At vejlede læger og sygeplejersker i Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling i, hvornår der bør være anæstesiologisk tilstedeværelse ved anlæggelse af pleuradræn på operationsgangen.
Personalemålgruppe: Læger og sygeplejersker på Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling.
Patientmålgruppe: Patienter, som skal have anlagt pleuradræn på operationsafsnittet.
Pleuradræn: Anlægges typisk under steríle forhold og oftest i lokalanalgesi på operationsafsnittet, str. CH20 eller 28 på indikation pneumothorax, evt hæmothorax.
Pigtail: Kan anlægges på stamafdeling/Billeddiagnostisk Afdeling i lokalanalgesi på indikation pleuraeffusion.
Kirurgen vurderer ift. patientens tilstand og smerter, foruden egen erfaring i anlæggelse af pleuradræn, hvorvidt anæstesiologisk tilstedeværelse skønnes nødvendig under indgrebet til monitorering og/eller smertebehandling.
I CASE bestilling - skal det fremgå, om anæstesiologisk personale er påkrævet under indgrebet.
Eksempler på situationer hvor tilstedeværelse af anæstesiologisk personale SKAL være tilstede:
Patienten skal IKKE være fastende, idet den indgivne medicin blot er smertebehandling og ikke anæstesi.
Hvis patienten skønnes akut respiratorisk påvirket i en grad, hvor anlæggelse af pleuradræn skønnes på vital indikation, skal journal ikke foreligge inden indgreb.
Hvis anæstesiologisk tilstedeværelse er påkrævet under indgrebet, kontaktes anæstesiologisk forvagt på tlf. 5804 mhp. tilsyn af patienten på operationsafsnittet.
Ved behov for anæstesiologisk tilstedeværelse er anæstesisygeplejerske tilstede under indgrebet. Denne monitorerer patienten iht. standard monitorering til anæstesi og kan, efter aftale med vagthavende anæstesilæge, administrere Fentanyl 50-100 mikrog; ved behov for doser over 2 mikrogr/kg bør konfereres med 5804 eller 5803.
Hvis det ikke skønnes, at der er behov for anæstesiologisk tilstedeværelse under indgreb, må det forventes, at pleuradrænet anlægges af erfaren operatør eller, at uerfaren operatør superviseres af bagvagt under indgrebet.
Desuden skal pleuradræn anlagt uden anæstesi være tyndt (TAHL-QUICK CHEST tube set 12 + 14).