Formålet er at vejlede afdelingens personale i behandling med Xgeva.
Vejledningen beskriver rationale, indikation, dosering, bivirkninger og kontraindikationer ved behandling med Xgeva (denosumab).
SKS kode for behandling med Xgeva er BWHB42
Medarbejder i Afdeling for Urinvejssygdomme som varetager behandlingen af patienter med cancer prostata. Anvendelsesområdet; Forebyggelse af SRE hos patienter med knoglemetastaser fra urologisk cancer.
Denosumab er et monoklonalt antistof mod RANK-ligand, der hæmmer dannelsen af osteoclaster og derved knoglenedbrydning.
Indikation, behandlingsstart og behandlingsresultat.
Xgeva er indiceret til forebyggelse af SRE hos patienter med knoglemetastaser. Ved prostata cancer gælder det pt. med mCPRC.
Behandlingen opstarter typisk samtidig med opstart at 1. linje mCRPC behandling og fortsætter sideløbende med denne. Har patienten kun enkelte knoglemetastaser, kan man godt tillade sig at opstarte Prolia i stedet.
Xgeva gives ikke til patienter med ikke-kastrationsresistent sygdom eller nmCRPC. Patienter udelukkende med lymfeknudemetastaser og/eller viscerale metastaser behandles først med Xgeva ved påvisning af knoglemetastaser.
Xgeva bør som hovedregel ikke seoneses, da dette medfører en acclereret knoglenedbrydning efterfølgende. Hos patienter med fremskreden cancersygdom som medfører påvirket almentilstand, dvs. performance status >2 (efter WHO/ECOG), kan man overveje skift til Prolia.
Prolia (eller anden antiresporptiv knoglemedicin) seponeres ved opstart på Xgeva.
Xgeva giver færre SRE / længere tid til første SRE (20,7 mdr. for Xgeva mod 10,7 mdr for placebo) og færre smerter, men ikke forbedret overlevelse
Dosering.
Xgeva 120mg (1,7ml) subcutant hver 4-8. uge. Gives i forbindelse med kontrolbesøg for igangværende CRPC behandling. Administration hver 4. uge tilstræbes, dog kan 8 ugers interval de første 6 mdr. af praktiske årsager anvendes.
Samtidig ordineres dagligt kalk og D-vitamintilskud 800-1000 mg calcium og 20 µg D-vitamin (eks. Unikalk Silver/forte 1 tablet x 2 dgl).
Kontraindikationer.
Bivirkninger.
Forholdsregler
Patienten informeres om rationale og risici samt får skriftlig patientinformation. Informeres om motion, kalk og D-vitamin tilskud og god mundhygiejne/regelmæssige tandeftersyn.
Patienten instrueres i at søge egen tandlæge mhp. tandeftersyn og evt. fokussanering før 1. injektion. Bagerst i patientinformationen er vejledning som patienten kan videregive til egen tandlæge.
Patienter med eGRF <30 ml/min behandles med stor forsigtighed, pga. øget risiko for hypocalcæmi.
Kontrol af ioniseret Ca2+ foretages før hver injektion de første 6 mdr., herefter hver 3.- 4. måned. Hypocalcæmi opstår hyppigst indenfor de førte 6 måneder fra opstart, og specielt efter 1. injektion. Ca2+ skal derfor måles efter 14 ved opstart af behandlingen!
Overgang til autoinjektion eller injektion via egen læge, bør først ske efter 6 mdr. og med stabil s-Ca2+
Hypocalcæmi: Årsager til sekundær hypocalcæmi overvejes, og evt. supplerende biokemi bestilles. Handlemønster ved forskellige s-Ca2+:
###TABEL_2###
Kalktilskud kan med fordel fordeles ud på flere doser, men ikke flere end at der stadig er god compliance. Ved hypocalcæmi kan der også forsøges supplering med Calcium-Sandoz brusetablet á 500 mg, fx 1000 mg x 1-2 dagligt.
Ved mistanke om osteonekrose i kæben seponeres Xgeva, og patienten henvises til vurdering på Kæbekirurgisk afdeling, Rigshospitalet.
Opbevaring.
Opbevares i køleskab ved 2-8º C og i originale karton som beskyttelse mod lys. Holdbar i 30 dage ved stuetemperatur (25º C). Pt. kan medgives 1-2 sprøjter mhp autoinjektion/injektion via egen læge. Hjemtransport til eget køleskab uden køletaske tilladt. Opbevaringsregler skal accepteres af pt.
Injektion.
Må ikke omrystes kraftigt. Sprøjten tages ud af køleskabet så den får stuetemperatur inden injektion (mere behageligt). Xgeva trækkes op i sprøjte fra hætteglas og subcutan nål påsættes sprøjten. Injektionen gives subkutant på abdomen, lår eller overarm.
Sygeplejersken dispenserer og administrerer, og har delegeret ordinationsret til i EPM at ordinere efterfølgende injektioner Sygeplejersker ansat i klinik 1 - delegeret ordinationsret version 3
Ansvar og organisation i forhold til Patientforløbsbeskrivelsen