Cystometri og trykflow undersøgelse

Målgruppen er de sygeplejersker, der udfører urodynamisk undersøgelse (cystometri og tryk-flow) på Gentofte Hospital.

Tilbage til top

Cystometri: Dynamisk undersøgelse af blærens sensibilitet, rummelighed og eftergivelighed i fyldningsfasen.

Trykflow undersøgelse: Undersøgelse af blære/urethra under vandladningen, herunder tryk i blæren og kraften på urinstrålen, samt blærens tømningsevne.

EMG: Er en forkortelse af elektromyografi. Det er en undersøgelse af bækkenbundsmusklernes og nervernes elektriske aktivitet. 

Landmark: kaldes den indre og ydre lukkemuskel ved blæren.

Undersøgelsen foregår i rolige og uforstyrrede omgivelser.

Afdelingens retningslinjer

Hvad der skal foreligge før en urodynamisk undersøgelse bestilles. (bilag 1)

Inden patienten kommer på stuen

Remedier gøres klar:

• Kateter skiftesæt og Lidokain gel evt. ekstra NaCl til afvaskning
• Bånd til måleboksen klargøres
• Diverse stykker plaster til fiksering af målekatetrene
• Blå absorberende stykker under flow apparatet, på lejet og på patientens stol
• Pudebetræk til at dække patienten med
• Evt. cellestof og eksplorationsgel til anlæggelse af abdominalkateter
• Evt. EMG gøres klar (Findes i 60 cm og 90 cm´s længde)
• Målekatetrene og evt. EMG sættes i måleboksen
  • Indpakningen på katetrene åbnes i enden med studserne og sættes i måleboksen. Katetrene forbliver i indpakningerne
    • Blå studs: blære målekateter (blå = blære) Tiemann / Nelaton
    • Rød studs: abdominal målekateter (rød = rectal)

Åbne computeren

• Login in, som vanligt på computeren
• Åbne programmet Laborie

• Username: Vand-A eller B eller C, alt efter hvilken urodynamiksøjle

• Password: Vand

Vælg

• Ny patient, indsæt patientoplysninger og navn på sygeplejerske
• Ny undersøgelse
• Vælg protokol e-sense standard
• Vælg tryk-flow, da katetrene skal nulstilles, før patienten kommer på stuen
• Emg, vælg nej
• Oprindelig blærefyldning, registrer 0 ml.
• Nulstil katetrene
• Forlad undersøgelsen igen, vælg menu. Apparatets målere bruger batteri, hvis undersøgelsen ikke forlades
• Pumpeslange tilkobles 1000 ml isotonisk NaCl, som monteres i pumpen og gennemskylles, så der ikke er luft i slangen

Patienten hentes ind på stuen

Patienten informeres om undersøgelsen og der følges op den udleverede patientinformation om undersøgelsen. Der sikres at patienten er informeret om formål med undersøgelsen og det ubehag der kan være ved anlæggelse af målekatetrene. Der sikres, at indikationen for undersøgelsen forsat er til stede og patienten samtykker til undersøgelsen.

Patienter med urethral kateter

Hvis patienten ingen urinvejsinfektionssymptomer har: da tømmes blæren, og kateteret fjernes. Undersøgelsen kan startes.
Kateterpatienter, der har urinvejsinfektionssymptomer, skal konfereres med læge med henblik på, om undersøgelsen skal udsættes eller laves under antibiotikadække.

Urinflow før urodynamikundersøgelsen

Om muligt, skal alle patienter starte med at lave urinflow før undersøgelsen.

Undtagelser er patienter som:

• Har kateter
• Lige har udført RIK før undersøgelsen
• Udfører RIK og ikke har spontan vandladning

• Computeren sættes til urinflow, flowapparatet indstilles til den position, som patienten anvender på toilettet  derhjemme; siddende eller stående
• Start undersøgelse
• Vælg på computeren den position, som patienten anvender ”stående”/”siddende” vandladning
• ”Permission to void”
• Patienten laver urinflow, tryk ”stop undersøgelse” efter endt vandladning
• Patienten blærescannes,
  • Hvis patienten har over 200-300 ml i blæren ved blærescanning, udtømmes dette, før undersøgelsen startes
  • Hvis blærescaningen svinger meget, og man ikke er sikker på volumen, da skal blære også tømmes før start
• Resturinen tastes ind i computeren
• Print og aflæs urinflow kurven

Kontrol af urin

Hvis patienten ikke har symptomer, men en positiv stix, da sendes urinen til D+R, mhp. behandling, hvis patienten får symptomer på urinvejsinfektion efter undersøgelsen.

(urinen tages fra flow-meterets kanden, når patienten har lavet et urinflow)

Ved symptomer på urinvejsinfektion må undersøgelsen ikke laves. Patienten konfereres med en læge og der tages stilling til antibiotika kur og evt. eller profylakse for at minimere risikoen for urinvejsinfektion ved næste tid til urodynamiskundersøgelse.

Anlæggelse af rectal målekateteret

Hvilket kateter man vælger at anlægge først, er underordnet; blærekateteret eller rectalkateteret.

• Brug evt. lidt gel
• Kateteret skal 12-13 cm (max 15 cm) op i tarmen
• Kateteret tapes fast på perinæum og føres frem imellem benene til forsiden af kroppen

Fif:

• Drej kateteret rundt, så det evt. kommer fri af afføring
• Bed patienten om at knibe max, idet dette også kan bedre udslaget på abdominal målekatereret
• Hvis der er meget tarmuro på kurven, når abdominalmålekateteret er tilsluttet, kan man forsøge at flytte på kateteret, så det ligger ca. 8-9 cm inde
• Står patienten op og der er meget uro på abdominalmålekateteret, her kan det være en ide, at forsøge med patienten i siddende stilling på lejet. Patienten kan så rejse sig og lade vandet stående

 

Stomi

Er patienten lukket rectalt, er det ikke muligt at anlægge kateteret i rectum. Det må derfor placeres i stomien.

Husk at bede patienten medbringe ekstra poser, da der klippes i deres pose for at anbringe kateteret i stomien.

- Colostomi: abdominalmålekateter skal gerne ca. mere end 5 cm, gerne længere, men ikke over 20 cm. Patienten støtter stomien med hånden, når der laves hosteudslag.

Det er ikke altid muligt at få hoste udslag. Her skal vi være ekstra opmærksomme på blærekateterets hoste udslag (at udslaget er = normalværdierne, i forhold til liggende, siddende, stående tryk i blæren).

- Ileostomi; der er for livlig tarm-aktivitet og risiko for lækage af fæceses

Undersøgelsen udføres udelukkende med målekateter i blæren, og patienten informeres om ikke at anvende bugpressen.

 

Årsager til Uro/problemer på abdominalmålekateter

En stor prostata kan trykke ned på tarmen og prominere ind i rectum. Dette kan give tarmtømnings- problemer, og der kan sidde afføring nord for prostata.

• Obstipation
• Der kan være luft foran afføring. Dette kan resultere i et lavere tryk syd for afføringen, da afføring udspiler rectum

Ligger kateteret forkert?

Knib, og trykket vil stige op til 200 cm H2O, hvis kateteret ligger ved ydre lukkemuskel.

Host, der er udslag på både Pves og Pabd, - hvis Pabd kateteret ligger ved indre lukkemuskel, vil der vi også være et udslag på Pdet.

Anlæg urethralmålekateter

• WPU-boksen lægges på patientens mave. Pas på den ikke falder ned
• Sterile handsker tages på og vask urinrøret af med NaCl. Giv et par ml Lidokaingel i urinrøret
• Smør spidsen af urethralmålekateteret lidt med Lidokain gel. Undgå at der ikke kommer gel på konneketions, der skal ind i WPU boksen     
• Urethralmålekateteret føres ind i blæren. Kontroller normalværdier. Derefter trækkes urethralmålekateter langsomt ud, imens der ses på skærmen, at trykket på Pves stiger, som regel til  minimum til 20 cm H2O ellers indtil max tryk er nået
• Urethral målekateteret føres tilbage ind i blæren, fra det punkt som Pves falder til normalværdi og derefter skal urethralmålekateteret 2-3 cm længere ind i blæren
• Ved tvivl om kateteret er i blæren, kan der skylles igennem med en sprøjte med isotonisk NaCl.
• Host udslag kontrolleres
• Urethralmålekateteret fæstnes med plaster på penis. Kontroller, at der fortsat er normal tryk i blæren
• Host udslag kontrolleres. (se afsnit side 6 om hosteudslag)
• Mænd
  • Penis vokser i længde ved fyldning af blæren, hvilket kan være med til, at urethralmålekateteret flytter sig 1-2 cm.
• Kvinder
  • Kateteret fikseres med plaster, som sættes ud på kønslæberne og ud på låret
• Patienten rejser sig op eller kommer over på toiletstolen i den normal position, som de anvender ved vandladning derhjemme.                                                                                                                          Små kurveforskelle på Pves og Pabd, retter sig som oftest når patienten ændrer position eller hoster
• Hoste udslag kontrolleres. De skal være identiske på Pves og Pabd
• Undersøgelsen må startes, hvis Pdet er imellem 0 og +5 cm H2O.
• Pdet må som hovedregel ikke være minus, så skal urethralmålekateteret justeres i stedet for

Normal værdier ved tom blære

Liggende stilling: 5-12 cm H2O.

Siddende stilling: 15-45 cm H2O.

Stående stilling:   25-55 cm H2O.

 

Trykstigninger på vej ind i blæren

    

Landmark

• Mænd har 2 Landmarks, indre og ydre lukkemuskel
• Kvinder har 1 Landmark, lukkemuskel
• Hvis patienten er TUR-P opereret, er der ikke et indre landmark før blæren
• Kateteret skal ligge 2-3 cm over Landmark ved både mænd og kvinder
• Trykket i urinrøret er 2-3 cm H2O. Syd for yderste Landmark
• Trykket i landmark er højt, 40-100 cm. Højest i det yderste Landmark

Årsager til problemer med blærekateteret

Højt tryk på Pves, kan skyldes:

• Meget urin i blæren
• Kateteret ligger ved et landmark

 

HOSTE udslag

• Host skal give et udslag på +80 cm H2O over baseline på Pves og Pabd og være identiske
• Pdet skal være neutralt/ minimal udslag ved host
• Hvis Pdet har et udslag nedad, skal urethralmålekateter justeres
• Hvis Pdet har et udslag opad, skal abdominalmålekateter justeres
• Patienten skal hoste, for at dokumentere korrekt placering af katetrene
  • Ved start og slut af undersøgelsen
  • Efter hver 50 ml NaCl der fyldes på blæren
  • Før voluntær vandladning

 

Radikal prostatectomi

• Vær evt. opmærksom på trykkene på vej ind til blære, når du anlægger urethralmålekateter
• Det er ikke sikkert, at der er det store udslag ved bækkenbunden/lukkemusklen
• Uden for urinrør er trykket i urethralmålekateteret 0
• I urinrøret er trykket 2-3 i Pves
• Når urethralmålekateteret er 6-7 cm inde i urinrøret, kommer kurven til live
• Hvis blæren er tom, kan målingerne blive bedre, hvis der pumpes 5 ml NaCl i blæren før undersøgelse
• Når katetrene er i placeret i blæren og rectum, vil vejrtrækningsudslagene blive tydeligere
• Hvis patienten er total urininkontinent, da laves cystometrien med, at patienten selv klemmer på penis med fingrene. Patienten kan være i liggende stilling eller stående/ siddende stilling

 

Urinlækage

Har patienten problemer med urininkontinens:

• Ved urge (urgeinkontinens)
• Ved host, nys og grin (stressinkontinens)

 

Der registreres på kurven, at der er lækage.
Hvis der er urinlækage ved host, nys og grin, skal der provokeres til hoste lækage.
Det vil sige host, pause, host pause, host. (Pausen = tæl 1-2-3) Ved hver 50 ml infusion.

Kvinder med stressinkontinens, hvis der ikke er hostelækage i siddende stilling, kan næste cystometri laves i stående stilling med hosteprovokation.

 

Detrusoroveraktivitet

Kommer der en pludselig trang til vandladning (urge), hvor trykket på Pves og Pdet stiger, da skal patienten hæmme trangen ved at aktivere bækkenbunden, ved at knibe. Infusionen stoppes.

Vandladningen skal gerne foregå viljestyret.

• Når Pdet kurven er faldet til ”normalt leje” igen, kan der evt. fyldes mere på, hvis patienten kan have mere i blæren
• Hvis patienten ikke kan holde mere i blæren, da må patienten lade vandet, når alle ind-stillingerne er sat til ”Permission to void”, og der kan suppleres med rindende vand eller lyden af vand
• Hvis patienten ikke formår at holde på vandet eller kun meget kortvarigt, regnes vandladningen for en involuntær vandladning
• Opmærksomhed på om pumpehastigheden, skal den nedsættes, og infusionen stoppes i tide

 

EMG anvendes hos:

• Patienter med Sclerose
• Helt unge patienter
• Patienter, der har blæresmerter ved eller under vandladning

 

Placering af EMG

• Hår i området, kan påvirke til hæftningen af EMG- plasteret. Fjern evt. hår i området med engangsskraber
• EMG plasteret kan med fordel placeres før, abdominalmålekateter anlægges
• Der sættes elektrodeplaster på ledningens 3 trykknapper
• Rød og Sort elektrode sættes helt tæt på hver side af rectum og konnektes til WPU-boksen
• Grøn elektrode, sættes på huden over knogle. Evt. hoftekarmen eller på Os sacrum, konnektes herefter til WPU-boksen
• EMG-elektroderne skal afvaskes med klorklud efter brug

 

 

Nulstilling af målekatetrene

• Knappen ”Pdet til O” bruges kun, når man ved blæren er tom (volumen ligger imellem 0 ml oger under patientens mængde ved first sensation)  
• Pves kurven er på 5-12 cm H2O
• Patienten skal ligge/ sidde / stå i den position hvor cystometrien laves. Patienten skal være i ro/stille, når du nulstiller Pdet
• Hvis alt driller, så husk uden for kroppen, skal katetrenet altid registrere tryk på 0 cm H2O.Nulstilling under undersøgelsen køres videre til næste undersøgelse på samme patient
• Har du nulstillet på Knappen (”Pdet til O”) og vil tilbage til første/ tidligere nulstilling på din patient:
  • Højreklik på ”Nulstil alle” knap, her fremkommer, de antal gange op, hvor der er nulstillet på alle patienterne. Tjek navn og tidspunktet på linjen,og vælg den du vil anvende

Cystometrien (Opfyldningsfasen)

• Pumpeslangen tilkobles blæremålekateteret
• Undersøgelses protokol e-sense vælg
• Computeren sættes til Trykflow
• EMG, vælg Ja eller Nej
• Oprindelig blærefyldning, indsæt den mængden der er scannet efter vandladning
• Flowapparatet indstilles til den position, som patienten anvender på toilettet derhjemme; siddende eller stående
• Start undersøgelse
• Vælg på computeren den position, som patienten er i under cystometrien
• Patienten skal hoste som en del at kontrollen af katetrenes placering, derfor gives patienten et mundbind på ved undersøgelsens start
• Bed patienten om at hoste, registrer dette på kurven med fjernbetjeningen
• Hvis der anvendes EMG i undersøgelsen, da skal patienten også lave et max knib, som registreres på kurven med fjernbetjeningen
• Start pumpen
• Pumpehastigheden er som udgangspunkt på 50 ml pr. min. Hvis patienten er generet af små vandladninger og urge, kan man starte med et langsommere indløb af væske
• Computeren kommer med en påmindelse om, at patienten skal hoste for hver 50 ml, der er løbetind i blæren
• Patienten skal fortælle om vandladningstrang under cystometrien og dette registreres på kurven:           

1. First sensation: hvornår patienten kan mærke sin blære/ at der er tyngde i blæren
2. Normal desire: hvornår patienten vil gå på toilettet, hvis patienten var hjemme hos sig selv
3. Strong desire: hvornår patienten vil gå på toilettet, hvis patienten evt. sidder i møde/ er i biografen eller lign
4. Cystometrisk kapacitet: hvornår kan patienten ikke være med til mere
5. Der må generelt kun fyldes op til max. 1000 ml, mere hvis patientens urinretention har været højere, da evt. mere end 1000 ml.
6. Selve undersøgelsen må ikke give ubehag eller smerter                            

Trykflowet:

• Pumpen stoppes.
• Patienten skal hoste, registreres på kurven med fjernbetjeningen
• ”Permission to void”
• Lyden på computeren med rindende vand startes, eller vandhanen åbnes
• Patienten instrueres i at lade vandet uden at anvende sine mavemuskler/ bugpressen
• Sygeplejersken skal være opmærksom på patientens blufærdighed
  • Skal sygeplejersken gå bag skærmen under vandladningen?
  • Skal sygeplejersken gå uden for døren?

 

Fjernbetjeningen lyser grønt, når patienten lader vandet og blinker og giver lyd, når patienten er færdig med at lade vandet.

• Når trykket i Pdet er faldet igen, slukkes vandet eller lyden af rindende vand
• Patienten hoster, og dette registreres på kurven med fjernbetjeningen
• Hvis der anvendes EMG, da skal patienten også lave et max knib, som registreres på kurven med fjernbetjeningen
• Stop undersøgelsen
• Registrere resturinen
• Hvis patienten ikke kan initiere vandladningen, kan det være nødvendigt at fylde mere NaCl på  blæren og forsøge vandladning igen senere

 

Der kan efterregistreres på kurven, tilføjes evt. kommentarer om pumpehastighed, involuntær eller voluntær vandladning.

• Gøres ved indsæt ”event”, kan vælges i menulinjen. (ikon med en blyant)
• Print kurven
• Der skal som udgangspunkt laves 2 undersøgelser, der viser samme resultat. Hvis under-søgelserne er signifikant forskellige, skal der foretages yderligere en undersøgelse
• Hvis 1. undersøgelse viser svær obstruktion (dvs. mindst 90-100 cm H2O), er en undersøgelsetilstrækkelig
• Resultatet på undersøgelsen, kan tjekkes i PQ koordinatsystemet som er i menulinjen i Laborie programmet
• Begge katetre fjernes

 

Patienten informeres om rigeligt væskeindtag resten af dagen, og at svie og lidt blod i urinen efter undersøgelsen kan forventes. Hvis der kommer symptomer på urinvejsinfektion, da skal patienten henvende sig til os eller 1813 eller praktiserende læge og oplyse, at der er lavet urodynamisk undersøgelse i dag.

 

Efter undersøgelsen

• Patienten informeres om undersøgelsesresultatet og eventuelle behandlingsmuligheder. Der rådgives om mestring af vandladningsgener, og afklares behov for inkontinenshjælpemidler
• Sygeplejersken udleverer patientinformationer til patienten, hvis det er klokkeklart, hvad patienten evt. får tilbudt ved lægebesøget
• Patienter, som ikke kan lade vandet med kateter i blæren under undersøgelsen, kan evt. lave et urinflow efter undersøgelsen
• Patienter, som havde kateter før undersøgelsen, skal som oftes have kateter igen efter under-søgelsen

Vær opmærksom på, hvis patienten har svartid samme dag, så skal patienten måske ikke have anlagt kateteret, før cystoskopien er lavet.

Udfyld skemaet, Urodynamik resultatskemaet (Bilag 2)

Journal notat i Sundhedsplatformen. (Bilag 3)

Alle dokumenter lægges til gennemgang/kvalitetskontrol hos ansvarlig overlæge, og de indscannes af sekretæren derefter i medie i SP.

• Afdelingsledelsen er ansvarlige for, at personalet er bekendt med vejledningen
• LUTSteamet er ansvarlig for at vejledningen revideres mindst hver 3. år
• Den enkelte sygeplejerske er ansvarlig for at følge vejledningen

 

Selve undersøgelsen

• Læge ordinerer undersøgelsen og kontrolerer resultatet
• Undersøgelsen udføres af sygeplejersker, der har delegeret kompetence til at udføre uro-dynamiske undersøgelser

 

Tilbage til top

W. Schäfer et al.Report on good urodynamic practice. Neurourol. Urodyn 2002;21(3):261-74. I øvrigt kan søges på: www.ICSoffice.org/documents

Klinisk vejledning: Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)

Tilbage til top

 DDKM 1.4.7

Tilbage til top

Patientinformation: Undersøgelse af blærens funktion Tryk-flow

PQ-plot for tolkning af tryk/flow undersøgelse hos patienter med BPH nomogram1 (003).pdf

Booking af urodynamik bilag 1.pdf

Dokumentationsark for cystometri og trykflow undersøgelse Resultatskema bilag 2.pdf

Smartfrasen i sunhedsplatformen (.uro) bilag 3.pdf

Tilbage til top