Urindyrkningssvar og den kliniske konsekvens

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne vejledning beskriver indikation for behandling i relation til urindyrkningssvar og de tilknyttede procedurer for ambulante patienter.

Tilbage til top

 

 

Definitioner

  • Asymptomatisk bakteriuri. Tilstedeværelse af bakterier i urinen uden kliniske symptomer
  • Bakteriuri. Tilstedeværelse af bakterier i urinen
  • Cystitis. Klinisk syndrom med dysuri og pollakisuri som de hyppigste symptomer. Cystitis har en lang række mulige årsager, herunder bakteriel infektion  
  • Signifikant bakteriuri er et statistisk begreb, som forsøger at afgrænse bakteriuri overfor forurening.  ≥ 100.000 bakterier/ml anses for signifikant (5% falsk positive), men også færre bakterier kan være udtryk for reel bakteriuri    
  • Urinvejsinfektion (UVI). Tilstedeværelse af (formeringsdygtige) mikroorganismer i urinvejene

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Urindyrkningssvar tolkning

  • Vækst af blandingsflora/forureningsflora

Blandingsflora/forureningsflora indicerer ikke behandling.

Ny dyrkning kan være indiceret i særlige tilfælde, især hvis der er planlagt operation. I så fald anføres på rekvisitionen på urindyrkning ønske om resistensbestemmelse.

 

  • Vækst af < 1000/mL

Vækst af < 1000/mL er sjældent udtryk for bakteriuri med mindre urinen er taget ved suprapubisk punktur eller hvis patienten får / lige har fået antibiotika.

Ny dyrkning kan være indiceret i særlige tilfælde, især hvis der er planlagt operation. I så fald markeres urindyrkningssedlen med ønske om resistensbestemmelse.  

 

  • Vækst af mellem 10.000/mL og 100.000/mL

Der er lige stor sandsynlighed for bakteriuri og for forurening. Patienten skal behandles i henhold til resistenssvar, hvis der er behandlingsindikation (se nedenfor). Hvis pt. har symptomer på en UVI er bakteriuri meget sandsynlig.

 

  • Vækst af ≥ 100.000/mL

Bakteriuri er sandsynlig, og patienten skal behandles i henhold til resistenssvar, hvis der er behandlingsindikation (se nedenfor).

 

  • Vækst af andre mikroorganismer
  1. Svampe kan kvantiteres på samme måde som bakterier
  2. Clamydia og neisseria

 

 

Urindyrkningssvar og behandlingsindikation (vedrørende dosering, se Antibakteriel behandling og profylakse i urologisk afdeling). Ordinationer anføres i SP.

 

  • Asymptomatisk bakteriuri

Asymptomatisk bakteriuri skal kun behandles i særlige tilfælde. Det kan gælde:

  1. Gravide
  2. Børn med refluks
  3. Efter operation / instrumentering på urinvejene
  4. En enkelt gang ved førstegangs diagnose
  5. I tilslutning til operation / instrumentering af urinvejene. Ved operation startes den antibakterielle behandling sædvanligvis umiddelbart præ- eller peroperativt.
  6. Hyppigt recidiverende symptomatisk infektion (langtids-, lavdosis profylakse).

 

  • Urinvejskateter (blærekateter og nefrostomi)

Fast urinvejskateter medfører bakteriuri i løbet af få dage. Antibakteriel behandling udskifter den følsomme flora med resistente bakterier, og skal kun gives:

  1. Ved symptomatisk infektion med feber og/eller almene symptomer. Samtidig bør kateteret skiftes (gælder også ureter stent). Lokale symptomer behandles med skylning.   
  2. I tilslutning til operation/instrumentering.

 

Ved selvkateterisation (RIK) skal der kun behandles ved:

  1. Symptomatisk infektion (50% har bakteriuri periodisk eller kronisk). Enkeltstående tilfælde behandles med standard kur. Ved hyppige symptomatiske recidiver (årlig > 4) vælges langtids, lavdosis profylakse, som startes efter kortvarig fuld dosis kur (se vejledning om antibakteriel behandling og profylakse). Samtidig kan kateterisations frekvensen eventuelt øges.
  2. I opstart fasen.

 

  • Symptomatisk infektion (kendes resistensmønstret vælges blandt nævnte midler i prioriteret rækkefølge. For dosis se ”Antibakteriel behandling og profylakse i urologisk afdeling”. Kontroller først for eventuel allergi.
  1. Kvinder ukompliceret cystitis: pivmecillinam, trimethoprim, nitrofurantoin, pivampicillin, sulfametizol, amoxicillin/clavulansyre i 3 dage
  2. Mænd, børn, kompliceret eller recidiv cystitis: pivmecillinam, trimethoprim, nitrofurantoin, pivampicillin, sulfametizol, amoxicillin/clavulansyre i 6 - 10 dage 
  3. Mistanke om bakteriel prostatitis: trimethoprim,  doxycyclin, ciprofloxacin i 4-8 uger
  4. Febril urinvejsinfektion: pivmecillinam,  pivampicillin, trimethoprim, amoxicillin/clavulansyre, ciprofloxacin i 6 – 10 dage                 
  5. Epididymitis: pivmecillinam, pivampicillin, trimethoprim, amoxicillin/clavulansyre, ciprofloxacin i 10 dage  
  6. Lavdosis langtids profylakse: iht tidligere resistenssvar ofte trimethoprim, nitrofurantoin i 3 måneder til uendelig, eventuelt med rotation hver 3. måned      

 

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

Akkrediteringsstandarder

 

 

Bilag