Uddannelsessøgende og urologer, i Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Hjælp til diagnose, behandling og kontrol af patienter med epididymitis.
Betændelse i bitestiklen.
Årsager
Epididymitis (Bitestikelbetændelse) kan skyldes infektion, allergi, lægemiddelbivirkning eller have ukendt årsag. Infektion kan skyldes tarmbakterier, Klamydia, Neisseria gonorrhoeae , TB, BCG eller virus. Non-infektiøs epididymitis kan være led i Schönlein-Henoch’s eller Behcet’s sygdom, Wegener’s granulomatose eller være en sjælden bivirkning til behandling med Amiodaron (CordaroneR).
Klinik
Symptomer på epididymitis er smerter, som ofte lindres ved elevation, hævelse og ømhed, evt. temperaturstigning og almensymptomer. Infektiøs epididymitis er langt oftest ensidig.
Differentialdiagnoser: torsio testis/appendix testis, tumor testis.
Undersøgelser før diagnose
Obligate: anamnese incl. sexuel, klinisk undersøgelse, urin til D+R.
Eventuelt: akut kirurgisk eksploration ved mindste mistanke om torsio testis, UL-scanning ved begrundet mistanke om absces eller tumor testis. Urin til PCR undersøgelse for klamydia/N. gonorrhoeae (sexuelt aktive).
Behandling
BØRN
Upåvirkede børn (og yngre voksne, som ikke har haft seksuel debut) behandles med smertestillende (under formodning om ikke-bakteriel infektion).
Børn med klinisk mistanke om epididymitis samt positiv urinstix og/eller påvirket almentilstand behandles empirisk med pivampicillin eller amoxicillin p.o. og evt. indlæggelse.
VOKSNE
* Høj risiko for seksuelt overførte sygdomme: Personer, som har ubeskyttet/usikker sex
Komplicerende scrotal-abscesdannelse er sjælden, behandles med incision og, ved intra-testikulær absces, oftest orkiektomi.
Kontrol
Smertebehandling, ro og elevation af scrotum med nettrusser forkorter erfaringsmæssigt forløbet af epididymitis, som ofte medfører langvarig ømhed og hævelse (flere mdr.), også efter korrekt diagnose og behandling.
Efterkontrol: Alle pt. bør ses 4 - 6 uger som behandlingskontrol med henblik på udelukkelse af testistumor. Dette må mistænkes ved manglende bedring trods relevant behandling. Dette skal ske hos egen læge.
REFERENCER:
Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner, Sundhedsstyrelsen, 2015
Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner
Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer - håndbog
M. Grabe et al.Urological Infections. European Association of Urology, 2015
http://uroweb.org/wp-content/uploads/19-Urological-infections_LR2.pdf