At sikre at alle patienter med post-spinal hovedpine, som skal have anlagt blood-patch, får udført dette indgreb under hygiejnisk korrekte omstændigheder.
Personale tilknyttet Perioperativt Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød.
Post-spinal hovedpine, post-lumbalpunktur hovedpine, spinal hovedpine: Hovedpine opstået efter lumbalpunktur, enten diagnostisk eller i forbindelse med spinal anæstesi, eller accidentielt efter durapunktur ved anlæggelse af epidural anæstesi. Karakteristiske symptomer er stillingsafhængig hovedpine, hvor hovedpinen accentueres i siddende eller stående stilling, og lindres i liggende. Debuterer ofte efter 6 til 48 timer, med ubehandlet varighed mellem 2 til 14 dage. Er ofte lokaliseret til nakke- eller panderegion. Ledsagesymptomer ofte i form kvalme, lysskyhed, svimmelhed, tinnitus, synsforstyrrelser og sekundær migræne eller spændingshovedpine.
Autolog epidural blood-patch: Instillation af blod, udtaget fra patienten, i epiduralrummet, med indstik sv.t. niveau for lumbalpunkturen, eller et nærliggende, helst caudalt for, niveau. Ved accidentiel thoracal durapunktur kan anlægges lumbal blood-patch. Mest effektive behandling, og ofte med momentan effekt. Effekten på sympomerne skyldes formentlig en masse-effekt af det indsprøjtede blod i et lukket rum, som herved øger trykket i cerebrospinalvæsken. Ved utilstrækkelig effekt eller ved recidiv, kan ny blood-patch anlægges efter 1 døgn.
Indikation: Post-spinal hovedpine af mindst 24 timers varighed.
Kontraindikationer: blødningstendens, uafklaret systemisk infektion, infektion eller eksematøs forandring ved indstikssted, uafklarede neurologiske symptomer.
PVK: Perifert intravenøst kateter.
Patienten informeres om proceduren. Samtykke indhentes.
Der anlægges under sterile forhold (dobbelt afspritning m Klorhexidin sprit, sterilt hulstykke, mundbind, sterile handsker) PVK mhp. senere aspiration af blod. Oftest anvendes vene i fossa cubiti. Påsæt 3-vejs hane. Løs staseslange, men bevar den in situ.
Patienten lejres i sideleje.
Anæstesiolog, under vanlige sterile forhold og efter anlæggelse af lokal infiltrationsanæstesi, opsøger epiduralrum med Touhy-kanyle.
Assistent udtager, under sterile forhold og efter aktivering af stase, 20 ml blod fra anlagt PVK.
Anæstesiolog injicerer langsomt blodet i epiduralrum. Injektion pauseres ved ryggener eller -smerter, paræstesier eller radikulære smerter. Hvis smerterne aftager, kan injektionen genoptages. Hvis ikke, afbrydes proceduren. Om muligt, tilstræbes indgift af mindst 15 ml blod, og maximalt 20 ml. Undgå blodimbibering i ligamenter og fedtvæv.
Påsæt tør forbinding.
Patienten kan umiddelbart køre tilbage til stamafdeling og bør holde sengeleje i ½- 1 time. Kan herefter udskrives hvis andre forhold ikke gør sig gældende. Patienten bør undgå fysiske anstrengelser i op til 24 timer.
Patienten informeres om ovenstående.
Anæstesiolog registrerer og journalfører proceduren i SP.
Opvågningssygeplejerske monitorerer patienten og dokumenterer i SP.
Up-to date juni 2022 (sidst opdateret juli 2021) Post dural puncture headache
Postdural Punkturhovedpine (PDPH). Behandling med Ganglion Sphenopalatinum Blokade (GSP-blok)
Drug therapy for treating post-dural puncture headache. Basurto Ona X, Osorio D, Bonfill Cosp X.
Cochrane Database Syst Rev. 2015
Postdural puncture headache: a headache for the patient and a headache for the anesthesiologist. Gaiser RR. Curr Opin Anesthesiol 2013; 26; 296-303.