Åben indlæggelse i Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev matriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet er at give personalet vejledning i håndtering af åben indlæggelse, principper for tildeling og administration af denne 

 

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Medarbejder i afdelingen.

Patienter med  cancer sygdomme i terminal fase, som har behov for indlæggelse med problemer, der vedrører afdelingens ansvarsområde.

Tilbage til top

Definitioner

Åben indlæggelse er en indlæggelsesmulighed, som giver adgang til akut indlæggelse uden om primærsektor/vagtlæge/1813 i situationer, hvor hospitalsindlæggelse er påkrævet. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Patientkategorier

Åben indlæggelse kan tildeles udvalgte terminale patienter i forbindelse med udskrivelse til hjemmet og i sjældne tilfælde til andre patienter.

Den typiske patient lider af uhelbredelig sygdom med begrænset levetid, og har samtidig komplicerende faktorer, som vedrører et af afdelingens ansvarsområder. Det kan være

  • Væsentlige smerter
  • Svigtende gangfunktion, som giver mistanke om tværsnitssyndrom
  • Recidiverende og betydelig hæmaturi, kateterproblemer, probemer med specielle katetre, som ikke varetages af hjemmepleje eller palliativt team
  • Væsentlig urologisk problemstilling

 

Forudsætningen er at:

  • Afdelingen er stamafdeling for den pågældende patient. Hvis patienten har en ikke-urologisk lidelse, som fører til indlæggelse, må patienten indlægges på den afdeling, som den ikke-urologiske lidelse hører under
  • Indlæggelse via de sædvanlige kanaler skønnes urimeligt belastende for patienten, og/eller forsinkelsen herved kan have uheldige konsekvenser for behandling og pleje
  • Der kan forudses nærliggende behov for indlæggelse.

 

Procedure

Åben indlæggelse gives efter tværfaglig beslutning, af nedenstående.

Oversygeplejersken eller den teamsansvarlige overlæge/driftansvarlig overlæge

 

Der sikres, at patienten har en patientansvarlig læge tilknyttet.

 

Når beslutningen er taget, skriver lægen i SP, at patienten skal tilbydes åben indlæggelse og patienten udleveres en patientinformation (Bilag 1).

 

Patienten kan modtages i Afdeling for Urinvejssygdomme under forudsætning af at flg. er opfyldt:

       Det drejer sig om forværring af en lidelse i urinvejene som medfører symptomer som fx

  • Væsentlige smerter
  • Forstyrrelse i gangfunktionen som flg. af tryk på nerverødder
  • Tilbagevendende blødning fra urinvejene evt. med kateterproblemer (tilstopning), som ikke kan håndteres af hjemmepleje eller egen læge
  • Andre kateterproblemer, som ikke kan håndteres af hjemmepleje eller egen læge
  • Svær infektion udgået fra urinvejene

 

Har patienten symptomgivende sygdomme i organer uden for urinvejene, som behandles i andre afdelinger, er det den pågældende afdelings ansvar at varetage behandlingen ved akut forværring af disse symptomer.

 

Det registreres i SP i FYI at patienten har en åben indlæggelse på det respektive sengeafsnit. Patienten medgives det udfyldte indlæggelsesbrev, og en kopi (stemplet KOPI) indscannes af sekretæren.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

  • Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen
  • Oversygeplejersken og den driftansvarlige overlæge er ansvarlig for, at vejledningen revideres mindst hver 3. år
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for et følge vejledningen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag