At sikre afdelingens patientforløb for suprapubisk transvesikal prostatektomi overholdes og at forundersøgelse, behandling og postoperativ opfølgning sker i respekt for patient og pårørende og afdelingens overordnede værdier.
Vejledningen beskriver patientinformation, beslutningsprocesser og arbejdsgange i forbindelse med suprapubisk transvesikal prostatektomi under indlæggelse. Arbejdsgange beskrives så vidt muligt i den rækkefølge, de skal udføres.
Åben operation med suprapubisk transvesikal adgang til urethra prostatica og digital enukleation af prostataadenomerne. Freyer`s operation. Kode KED 00
Undersøgelser før stillingtagen til operation
Obligate (også med henblik på at udelukke Cancer Prostatae):
Hvis der ud fra overstående vurderes at patienten er kandidat til Freyers, skal patienten have foretaget biparametrisk MR-skanning af prostata, for at udelukke cancer prostatae. Man kan undlade MR, hvis patienten er over 75 år, palpation er uden suspicio og PSA ikke er over 20, da der i givet fald ikke, vil være en signifikant cancer.
Eventuelle
Indikation for kirurgisk behandling
1. Absolut
Urinretention, evt. efter ét forsøg på kateterfjernelse
Dilaterede øvre urinveje sekundært til infravesikal obstruktion
Nyrefunktionsnedsættelse sekundært til infravesikal obstruktion
Recidiverende svær makroskopisk hæmaturi
2. Relativ
Påvist infravesikal obstruktion eller indikation for afløbsforbedrende kirurgi:
Recidiverende UVI
Generende LUTS
Freyer bør særlig overvejes ved
Præoperative forholdsregler
På tidspunkt for indikation
1. Vurdering af kontraindikationer:
2. Beslutning om evt. cystoskopi
3. Skriftlig og mundtlig information af patienten inklusive pro et kontras vedr. valg af operationsmetode gives og journalføres.
4. Oplysning om bivirkningeri form af urininkontinens (0,5-1 %), erektiv dysfunktion (3-5 %), retrograde ejakulation (80-90 %), urinvejsinfektion, blærehalskontraktur (2-3 %), urethralstriktur og mulighed for blodtransfusion gives og noteres. Endvidere oplysninger om almindelige komplikationer i forbindelse med åben kirurgi (<1 %).
5. Casebestilling ved R1 eller urolog
6. Præoperative blodprøver og evt. EKG, incl. BAC-test (JF. "oversigt over forberedelser til operationer")
7. Urin ABS og leuco og nitrit; Urin D+R hvis positiv stiks
Profylaktiske forholdsregler
Operationsprocedure
I tilslutning til operationen kan evt. udføres cystoskopi.
Lejring: Rygleje i let Trendelenburg med knæk (maks. ekstension) svarende til umbilicus. Patienten skal raseres fra navle til pubis. Efter tømning fyldes blæren med 2-300 ml saltvand vha. kateter. ( kun hvis patienten kommer med kateter). Længdeincision i midtlinjen fra os pubis til under umbilicus. Peritonæum skubbes kranielt, blæren åbnes transversalt mellem holdetråde. Ureterostierne identificeres. Blærehalsen inciteres med el-koagulator. Commisurium anterior kløves digitalt, urethra prostatica opsøges digitalt, og man udformer med 2. finger en clivage mellem prostataadenomerne og den kirurgiske kapsel. Clivagen udvides hele vejen rundt, og adenomerne fjernes. (CAVE: Dissektion nedadtil i Urethra prostatica skal udføres varsomt af hensyn til sphincter og urethralslimhinden). Elektro-koagulering af prostata loge, gennemstikning af karrene kl. 5 og 7 samt fortil. Der anlægges 3 vejs kateter no. 22-24/ 30-50ml samt suprapubisk Foleykateter no. 16 i gennem incision. Blæren lukkes fortløbende i 2 lag, inderste inklusive slimhindekanten. Der anlægges prævesikalt sugedræn. Evt. anlægges handskestræk på urethralkateteret og i tilfælde af svær blødning eller re-operation pga. blødning overvejes Malamentsutur. Funktion af katetre sikres inden pt. forlader lejet. Skyl skal køre kontinuerligt de første 24 timer efter indgreb.
Postoperativt (formål er udskrivelse senest 5. dag)
Klinisk kontrol og værdier ifølge afdelingens plejestandard:
Kateteret holdes åbent med kontinuerligt skyl gennem det suprapubiske kateter og udløb gennem urethralkateter, indtil blødningen er beskeden. Ind- og udløb monitoreres. Der skylles p.n. med Jeanetsprøjte. Uretralkateteret seponeres ved næsten klar urin (roséfarvet/hæmaturigrad 1). Det suprapupiske kateter holdes åbent til pose og seponeres normalt en uge efter operationen, hvis der er fri vandladning per urethtram og max residualurin på 150 ml.
Drænet fjernes ved ophør af sekretion, normalt 1-3 dage postoperativt.
Væsketal, hgb, og evt. CRP og leucocyttet tjekkes rutinemæssigt 1., 2., og 3. dag. Derefter daglig stillingtagen.
Cystografi er normalt ikke indiceret.
Suprapubisk kateter tømmes ud fra afklemningsregime og seponeres i Afdeling for Urinvejssygedomme enten ambulant eller under indlæggelse.
Efterbehandling
Undtagelsesvist blærekateter en periode
Ambulant kontrol
Miktiografi, residualurin, DANPSS og vandladningsskema efter 6 mdr. med registrering i PROSBASE
Operationen må ikke udføres af kirurg, som ikke er bekendt med Malaments procedure. (Malament M: Maximal hemostasis in suprapubic prostatectomy. Surg Gynecol Obstet 1965;120:1307–1312.)
For dokumentet
Patientinformation Operation for forstørret prostata (Freyers operation)
Arbejdsgang for Freyer i amb opdateret 261021 uge 46 2021.docx