Epidural smertelindring

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Afgrænsning og definitioner

Fremgangsmåde

Indikation for epidural smertebehandling:

Smertebehandling per- og postoperativt ved større kirurgiske indgreb og traumer på truncus, i abdomen og på underekstremiteter.

Virkning af epidural smertelindring:

Regional afferent nerveblokade med lokalanæstetika modificerer effektivt det kirurgisk udløste neuro-endocrine stressrespons, herunder smerter, så længe blokaden virker. Peroperativ anvendelse af regional blokade reducerer blodtab, tromboemboliske komplikationer, varighed af tarmparalyse, og formentlig pulmonale og kardiale postoperative komplikationer. Tilsat opioid potenserer den analgetiske effekt.

 

Absolutte og relative kontraindikationer mod epidural smertelindring:

  1. Medfødt eller erhvervet blødningstendens. Generelt kræves normale hæmostaseforhold dvs der kræves INR < 1,5, trombocyttal > 100 og evt. APTT < 40 sekunder ved anlæggelse og fjernelse af kanyle/kateter. Hvor erfaring savnes kan 5 gange halveringstiden være vejledende for, hvornår lægemidlet er elimineret. Se (Generelle retningslinjer for håndtering af antitrombotisk behandling ved neuroaksial blokade) nedenfor for mindste interval mellem tidspunkt for administration af antitrombotisk middel og anlæggelse eller fjernelse af kanyle/kateter samt mindste interval fra kanyle/kateterfjernelse til administration af antitrombotisk middel.
  2. Infektion eller defekt hud ved indstikssted.
  3. Ukorrigeret hypovolæmi
  4. Sepsis eller alvorlig bakteriæmi.
  5. Fikseret kardielt minutvolumen.
  6. Forhøjet intrakranielt tryk.
  7. Overfølsomhed for lokalanalgetika.
  8. Neurologiske udfaldssymptomer i underekstremiteter.
  9. Manglende patientaccept eller mulighed for kooperation.

Anlæggelse:

  • Patient forberedes med standard monitorering (EKG, BT, O2-saturation) og fungerende i.v.-adgang.
  • Epiduralkateter anlægges som hovedregel præoperativt.
  • Epiduralkateter anlægges altid under iagttagelse af steril teknik.

Overvågning og monitorering:

Opvågningssygeplejerske måler BT og hjertefrekvens umiddelbart inden pumpestart og bolusindgift. BT måles som minimum 15 og 30 min. efter pumpestart og bolusindgift, og stamafdeling måler herefter 1-2 gange per vagt så længe epidural infusion pågår. På stamafdeling følges de generelle EWS-principper og vejledninger.

Dokumentation ved anlæggelse af epidural kateter:

Indstikssted, dybde LOR, katetermærke i hudniveau, resultat af testdosis, indgivne medikamina og eventuelle komplikationer eller uventede kliniske manifestationer anføres i SP-procedureskema af anæstesilæge.

Kontrol af epiduralkatetrets placering:

  • Placering testes med Mepivacain 20 mg/ml c adrenalin 5 mikrogram/ml eller Lidokain 20 mg/ml c adrenalin 5 mikrogram/ml 2-4 ml.
  • Takycardi (> 10 % stigning i HF) giver mistanke om intravasal placering.
  • Motorisk blokade (fx Bromage > 1) giver mistanke om spinal pacering.
  • Manglende smertestillende effekt vha. sensorisk og/eller termografisk test (udført vha. pinprick eller kulde) antyder placering uden for epiduralrum.

Observationerne registreres i SP:

1. Anæstesilægen dokumenterer anlæggelsen af epiduralkateteret og ordinerer en af afdelingens epidural-smertepakker. Epi-kath fremgår herefter i LDA/Avatar og "tilsyn v. opvågningssygeplejerske" vil ligge som best./ord. Denne frigives og optræder hermed på patientlisten: "Smertetilsyn v. opvågningssygeplejerske".

 

2. Sygeplejersken dokumenterer pleje og observationer vedr. den epidurale smertebehandling i Vurderingsskemaet under fanen “Epidural smertetilsyn”.

Under "Epiduralkateter" dokumenteres

  1. Under "Vurdering af hud omkr. ..." dokumenteres indstikssted.
  2. Under "Status" dokumenteres igangværende infusion eller pause. 
  3. Under "Epidural udbredelse" dokumenteres den sensoriske udbredelse både øvre og nedre. Ved sideforskel dokumenteres højre og venstre udmåling ved at indsætte en ny kolonne 1 min. efter. 
  4. Under "Bromage" dokumenteres dette. 
  5. Under "Forbindingstatus" dokumenteres dette. Ved evt. forbindingsskift, dokumteres dette under "Ny forbinding".
  6. Under "Ny epidural filter ..." dokumenters skift af pose, filter og slanger.

 

 

 

Under "Smertedokumentation" dokumenteres:

  1. Under "Smerter" dokumenteres dette ved anvendelse af smerteskala mv.
  2. Under "Smertebehandling" dokumenteres intervention fx bolus over pumpe, øgning/reduktion af hastighed.

Under "Kvalme/opkast" dokumenteres kvalme i relation til morfin i epi-præparatet.

Under "Hud" dokumenteres udelukkende forekomsten af hudkløe i relation til morfin i epi-præparatet.

Under "Patientobservation" dokumenteres kort fx "patienten er tungt sederet" - særlige udfordringer relateret til den epidurale smertebehandling og vurdering af denne.                                                                                             

Generelle retningslinjer for håndtering af antitrombotisk behandling ved neuroaksial blokade:

 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag