findes 2 typer af lokalbedøvende creme.
Til børn < 3 mdr. kan evt. anvendes 10% sukkeropløsning dryppet med sprøjte i mundvigen under venflon anlæggelse i stedet for EMLA creme. Sukker virker smertestillende hos små børn.
EMLA (TAPIN) creme
Lidocain- og prilocainholdig creme, som har en maksimal virkning 1,5 time efter applikation med maksimal virkningstid 3 timer efter applikation.
Man applicerer en ca. fingernegl stor mængde creme på huden, hvor der er tydelige kar; helst 2 steder og sætter en tætsluttende Tegaderm over. Såfremt der ikke er tydelige kar på håndrygge, kan man applicere i albuebøjningen eller over mediale malleol.
EMLA-cremen skal fjernes 15-20 min. før anlæggelse af venflon for at undgå kontraktion af blodkarrene.
Kontraindikationer:
AMETOP kan benyttes som alternativ; specielt ved akut kirurgi, hvor der ikke er tid til at lade EMLA virke, eller hvis barnet har vanskelig karadgang, idet Ametop i modsætning til EMLA ikke virker karkontraherende.
Ametop kan benyttes til børn over 1 måned.
Præmedicin
Der gives ikke rutinemæssig præmedicin til børn - kun på indikation efter vurdering af læge. For at undgå ufrivillig fastholdelse af børn er det vigtigt, at afklare behov for præmedicin ved det præanæstesiologiske tilsyn. Observer barnets (og forældrenes) adfærd og spørg ind til tidligere anæstesi forløb og evt. brug af præmedicin. Præmedicin skal ordineres i SP.
Standard præmedicin er dexmedetomedin på ØNH afsnittet. På øvrige afsnit anvendes midazolam (anslagstid 15 min) eller dexmedetomedin (anslagstid 30-45 min) afhængig af tidshorisont og ønsket virkning.
Ved tidligere paradoks effekt af Midazolam eller kendskab til neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser (ADHD;Autisme osv) og hos børn med obstruktiv søvnapnø (OSA) bør første valg være dexmedetomedin.
Se i øvrigt vip Præmedicinering af børn til anæstesi, medikamenter og administrationsveje.
Opvågningsforløb skitseres for forældrene. Som hovedregel er børnene i det umiddelbare postoperative forløb i opvågningen på den operationsgang, de er bedøvet på.
I opvågningen varetages den umiddelbart postoperative smertebehandling, som videreføres på stamafdelingen i op til 24 timer efter anæstesi.
Specielle omstændigheder i forhold til opvågning gør sig gældende for expræmature og børn, som har fået foretaget ganske korte, ikke smertevoldende indgreb (se nedenfor).
Opvågningsforløb
Promedicin
Produktbeskrivelse
You Tube: LMA MAD nasal overview
VIP
Faste i forbindelse med anæstesi
Præmedicinering af børn Rigshospitalet
Præmedicinering af børn til anæstesi, medikamenter og administrationsveje.
Præoperativt, - vurdering, prøver og patientinformation inden anæstesi (voksne og børn)
Nationale rekkomandationer
DASAIM: NATIONAL VEJLEDNING I ANALGESI & SEDATION TIL AKUTTE PROCEDURER HOS BØRN
Artikler
Jun JH, Kim KN, Kim JY, Song SM: The effects of intranasal dexmedetomidine premedication in children: a systematic review and meta-analysis. Can J Anaesth 2017 Sep;64(9):947-961. doi: 10.1007/s12630-017-0917-x. Epub 2017 Jun 21.
Lander J.A et. al.: EMLA and Amethocaine for reduction of children´s pain associated with needle insertion Cochrane 2014
Lerman J. Preoperative assessment and premedication in paediatrics. Eur J Anaesth 2013, 645-650
Poonai N, Spohn J, Vandermeer B, Ali S, Bhatt M, Hendrikx S, Trottier ED, Sabhaney V, Shah A, Joubert G, Hartling L. Intranasal Dexmedetomidine for Procedural Distress in Children: A Systematic Review.
Rosenbaum A, Larsson P et al: Pro-con debate. The place of premedication in pediatric practice. Ped Anesth 2009, 817-828 Pediatrics. 2020 Jan;145(1):e20191623. doi: 10.1542/peds.2019-1623
UpToDate maj 2022: Black S.A et al: General anesthesia in neonates and children: agents and techniques
Walther-Larsen S, L.S Rasmussen The former preterm infant and risk of post-operative apnoea: recommendations for management. Acta Anaesthesiol Scand. 2006 Aug;50 (7):888-93. Review