Fælles fremgangsmåde for alle de ovenfornævnte operationer

Forundersøgelse

Patienten visiteres fra hospitalets ambulatorier til operation i dagkirurgisk afsnit.

Herniepatienter indkaldes direkte til 0162’s hernieambulatorium.

Patienten og evt. pårørende informeres om operationsforløbet og evt. særlige forhold (eks. pausering af medicin) af en sygeplejerske.

Operationsdato planlægges sammen med patienten.

Anæstesilægen foretager anæstesitilsyn på alle patienter.

Patienter med BMI under 35 og vægt under 125 kg. 

Modtagelse i dagkirurgisk afsnit

Dagkirurgisk sygeplejerske sikrer, at patienten er klar til anæstesi og operation. Patienten klæder om til hospitalstøj.

Præmedicin ordineres præoperativt i SP af kirurg/anæstesilæge og dokumenteres af sygeplejersken i MDA.

Præmedicin afhængig af indgreb, men følgende præparater anvendes: Tbl. Ibumetin, Panodil, Dexametason, Gabapentin.

Husk at præoperativt antibiotika til Pilonidalcyster (kløft-løft) skal været givet, før patienten kommer på operationsstuen.

Andre præoperative tiltag foretages (f.eks. blodsukkermåling, rasering). Patienten informeres af kirurg før indgreb og på afsnittet.

På operationsstuen

Identifikation i henhold til Sikker Kirurgi Tjekliste.

Monitorering: EKG standard afledning, BT-måling, saturationsmåler.

PVK anlægges og væskeinfusion med iso. NaCl 500 ml opstartes på operationsstuen, og nedtages ved afgang, og afbrydes i SP.

Peroperativ medicin

Ordineres præoperativt i SP af kirurg:

Medicin afhænger af indgreb.

Gives af anæstesisygeplejerske umiddelbart efter anlæggelse af PVK. 

Lejring

Langt de fleste lejringer er i rygleje, gynækologiske indgreb i GU leje, pilonidalcyster (kløft-løft) altid i bugleje.

Luftveje

Ved GA, primært LM.

Ved laparoskopiske indgreb anvendes LM med sugekanal. Før kirurgi påbegyndes, lægges en duodenalsonde via LM’en.

Ved spinalbedøvelse, gives ilt på næsekateter.

Smerte-og kvalmebehandling

  • Fentanyl (0,1 mg) gives ved kirurgistart ved kortere indgreb. Ved længere indgreb suppleres med Fentanyl.
  • Afhængig af indgrebets art og disponering for kvalme, kan følgende præparater anvendes: Ondansetron (4 mg), DHB (0,5 mg).

LA ved kirurg, hvor det er muligt.